Den Røde Hær: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Metalindustrien flyttede siden Den Røde Hær til Røde Hær: Vi bruger normalt ikke "Den"/"De"-præfiks |
Metalindustrien flyttede siden Den Røde Hær til Røde Hær: Vi bruger normalt ikke "Den"/"De"-præfiks |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
#REDIRECT [[Røde Hær]] |
|||
{{kilder|dato=maj 2015}} |
|||
[[Fil:Red_Army_flag.svg|thumb|Den Røde Hærs flag.]] |
|||
'''Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær''' ({{lang-ru|Рабоче-крестьянская Красная армия}}, РККА, {{Lit|Rabotje-krestjanskaja Krasnaja armija}}, '''RKKA''', ofte forkortet på russisk til ''Красная aрмия''; '''KA''', på dansk: '''Den Røde Hær''') var hæren og flyvevåbnet den [[Russiske SFSR|Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik]], og efter 1922 [[Sovjetunionen|Unionen af socialistiske sovjetrepublikker]]. Hæren blev etableret umiddelbart efter [[Oktoberrevolutionen]] i [[1917]], hvor [[bolsjevik]]kerne opbyggede en hær for at modsætte sig de allierede militære styrkers, især [[Den Hvide Hær]]s, angreb på den nye stat, under den russiske borgerkrig. Fra februar 1946 kom Den Røde Hær, sammen med den sovjetiske flåde, til at udgøre de vigtigste komponenter i de sovjetiske væbnede styrker, der fik det officielle navn "Den sovjetiske hær" ({{lang-ru|Советская Армия (СА)}}, {{Lit|Sovetskaja Armija}}) indtil opløsningen af Sovjetunionen i december 1991. Vesten fortsatte imidlertid med at kalde hæren 'Den Røde Hær' under [[Den Kolde Krig]]. |
|||
Den Røde Hær betragtes som den afgørende landstyrke, der sikrede [[De Allierede|de allieredes]] sejr i [[Europa]] under [[Anden Verdenskrig]]. Under operationer på [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]], nedkæmpede Den Røde Hær 75% -80% af de tyske landstyrker ([[Værnemagt|Wehrmacht]] og [[Waffen-SS]]), der var indsat i krigen. |
|||
== Den tidlige historie == |
|||
Den Røde Hær blev dannet den [[15. januar]] [[1918]] på grundlag af den allerede eksisterende [[Den Røde Garde (Rusland)|Røde Garde]]. Den officielle hyldestdag for den Røde Hær, den 23. februar, markerer dagen for den første masseindskrivning i hæren foretaget i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]] samt den første egentlige krigshandling mod den tyske besættelse. Den blev en vigtig national helligdag i Sovjetunionen og er stadig i dag helligdag i Rusland. Den blev kaldt ”den Røde Hærs Dag”, i dag hedder den ”Dagen for Moderlandets Forsvarere”. Lev Trotskij, der var krigskommissær fra [[1918]] til [[1924]], menes at være den egentlige grundlægger af den Røde hær. |
|||
[[Fil:Lenin, Trotsky and Voroshilov with Delegates of the 10th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg|thumb|right|250px| [[Lenin]] og [[Lev Trotskij]] ses her sammen med soldater fra den Røde Hær i [[Sankt Petersborg]] ]] |
|||
I begyndelsen fungerede den Røde Hær som en frivillig enhed uden [[Militær rang|rang]] og distinktioner. Officererne blev endda valgt på [[demokrati]]sk vis. Men fra den [[29. maj]] [[1918]] blev der indført [[værnepligt]] for alle mænd mellem 18 og 40 år. For at håndtere de mange værnepligtige, blev der oprettet regionale ”militære [[kommissariat]]er” (ikke at forveksle med [[krigskommissariatet]]) rundt omkring i Sovjetunionen. |
|||
Alle enheder i den Røde Hær fik udpeget en 'politisk [[kommissær]]', der havde beføjelser til at omstøde enhver ordre, han måtte finde i strid med [[Sovjetunionens kommunistiske parti|kommunistpartiets]] principper. Partiledelsen mente at det var nødvendigt med fuld politisk kontrol over militæret, især fordi den Røde Hær i høj grad bestod af officerer fra den tidligere kejserlige hær. Fra 1941 ophævede Sovjetunionens kommunistiske parti midlertidigt ordningen med politiske kommisærer og genindførte formel militærrang og dekorationer.{{Sfn | Glantz | 2005 | p = 181}} |
|||
== 2. verdenskrig == |
|||
Da [[Nazi-Tyskland]] [[Operation Barbarossa|angreb]] [[Sovjetunionen]] den [[22. juni]] [[1941]], bestod den Røde Hær af omkring 1.5 millioner mand, der var dårligt forberedt på krig. Politiske udrensninger i hærens officerskorps især i den øverste ledelse havde svækket den, og [[soldat]]erne manglede erfaring og træning. I krigens første uger blev store dele af det sovjetiske [[luftvåben]] udslettet, mens flyene stod på jorden. I samme periode blev store, sovjetiske hærenheder, flere hundredetusinde soldater, omringet af de fremrykkende tyske troppers [[blitzkrieg]]. Mange af dem overgav sig til tyskerne. |
|||
