Højesteret (Tyskland): Forskelle mellem versioner
KLBot2 (diskussion | bidrag) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Udover Bundesgerichtshof har Tyskland fire andre domstole der kan kaldes højesteret. Disse er [[Bundesarbeitsgericht]], [[Bundesfinanzhof]], [[Bundessozialgericht]] og [[Bundesverwaltungsgericht]], der hver især har deres eget retsområde. |
Udover Bundesgerichtshof har Tyskland fire andre domstole der kan kaldes højesteret. Disse er [[Bundesarbeitsgericht]], [[Bundesfinanzhof]], [[Bundessozialgericht]] og [[Bundesverwaltungsgericht]], der hver især har deres eget retsområde. |
||
{{Commonskat|Bundesgerichtshof}} |
{{Commonskat|Bundesgerichtshof}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Tysklands politik]] |
[[Kategori:Tysklands politik]] |
||
Versionen fra 3. maj 2014, 14:37
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig).
Den tyske højesteret eller Bundesgerichtshof er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht.
Bundesgerichtshofs historie går tilbage til 1879, hvor den blev oprettet i Leipzig. Efter krigen, hvor Leipzig var en del af den sovjettiske zone og dermed placeret i DDR, genoprettede man institutionen i Karlsruhe. Efter genforeningen 1990 blev en anden af de fem dele af højesteret igen placeret i Leipzig, nemlig Bundesverwaltungsgericht.
Udover Bundesgerichtshof har Tyskland fire andre domstole der kan kaldes højesteret. Disse er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht, der hver især har deres eget retsområde.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |