Leverandørkredit: Forskelle mellem versioner
Fjerner version 7538116 af Nnamlekcniwdunk (diskussion) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Leverandørkredit kan beskrives, som en transaktion mellem to virksomheder, hvori |
Leverandørkredit kan beskrives, som en transaktion mellem to virksomheder, hvori |
||
[[pengetransaktionen]] er tidsmæssigt adskilt fra [[varetransaktionen]]. En leverandørkredit er med andre |
[[pengetransaktionen]] er tidsmæssigt adskilt fra [[varetransaktionen]]. En leverandørkredit er med andre |
||
ord en aftale om senere betaling af varer, der er leveret. Leverandører vil som udgangspunkt tage sig betalt for den usikkerhed, der er forbundet med den |
ord en aftale om senere betaling af varer, der er leveret. Leverandører vil som udgangspunkt tage sig betalt for den usikkerhed, der er forbundet med den |
||
fremtidige betaling. Leverandøren påtager sig tillige en finansiel byrde, idet han anvender egne |
fremtidige betaling. Leverandøren påtager sig tillige en finansiel byrde, idet han anvender egne |
||
[[likvider]] til at finansiere kreditperioden. |
[[likvider]] til at finansiere kreditperioden. |
||
Leverandørkredit kan forstås som et kortfristet lån, som er fastlagt, både hvad angår tid og værdi, til |
Leverandørkredit kan forstås som et kortfristet lån, som er fastlagt, både hvad angår tid og værdi, til |
||
overdragelse af varer. Kreditten beror ofte på en individuel aftale med køber, men kan også følge af |
overdragelse af varer. Kreditten beror ofte på en individuel aftale med køber, men kan også følge af |
||
[[kutyme]] og [[sædvane]] i et bestemt forhold eller branche.<ref name=autogeneret1>[http://staff.cbs.dk/mm/artikler99_00/wp998.pdf Finan9902<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
[[kutyme]] og [[sædvane]] i et bestemt forhold eller branche.<ref name=autogeneret1>[http://staff.cbs.dk/mm/artikler99_00/wp998.pdf Finan9902<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
||
Det er en logisk følge af leverandørens virksomhedsdrift at denne tilbyder kredit, hvis han kan opnå |
Det er en logisk følge af leverandørens virksomhedsdrift at denne tilbyder kredit, hvis han kan opnå |
||
en gevinst herved. Det kan derimod undre, hvorfor købervirksomheder benytter sig af |
en gevinst herved. Det kan derimod undre, hvorfor købervirksomheder benytter sig af |
||
leverandørkreditter, når pengeinstitutter er specialister i långivning, og typisk kan tilbyde en mere |
leverandørkreditter, når pengeinstitutter er specialister i långivning, og typisk kan tilbyde en mere |
||
fordelagtig [[rente]]. Køber sparer ikke et omkostningsled, snarere tværtimod. |
fordelagtig [[rente]]. Køber sparer ikke et omkostningsled, snarere tværtimod. |
||
På trods heraf spiller leverandørkredit en stor rolle i finansieringen af danske virksomheder. I |
På trods heraf spiller leverandørkredit en stor rolle i finansieringen af danske virksomheder. I |
||
perioden fra år 2005 – 2008, havde de danske [[SMV]]’er således kortfristet gæld til leverandører for igennemsnit, ca. kr. 120 mia., hvilket i samme periode svarede til ca. 8 % af virksomhedernes samlede |
perioden fra år 2005 – 2008, havde de danske [[SMV]]’er således kortfristet gæld til leverandører for igennemsnit, ca. kr. 120 mia., hvilket i samme periode svarede til ca. 8 % af virksomhedernes samlede |
||
[[passiver]].<ref>http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/36016312/Likviditetsm_ssige_problemstillinger_i_relation_til_virksomhedspant.pdf</ref> |
[[passiver]].<ref>http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/36016312/Likviditetsm_ssige_problemstillinger_i_relation_til_virksomhedspant.pdf</ref> |
||
== Motiver for leverandørkredit == |
== Motiver for leverandørkredit == |
||
=== Transaktionsmotivet === |
=== Transaktionsmotivet === |
||
Et af de vigtigste motiver for anvendelsen af leverandørkredit, er at både køber og sælger kan spare |
Et af de vigtigste motiver for anvendelsen af leverandørkredit, er at både køber og sælger kan spare |
||
omkostninger ved ikke at skulle betale kontant ved hver levering. Det er både administrativt |
omkostninger ved ikke at skulle betale kontant ved hver levering. Det er både administrativt |
||
besværligt, og økonomisk uhensigtsmæssigt. Det er yderligere ofte forbundet med vanskeligheder at |
besværligt, og økonomisk uhensigtsmæssigt. Det er yderligere ofte forbundet med vanskeligheder at |
||
betale kontant, f.eks. i [[entrepriseforhold]]<ref name=autogeneret1 /> |
betale kontant, f.eks. i [[entrepriseforhold]]<ref name=autogeneret1 /> |
||
Derudover er det upraktisk og forbundet med omkostninger, at skulle opgøre værdien af de løbende |
Derudover er det upraktisk og forbundet med omkostninger, at skulle opgøre værdien af de løbende |
||
leverede ydelser, hvorfor kreditgivning alene af den grund kan være en fornuftig og praktisk løsning i |
leverede ydelser, hvorfor kreditgivning alene af den grund kan være en fornuftig og praktisk løsning i |
