Mariehøns: Forskelle mellem versioner

Mariehøns
	Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata).
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Underrække	Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse	Insecta (Insekter)
Orden	Coleoptera (Biller)
Familie	Coccinellidae
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 23. nov. 2016, 10:57

Mariehans er en familie af 1-12 millimeter store biller, der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige insekter, der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehans.

En mariehane lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehans end andre og de kaldes "mariehaneår". 2008 og 2009 var sådanne år.^[1]

Syvplettet mariehane

Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store syvplettede mariehøne, hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr.

Levevis

De fleste arter af mariehans er rovdyr og lever af andre insekter, især bladlus og skjoldlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udelukkende af skimmelsvampe. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er skadedyr.

Om foråret flyver mariehansene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. Puppen er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.

Ny invasiv art

Harlekinmariehønen (Harmonia axyridis) er en ny art fra Asien^[2], der er begyndt at blive et problem i Danmark.

Danske mariehøns (liste ikke komplet)

Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)
toplettet mariehøne (Adelia bipunctata)
Toogtyveplettet mariehøne (Psylobora vigintiduopunktata)
Fjortenplettet mariehøne (Calvia quattuordecimguttata)
Skakbræt-mariehøne (Propylea quatuordecimpunctata)
Øjeplettet mariehøne (Anatis ocellata)
Ege-dværgmariehøne (Scymnus auritus)
Uplettet mariehøne (Aphidecta obliterata)
Tiplettet mariehøne (Adalia decempunctata)
Askemariehøne (Chilocorus renipustulatus)
Stribet mariehøne (Myzia oblongoguttata)

Referencer

^ Københavns Universitet, Videntjenesten: Mariehøns ved stranden. 11. aug 2009.
^ Mariehøns

Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 47-50. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
Danmarks Fauna, Victor Hansen, Biller XIV. Clavicornia 2. og Bostrychoidea. G.E.C. Gads Forlag. København 1951.

[1] Københavns Universitet, Videntjenesten: Mariehøns ved stranden. 11. aug 2009.

[2] Mariehøns

[1]

[2]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 | familie = Coccinellidae
 }}
-'''Mariehøns''' er en [[Familie (biologi)|familie]] af 1-12 millimeter store [[biller]], der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige [[insekter]], der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehøns.
+'''Mariehans''' er en [[Familie (biologi)|familie]] af 1-12 millimeter store [[biller]], der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige [[insekter]], der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehans.
-En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehøneår". 2008 og 2009 var sådanne år.<ref>Københavns Universitet, Videntjenesten: [http://videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/skov_og_natur/marieh_ns_ved_stranden/ Mariehøns ved stranden]. 11. aug 2009.
+En mariehane lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehans end andre og de kaldes "mariehaneår". 2008 og 2009 var sådanne år.<ref>Københavns Universitet, Videntjenesten: [http://videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/skov_og_natur/marieh_ns_ved_stranden/ Mariehøns ved stranden]. 11. aug 2009.
 </ref>
-== Syvplettet mariehøne ==
+== Syvplettet mariehane ==
 Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store [[Syvplettet mariehøne|syvplettede mariehøne]], hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr.
 == Levevis ==
-De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]].
+De fleste arter af mariehans er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]].
-Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. [[Puppe]]n er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.
+Om foråret flyver mariehansene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. [[Puppe]]n er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.
 == Ny invasiv art ==