Finanskrisen på Færøerne 1989–1995: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ny artikel - , overvejende oversat fra wiki no
 
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Finanskrisen på Færøerne 1989–1995''' var en dyb økonomisk krise som ramte [[Færøerne]] hårdt, og som havde sit højdepunkt mellem [[1992]] og [[1994]]. Krisen havde sin kærne i det [[Færøsk fiskeri|færøske fiskeri]], som havde været præget af enorme investeringer indenfor både hav- og kystfiskeri og i opdræt af fisk i de færøske havbrug, som fik problemer da erhvervet blev ramt af faldende priser i slutningen af [[1980'erne]]. Hele tiåret havde i resten af samfundet været præget af [[Yuppie]]tiden med et forbrug som gik langt udover de rammer som Færøernes økonomi kunne bære. Konkurserne i fiskeriet førte videre til konkurser hos bland andet [[Fossbankin]], og førte til at de to største bankene, [[BankNordik|Føroya Banki]] og [[Sjóvinnubankin]], måtte sammenlægges fra januar 1994 for at overleve. [[Lagtinget]] måtte i løbet af et år låne 2,7 milliarder kroner]] af [[Danmark]]. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4 200–4 500 (10 %) var arbejdsløse. Omkring 10 % av befolkningen utvandret, halvparten av dem til Danmark, og endel har aldri kommet tilbake.
'''Finanskrisen på Færøerne 1989–1995''' var en dyb økonomisk krise som ramte [[Færøerne]] hårdt, og som havde sit højdepunkt mellem [[1992]] og [[1994]]. Krisen havde sin kærne i det [[Færøsk fiskeri|færøske fiskeri]], som havde været præget af enorme investeringer indenfor både hav- og kystfiskeri og i opdræt af fisk i de færøske havbrug, som fik problemer da erhvervet blev ramt af faldende priser i slutningen af [[1980'erne]]. Hele tiåret havde i resten af samfundet været præget af [[Yuppie]]tiden med et forbrug som gik langt udover de rammer som Færøernes økonomi kunne bære. Konkurserne i fiskeriet førte videre til konkurser hos blandt andet [[Fossbankin]], og førte til at de to største banker, [[BankNordik|Føroya Banki]] og [[Sjóvinnubankin]], måtte sammenlægges fra januar 1994 for at overleve. [[Lagtinget]] måtte i løbet af et år låne 2,7 milliarder kroner af [[Danmark]]. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4 200–4 500 (10 %) var arbejdsløse. Omkring 10 % af befolkningen udvandrede, halvparten af dem til Danmark, og en del af dem er aldrig kommet tilbage.


== Baggrund ==
== Baggrund ==
Linje 5: Linje 5:
[[File:Lønnsutvikling Færøyene 1985-2000.png|thumb|300px|Lønudviklingen på Færøerne 1985–2000]]
[[File:Lønnsutvikling Færøyene 1985-2000.png|thumb|300px|Lønudviklingen på Færøerne 1985–2000]]


