Victor Christian Hjort: Forskelle mellem versioner
Ny side! |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 27. okt 2015, 00:11 (CET)}} |
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 27. okt 2015, 00:11 (CET)}} |
||
'''Viktor Christian Hjort''' (født [[13. oktober]] [[1765]] på [[Gunderslevholm]], død [[26. juli]] [[1818]]) var en dansk biskop. Han var broder til [[Frederik Christian Hjort]] samt fader til [[Peder Hjort|Peder]] og [[Vilhelm Birkeskov Hjort]]. |
|||
'''Viktor Christian Hjort''', 1765-1818, Biskop, |
|||
Broder til ovennævnte Fred. Chr. H. (d. 1820), er født |
|||
Hjort blev [[student]] fra [[Odense Skole]] 1783 og efter at have været [[alumnus]] på [[Valkendorfs Kollegium]] [[teologisk kandidat]] 1788. I 1791 blev han [[residerende kapellan]] i [[Taarnby]] på [[Amager]] efter en [[prøveprædiken]] for [[##Konsistorium (universitet)|konsistorium]], der havde kaldsret, 1796 2. og det næste år 1. kapellan ved [[Holmens Kirke]] i [[København]] og 1804 [[sognepræst]] og [[provst]] sammesteds. I 1811 blev han biskop i [[Ribe Stift]]. |
|||
paa Gunderslevholm 13. Okt. 1765, blev Student fra |
|||
Odense Skole 1783 og efter at have været Alumnus paa |
|||
Valkendorfs Kollegium theologisk Kandidat 1788. 1791 |
|||
blev han resid. Kapellan i Taarnby paa Amager efter en |
|||
Prøveprædiken for Konsistorium, der havde Kaldsret, |
|||
1796 2. og det næste Aar 1. Kapellan ved Holmens |
|||
Kirke i Kjøbenhavn og 1804 Sognepræst og Provst |
|||
sammesteds. 1811 blev han Biskop i Ribe Stift. Han |
|||
døde 26. Juli 1818. Han ægtede 1792 Marie Pouline |
|||
Schiørring (f. 1775 d. 1848), Datter af Kammermusikus Niels S. |
|||
H. har udgivet mange enkelte Taler, især Saadanne, |
H. har udgivet mange enkelte Taler, især Saadanne, |
||
Linje 25: | Linje 16: | ||
Videnskaber. Flere af disse bleve optagne i den |
Videnskaber. Flere af disse bleve optagne i den |
||
evangeliske Salmebog, og nogle ere der fra gaaede |
evangeliske Salmebog, og nogle ere der fra gaaede |
||
over i «Salmebog til Kirke- og Husandagt». |
over i «Salmebog til Kirke- og Husandagt». |
||
sig især til den Side af Kristendommen, hans Samtid |
Han holder sig især til den Side af Kristendommen, hans Samtid |
||
forstod at vurdere, Guds Forsyn og hans faderlige |
forstod at vurdere, Guds Forsyn og hans faderlige |
||
Styrelse, men han har ogsaa her skrevet Salmer, som |
Styrelse, men han har ogsaa her skrevet Salmer, som |
||
Linje 50: | Linje 42: | ||
tyngede det hele Land. Ligesom de andre Biskopper bestræbte |
tyngede det hele Land. Ligesom de andre Biskopper bestræbte |
||
han sig forgjæves for at skaffe Præsterne Hjælp; men ogsaa hans |
han sig forgjæves for at skaffe Præsterne Hjælp; men ogsaa hans |
||
egne Pengesager kom i Uorden, og ved hans Død manglede der |
egne Pengesager kom i Uorden, og ved hans Død manglede der mange Penge i de offentlige Kasser. |
||
mange Penge i de offentlige Kasser. – H. var Fader til |
|||
ovennævnte Peder H. og nedennævnte Vilh. B. H. |
|||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
Linje 59: | Linje 49: | ||
{{FD|1765|1818|Hjort, Viktor Kristian}} |
{{FD|1765|1818|Hjort, Viktor Kristian}} |
||
[[Kategori:Biskopper over Ribe Stift]] |
|||
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] |
|||
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] |
Versionen fra 4. nov. 2015, 03:47
Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Tostarpadius (diskussion) 27. okt 2015, 00:11 (CET) |
Viktor Christian Hjort (født 13. oktober 1765 på Gunderslevholm, død 26. juli 1818) var en dansk biskop. Han var broder til Frederik Christian Hjort samt fader til Peder og Vilhelm Birkeskov Hjort.
Hjort blev student fra Odense Skole 1783 og efter at have været alumnus på Valkendorfs Kollegium teologisk kandidat 1788. I 1791 blev han residerende kapellan i Taarnby på Amager efter en prøveprædiken for konsistorium, der havde kaldsret, 1796 2. og det næste år 1. kapellan ved Holmens Kirke i København og 1804 sognepræst og provst sammesteds. I 1811 blev han biskop i Ribe Stift.
H. har udgivet mange enkelte Taler, især Saadanne, som han i Egenskab af Holmens Provst holdt ved højtidelige Lejligheder, og en Opbyggelsesbog: «Gudfrygtige Sømænds Sjælero» (1802), der var en Bearbejdelse af et ældre Skrift med Udeladelse af, hvad der var for smagløst eller bar Præg af ældre Tiders Mysticisme. Større Betydning har han dog som Digter. Allerede som Kandidat udgav han efter Biskop Balles Opfordring en Samling «Aandelige Sange» (1790-91), som belønnedes af Selskabet for de skjønne Videnskaber. Flere af disse bleve optagne i den evangeliske Salmebog, og nogle ere der fra gaaede over i «Salmebog til Kirke- og Husandagt».
Han holder sig især til den Side af Kristendommen, hans Samtid forstod at vurdere, Guds Forsyn og hans faderlige Styrelse, men han har ogsaa her skrevet Salmer, som ville faa et længere Liv end det meste af den Tids Poesi, saasom «Evige Fader, som kjærlig regerer» (Salmeb. Nr. 31), «Med høj og festlig Jubelklang» (Nr. 134), «I dit Tempel møde vi» (Nr. 363). Han fortsatte denne sin poetiske Virksomhed, og da efter den Tids Opfattelse helst enhver Stand skulde have Poesien lempet efter sit Behov, skrev han «Sange for unge Piger» (1799), «for Haandværksstanden» (1809) og «for Soldaterstanden» (1810). Den sidstnævnte Samling blev paa kongelig Bekostning uddelt i Hæren. I sin Helhed hæve hans Digte sig ikke over det middelmaadige.
Som Præst og Biskop virkede han paa den i hans Tid almindelige Maade; han tog sig meget af Holmens Sogns Fattig- og Skolevæsen og var Medudgiver af «Efterretninger om det kjøbenhavnske Fattigvæsen» (1799). I Ribe oprettede han en Søndagsskole for konfirmerede Drenge og Svende og var Medstifter af et patriotisk Selskab for Stiftet. Skolevæsenets Midler i Holmens Sogn forøgedes i hans Tid med 20000 Rdl.; men i Ribe var han ikke saa heldig; det var den trange Tid, da en almindelig Forarmelse tyngede det hele Land. Ligesom de andre Biskopper bestræbte han sig forgjæves for at skaffe Præsterne Hjælp; men ogsaa hans egne Pengesager kom i Uorden, og ved hans Død manglede der mange Penge i de offentlige Kasser.
Kilder
- Hjort, Viktor Kristian i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 7, 1893)