Korsgang: Forskelle mellem versioner
m Tilføjede Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg efter type ved hjælp af Hotcat |
Commonscat |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Korsgang''' eller ambitus er i de middelalderlige [[kloster|klostre]] og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne [[arkade]]r, hvis former vekslede efter stilarterne. Korsgangs forbillede er at søge i det antikke hus’ [[atrium]], der også kendes ved oldkristelige [[basilika]]er og om italienske kirkegårde. (Campo santo). Selv i [[Norden]] kan korsgang forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, f. eks. den gotiske korsgang ved [[domkirke]]n i [[Slesvig by|Slesvig]]. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er Karmelitterklosteret i [[Helsingør]]. Hvorvidt navnet er kommet af korsgangs korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset bares foran de højtidelige optog, er uvist. |
'''Korsgang''' eller ambitus er i de middelalderlige [[kloster|klostre]] og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne [[arkade]]r, hvis former vekslede efter stilarterne. Korsgangs forbillede er at søge i det antikke hus’ [[atrium]], der også kendes ved oldkristelige [[basilika]]er og om italienske kirkegårde. (Campo santo). Selv i [[Norden]] kan korsgang forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, f. eks. den gotiske korsgang ved [[domkirke]]n i [[Slesvig by|Slesvig]]. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er Karmelitterklosteret i [[Helsingør]]. Hvorvidt navnet er kommet af korsgangs korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset bares foran de højtidelige optog, er uvist. |
||
== |
== Kilder og eksterne henvisninger == |
||
{{runeberg.org|salmonsen|2|14|0569.html Korsgang}}, bind 14, side 541, skrevet af Mag. art. [[Christian Axel Jensen]] |
*{{runeberg.org|salmonsen|2|14|0569.html Korsgang}}, bind 14, side 541, skrevet af Mag. art. [[Christian Axel Jensen]] |
||
{{Commonscat|Cloisters}} |
|||
[[Kategori:Kirkearkitektur]] |
[[Kategori:Kirkearkitektur]] |
||
Versionen fra 21. nov. 2015, 23:32
Korsgang eller ambitus er i de middelalderlige klostre og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne arkader, hvis former vekslede efter stilarterne. Korsgangs forbillede er at søge i det antikke hus’ atrium, der også kendes ved oldkristelige basilikaer og om italienske kirkegårde. (Campo santo). Selv i Norden kan korsgang forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, f. eks. den gotiske korsgang ved domkirken i Slesvig. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er Karmelitterklosteret i Helsingør. Hvorvidt navnet er kommet af korsgangs korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset bares foran de højtidelige optog, er uvist.
Kilder og eksterne henvisninger
- Korsgang i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), bind 14, side 541, skrevet af Mag. art. Christian Axel Jensen
