Mariehøns: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 87.55.68.92 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
</ref> |
</ref> |
||
== Syvplettet mariehøne er der kun en der der lever i dk og den er blå == |
== Syvplettet mariehøne er der kun en der der lever i dk og den er blå == |
||
Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store [[Syvplettet mariehøne|syvplettede mariehøne]], hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr. |
|||
== Levevis == |
== Levevis == |
||
De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]]. |
De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]]. |
||
Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. [[Puppe]]n er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret. |
|||
der var engang en pige hun hed Anne og havede to vininder der hed simone og søs. |
|||
== Ny invasiv art == |
== Ny invasiv art == |
||
Versionen fra 30. maj 2016, 19:15
| Mariehøns | |
|---|---|
 Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Underrække | Hexapoda (Seksbenede dyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Coleoptera (Biller) |
| Familie | Coccinellidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mariehøns er en familie af 1-12 millimeter store biller, der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige insekter, der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehøns.
En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehøneår". 2008 og 2009 var sådanne år.[1]
Syvplettet mariehøne er der kun en der der lever i dk og den er blå
Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store syvplettede mariehøne, hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr.
Levevis
De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især bladlus og skjoldlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udelukkende af skimmelsvampe. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er skadedyr.
Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. Puppen er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.
Ny invasiv art
Harlekinmariehønen (Harmonia axyridis) er en ny art fra Asien[2], der er begyndt at blive et problem i Danmark.
Danske mariehøns (liste ikke komplet)
- Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
- toplettet mariehøne (Adelia bipunctata)
- Toogtyveplettet mariehøne (Psylobora vigintiduopunktata)
- Fjortenplettet mariehøne (Calvia quattuordecimguttata)
- Skakbræt-mariehøne (Propylea quatuordecimpunctata)
- Øjeplettet mariehøne (Anatis ocellata)
- Ege-dværgmariehøne (Scymnus auritus)
- Uplettet mariehøne (Aphidecta obliterata)
- Tiplettet mariehøne (Adalia decempunctata)
- Askemariehøne (Chilocorus renipustulatus)
- Stribet mariehøne (Myzia oblongoguttata)
Referencer
- ^ Københavns Universitet, Videntjenesten: Mariehøns ved stranden. 11. aug 2009.
- ^ Mariehøns
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 47-50. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- Danmarks Fauna, Victor Hansen, Biller XIV. Clavicornia 2. og Bostrychoidea. G.E.C. Gads Forlag. København 1951.