De sovjetiske soldater blev mejet ned på slagmarken. Det var et resultat af utilstrækkelig implimentering af efter erfaringerne fra [[Vinterkrigen]] og observationerne af den tyske Blitzkriegstaktik mod [[Frankrig]]. Sovjet var begyndt at efterligne tyskerne og placere de fleste panserkøretøjer i store, fuldt mekaniserede divisioner og korps. Denne reorganisering var imidlertid kun delvis gennemført, da Barbarossa gik i gang, da der ikke var tilstrækkelig mange kampvogne til rådighed til at bringe de mekaniserede korps op på den ønskede styrke. |
|||
De lange tyske forsyningslinjer, Hitlers spredning af de tyske tropper og en [[generation (slægt)|generation]] af dygtige, sovjetiske kommandører blev Sovjets redning. Efter sejrene ved [[Slaget om Moskva|Moskva]], [[Slaget om Stalingrad|Stalingrad]] og [[Panserslaget ved Kursk|Kursk]] knækkede den Røde Hær ryggen på den tyske hær. Men tabene var enorme for Sovjetunionen. Nogle siger, at syv millioner soldater døde. Andre siger helt op til 10 millioner.{{kilde mangler|dato=maj 2015}} |
|||
Igennem massiv [[propaganda]] var det lykkedes at vække en voldsom [[patriotisme]] i befolkningen. Soldaterne blev gjort til helte, og mange meldte sig til det, der blev kaldt den ”Store Patriotiske Krig”. Ved slutningen af [[1941]] toppede antallet af soldater i den Røde Hær, der var på 20 millioner soldater.{{kilde mangler|dato=maj 2015}} |
|||
== Efter krigen == |
|||
Efter [[2. verdenskrig]] faldt antallet af soldater fra omkring 13 millioner til ca. fem millioner. |
|||
Gennem hele [[den kolde krig]] forblev antallet af soldater i den sovjetiske hær på mellem tre og fem millioner. Antallet af soldater blev opretholdt af en [[værnepligt]] på minimum to år, som omfattede alle fysisk funktionelle mænd. Det betød, at den sovjetiske hær forblev verdens største i hele perioden mellem [[1945]] og [[1991]]. |
|||
I [[1946]] ændrede den Røde Hær officielt navn til ’Sovjets Hær’. |
|||
I [[1949]] fremstillede og testede [[Sovjetunionen]] sin første [[atombombe]]. |
|||
I koldkrigstiden blev den sovjetiske hær brugt til at holde sammen på de kommunistiske stater i Østeuropa og knuse oprør. Således blev hæren sat ind mod oprørene i [[Ungarn]], [[Tjekkoslovakiet]] og [[DDR]] i [[1950'erne]] og [[1960'erne]]. |
|||
Den sidste krig, den sovjetiske hær var involveret i, var krigen i [[Afghanistan]] fra [[1979]] og 10 år frem. Her støttede [[Sovjetunionen]] aktivt den siddende pro-sovjetiske regering, mens [[USA]] på den anden side støttede de muslimske oprørere (mujahedin). |
|||
Den lange krig og opretholdelsen af den fem millioner mand store hær var med til at køre den sovjetiske økonomi i sænk og bidrog til Sovjetunionens sammenbrud. |
|||
== Afviklingen == |
|||
Fra omkring [[1985]] til [[1990]] begyndte den nye sovjetiske leder, [[Mikhail Gorbatjov]], at indskrænke hæren og de enorme økonomiske resurser, den lagde beslag på. Hæren blev langsomt reduceret, og i [[1989]] havde den sovjetiske hær trukket sig ud af alle [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande. Samme år trak Sovjetunionen også sine tropper ud af Afghanistan. |
|||
I [[1990]] erklærede Litauen sin selvstændighed, og [[østblokken]] faldt fra hinanden. Land efter land gennemførte revolutioner. Sovjetunionen var i krise, og [[Gorbatjov]] blev stærkt kritiseret for ikke at sætte hæren ind. |
|||
I august [[1991]] spillede hæren en afgørende rolle, da flere højtstående officerer deltog i et [[statskup|kupforsøg]] mod [[Gorbatjov]]s reformvenlige regering. Kampvogne blev sat ind i [[Moskva]]s gader, men kupforsøget slog fejl, da indbyggerne blokerede gaderne, og soldaterne nægtede at skyde på deres landsmænd. |
|||
Efter [[Sovjetunionen]]s kollaps blev Sovjets Hær opløst, og dens udstyr delt mellem de nye stater. Hovedparten af Sovjets Hær, herunder de fleste atomvåben, blev inkorporeret i den nye russiske hær. Militærstyrker udstationeret i de østeuropæiske lande, herunder [[Baltikum]], returnerede til Rusland i årene [[1991]] – [[1994]]. |
|||
== Referencer == |
|||
{{reflist}} |
|||
=== Kilder === |
|||
* {{Citation | last = Glantz | first = David M | title = Stumbling Colossus: The Red Army on the Eve of World War | year = 1998 | publisher = University Press of Kansas | ISBN = 978-0-7006-0879-9}}. |
|||
== Se også == |
|||
* [[2. verdenskrig]] |
|||
== Eksterne henvisninger == |
|||
{{Commonscat|Army of the Soviet Union}} |
|||
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Ruslands militær]] |
|||
[[Kategori:Sovjetunionens militær]] |
Versionen fra 8. aug. 2016, 18:13
Omdiriger til: