Have: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Clsc (diskussion | bidrag)
m fjernet ikke-dokumenteret påstand "som føles så "rigtige", at de fleste har dem"
Clsc (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 14: Linje 14:
I nutidens forstand er det altså hegnet, der gør haven til en have. De fleste danske haveejere foretrækker et hegn, der på én gang markerer [[Territorium (suverænitet)|territoriegrænserne]] og skærmer jordstykket mod den hårdeste [[Hårdførhedszone|klimafaktor]] i Danmark: [[vind]]en.
I nutidens forstand er det altså hegnet, der gør haven til en have. De fleste danske haveejere foretrækker et hegn, der på én gang markerer [[Territorium (suverænitet)|territoriegrænserne]] og skærmer jordstykket mod den hårdeste [[Hårdførhedszone|klimafaktor]] i Danmark: [[vind]]en.


Haver kan dyrkes på mange måder, og ingen er bedre end andre, men skik og brug eller forskellige bestemmelser betyder, at der er begrænsede muligheder for at gøre noget anderledes end naboerne. I de fleste haver finder man flere elementer, f.eks.:
Haver kan dyrkes på mange måder, og ingen er bedre end andre, men skik og brug eller forskellige bestemmelser betyder, at der er begrænsede muligheder for at gøre noget anderledes end naboerne. I haver kan man finde flere elementer, f.eks.:


* [[Bed]], [[Specialbed]]
* [[Bed]], [[Specialbed]]

Versionen fra 4. aug. 2017, 17:29

Ordet have betyder "det hegnede". Tidligere blev det samme ord også brugt om


Det er indhegnede områder beregnet til et bestemt formål. Ordet er fra en tid, da landskabet ikke var indhegnet, som det er i dag. Kreaturerne var enten tøjrede eller under opsyn af en hyrde. Markerne var hegnede, men til høsten. Derefter "opgav man ævred" (hegningen) og brugte kæppene som pindebrænde.

Have i Aalborg, hvor der er brugt flere af de nævnte elementer, forenet på en harmonisk måde.
En have i Bad Salzuflen, Tyskland.

I nutidens forstand er det altså hegnet, der gør haven til en have. De fleste danske haveejere foretrækker et hegn, der på én gang markerer territoriegrænserne og skærmer jordstykket mod den hårdeste klimafaktor i Danmark: vinden.

Haver kan dyrkes på mange måder, og ingen er bedre end andre, men skik og brug eller forskellige bestemmelser betyder, at der er begrænsede muligheder for at gøre noget anderledes end naboerne. I haver kan man finde flere elementer, f.eks.:

Det kræver en del forudsætninger at kunne tilplante og pleje en have. Der er dels en viden, som skal skaffes, dels en række færdigheder, der skal opøves. Havedyrkning er en grænseadfærd: På den ene side beskæftiger man sig med naturen og skal have indsigt i dens virkemåder. På den anden side er havekunst "kultur" (dyrkning). Haver er simpelt hen dyrket natur.


Skematisk fremstilling af spændvidden mellem polerne natur og kultur.

Havekunstens historie viser mange løsninger på balancen mellem natur og kultur. Bevægelsen er først gået mod mere kultur med et klimaks i barokhaverne (fx Vaux-le-Vicomte). Senere har naturen vundet mere indpas med en foreløbig slutsituation i form af naturnær have og permakultur (fx den projekterede have ved Ground zero-mindesmærket).

Søsterprojekter med yderligere information:

Den engagerede amatør kan skabe pragtfulde haveoplevelser, men ofte er professionel hjælp nødvendig i anlæggelsesfasen eller i en renoveringsfase. Her kommer den faglærte gartner og anlægsgartners kundskaber på prøve. Dels skal haven tilpasses kundens ønsker, dels skal den fungere under naturens vilkår, og endelig skal den have et vise det dyrkede præg.

"Som musikerne er nødvendige for komponisten, sådan er gartnerne nødvendige for havearkitekten". (Gartnertidende II, 1956)

Det er havedyrkningens stolthed, at den formår at skabe noget vedvarende smukt, som er i stadig udvikling, men under planlagt og hårfin kontrol.