Korsgang

Christoffer Wilhelm Eckersberg, Korsgang, San Lorenzo fuori le Mura, 1824, Art Institute of Chicago.

Korsgang eller ambitus er i de middelalderlige klostre og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne arkader, hvis former vekslede efter stilarterne. Korsgangs forbillede er at søge i det antikke hus’ atrium, der også kendes ved oldkristelige basilikaer og om italienske kirkegårde. (Campo santo). Selv i Norden kan korsgang forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, f. eks. den gotiske korsgang ved domkirken i Slesvig. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er Karmelitterklosteret i Helsingør. Hvorvidt navnet er kommet af korsgangs korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset bares foran de højtidelige optog, er uvist.

Kilde og ekstern henvisning

Korsgang i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), bind 14, side 541, skrevet af Mag. art. Christian Axel Jensen