Efter en økonomisk stagnation i slutningen af [[1970'erne]] og i begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra 1983. Efter at de borgerlige partier vandt [[Lagtingsvalget 1980|lagtingsvalget i 1980]], stod [[Regeringen Pauli Ellefsen]] for omfattende skattelettelser til private og til erhvervslivet, og der blev givet væsentlige flere licenser til havbrugene på øerne. I 1980 var der kun givet to tilladelser til havbrug, mens der blev givet yderligere fire i 1982, og hele 14 i 1983.<ref> Jens Christian Svabo Justinussen 1997, Fanget i Fisken i s. 104</ref> I enkelte perioder i 1980'erne udgjorde eksporten af havbrugsfisk helt op til 20&nbsp;% av Færøernes samlede eksport.<ref>Jens Justinussen 1997, s. 111</ref> I [[1986]] eksportertede Færøerne 2&nbsp;500 [[ton]] havbrugsfisk. I 1988 var 63 havbrugsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og det blev også investeret betragtelig i en udbygging af fangstkapasiteten. I [[1987]] nåede fiskeriet et højdepunkt med 390&nbsp;000 tonn fisk.<ref>[http://snl.no/F%C3%A6r%C3%B8yene/n%C3%A6ringsliv Store norske leksikon]</ref> I 1986 blev også Færøernes tredie bank, den privatejede [[Fossbankin]], etableret, og tiltrak en del kunder med sine høje indskudrenter.
Efter en økonomisk stagnation i slutningen af [[1970'erne]] og i begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra 1983. Efter at de borgerlige partier vandt [[Lagtingsvalget 1980|lagtingsvalget i 1980]], stod [[Regeringen Pauli Ellefsen]] for omfattende skattelettelser til private og til erhvervslivet, og der blev givet væsentlige flere licenser til havbrugene på øerne. I 1980 var der kun givet to tilladelser til havbrug, mens der blev givet yderligere fire i 1982, og hele 14 i 1983.<ref> Jens Christian Svabo Justinussen 1997, Fanget i Fisken i s. 104</ref> I enkelte perioder i 1980'erne udgjorde eksporten af havbrugsfisk helt op til 20&nbsp;% av Færøernes samlede eksport.<ref>Jens Justinussen 1997, s. 111</ref> I [[1986]] eksportertede Færøerne 2&nbsp;500 [[ton]] havbrugsfisk. I 1988 var 63 havbrugsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og det blev også investeret betragtelig i en udbygging af fangstkapasiteten. I [[1987]] nåede fiskeriet et højdepunkt med 390&nbsp;000 tonn fisk.<ref>[http://snl.no/F%C3%A6r%C3%B8yene/n%C3%A6ringsliv Store norske leksikon]</ref> I 1986 blev også Færøernes tredie bank, den privatejede [[Fossbankin]], etableret, og tiltrak en del kunder med sine høje indskudrente.


Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheter i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheter i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
== Galleri ==

<gallery widths="200px">
File:Færøsk havbrug.1.jpg|Havbrug ved [[Vestmanna]]
File:Asbjørn Senior 2015.JPG|Færøsk trawler
</gallery>
== Referencer ==
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Reflist}}

Versionen fra 1. mar. 2015, 16:37

Finanskrisen på Færøerne 1989–1995 var en dyb økonomisk krise som ramte Færøerne hårdt, og som havde sit højdepunkt mellem 1992 og 1994. Krisen havde sin kærne i det færøske fiskeri, som havde været præget af enorme investeringer indenfor både hav- og kystfiskeri og i opdræt af fisk i de færøske havbrug, som fik problemer da erhvervet blev ramt af faldende priser i slutningen af 1980'erne. Hele tiåret havde i resten af samfundet været præget af Yuppietiden med et forbrug som gik langt udover de rammer som Færøernes økonomi kunne bære. Konkurserne i fiskeriet førte videre til konkurser hos blandt andet Fossbankin, og førte til at de to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, måtte sammenlægges fra januar 1994 for at overleve. Lagtinget måtte i løbet af et år låne 2,7 milliarder kroner af Danmark. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4 200–4 500 (10 %) var arbejdsløse. Omkring 10 % af befolkningen udvandrede, halvparten af dem til Danmark, og en del af dem er aldrig kommet tilbage.

Baggrund

Nye licenser for havbrugsopdræt på Færøerne 1980–1990
Lønudviklingen på Færøerne 1985–2000

Efter en økonomisk stagnation i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra 1983. Efter at de borgerlige partier vandt lagtingsvalget i 1980, stod Regeringen Pauli Ellefsen for omfattende skattelettelser til private og til erhvervslivet, og der blev givet væsentlige flere licenser til havbrugene på øerne. I 1980 var der kun givet to tilladelser til havbrug, mens der blev givet yderligere fire i 1982, og hele 14 i 1983.[1] I enkelte perioder i 1980'erne udgjorde eksporten af havbrugsfisk helt op til 20 % av Færøernes samlede eksport.[2] I 1986 eksportertede Færøerne 2 500 ton havbrugsfisk. I 1988 var 63 havbrugsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og det blev også investeret betragtelig i en udbygging af fangstkapasiteten. I 1987 nåede fiskeriet et højdepunkt med 390 000 tonn fisk.[3] I 1986 blev også Færøernes tredie bank, den privatejede Fossbankin, etableret, og tiltrak en del kunder med sine høje indskudrente.

Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.[4] I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheter i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.

Galleri

Referencer

  1. ^ Jens Christian Svabo Justinussen 1997, Fanget i Fisken i s. 104
  2. ^ Jens Justinussen 1997, s. 111
  3. ^ Store norske leksikon
  4. ^ Den Store Danske Encyklopædi

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Finanskrisen_på_Færøerne_1989–1995&oldid=7974839"