||
forbindelse med virksomhedernes kontrahering. Leverandørkredit kan altså eliminere nogle af de |
forbindelse med virksomhedernes kontrahering. Leverandørkredit kan altså eliminere nogle af de |
||
transaktionsomkostninger, der er forbundet med kontantkøb, således at begge parter får fordel af, |
transaktionsomkostninger, der er forbundet med kontantkøb, således at begge parter får fordel af, |
||
ikke at skulle betale kontant<ref>A transactions Theory of Trade Credit use, af: Ferris, i: Quarterly journal of Economics</ref> |
ikke at skulle betale kontant<ref>A transactions Theory of Trade Credit use, af: Ferris, i: Quarterly journal of Economics</ref> |
||
Hvis samhandlen forventes at fortsætte for fremtiden, [[repeated business]], får leverandøren vha. |
Hvis samhandlen forventes at fortsætte for fremtiden, [[repeated business]], får leverandøren vha. |
||
leverandørkredit, en tidsprofil over fremtidig [[pengestrømme]]. Denne viden kan yderligere blotlægge |
leverandørkredit, en tidsprofil over fremtidig [[pengestrømme]]. Denne viden kan yderligere blotlægge |
||
noget af den usikkerhed, der kan være forbundet med udsving i [[efterspørgslen]].Leverandørens behov for opbygning af et varelager, aftager selvsagt også i takt med at han kan |
noget af den usikkerhed, der kan være forbundet med udsving i [[efterspørgslen]].Leverandørens behov for opbygning af et varelager, aftager selvsagt også i takt med at han kan |
||
forudsige fremtidige leverancer. Udgifterne forbundet med lagerføring kan således begrænses, idet |
forudsige fremtidige leverancer. Udgifterne forbundet med lagerføring kan således begrænses, idet |
||
det ikke vil være nødvendigt at lagerføre i samme omfang. |
det ikke vil være nødvendigt at lagerføre i samme omfang. |
||
Virksomheder kan altså vha. leverandørkreditter styrke hinanden økonomisk, uden at der tilføres |
Virksomheder kan altså vha. leverandørkreditter styrke hinanden økonomisk, uden at der tilføres |
||
yderligere likviditet. Dette kaldes transaktionsmotivet<ref>An economic model of trade credit, af: Schwartz, i: The Journal of Financial and Quantitative Analysis</ref> |
yderligere likviditet. Dette kaldes transaktionsmotivet<ref>An economic model of trade credit, af: Schwartz, i: The Journal of Financial and Quantitative Analysis</ref> |
||
=== The Financing Advantage Theories of Trade Credit === |
=== The Financing Advantage Theories of Trade Credit === |
||
Foruden transaktionsmotivet og det finansielle motiv, der er de mest indlysende fordele ved |
Foruden transaktionsmotivet og det finansielle motiv, der er de mest indlysende fordele ved |
||
leverandørkredit, findes der en række mindre motiver, som i kombination med de allerede nævnte |
leverandørkredit, findes der en række mindre motiver, som i kombination med de allerede nævnte |
||
motiver, kan gøre det fordelagtigt at vælge netop leverandørkredit i stedet for f.eks. [[virksomhedspant]] som |
motiver, kan gøre det fordelagtigt at vælge netop leverandørkredit i stedet for f.eks. [[virksomhedspant]] som |
||
finansiering. Disse motiver kaldes i forening, The Financing Advantage Theories of Trade Credit. |
finansiering. Disse motiver kaldes i forening, The Financing Advantage Theories of Trade Credit. |
||
Motiverne tager udgangspunkt i de fordele der knytter sig specifikt til leverandører som kreditgivere |
Motiverne tager udgangspunkt i de fordele der knytter sig specifikt til leverandører som kreditgivere |
||
kontra pengeinstitutter som långivere. |
kontra pengeinstitutter som långivere. |
||
Det kan undre, hvorfor virksomheder benytter sig af leverandørkredit, når der findes et bankmarked |
Det kan undre, hvorfor virksomheder benytter sig af leverandørkredit, når der findes et bankmarked |
||
der har specialiseret sig i udlån og kreditgivning. Forklaringen er som udgangspunkt |
der har specialiseret sig i udlån og kreditgivning. Forklaringen er som udgangspunkt |
||
transaktionsmotivet, og det finansielle motiv. Leverandøren er som medkontrahent, ofte i løbende, |
transaktionsmotivet, og det finansielle motiv. Leverandøren er som medkontrahent, ofte i løbende, |
||
og tæt kontakt med køber, hvilket kan give ham en fordel i vurderingen af kundens |
og tæt kontakt med køber, hvilket kan give ham en fordel i vurderingen af kundens |
||
[[kreditværdighed]]. Derudover kan leverandører påvirke købere, ved eksempelvis at true med at stoppe leverancerne, |
[[kreditværdighed]]. Derudover kan leverandører påvirke købere, ved eksempelvis at true med at stoppe leverancerne, |
||
hvis betalingsproblemer kan aflæses i købers adfærd. Leverandøren kan som direkte handelspartner, |
hvis betalingsproblemer kan aflæses i købers adfærd. Leverandøren kan som direkte handelspartner, |
||
reagere hurtigt, og effektiv på selv små betalingsvanskeligheder. Hvis køber er afhængig af netop én leverandør, kan leverandøren true med at stoppe leverancerne hvis køber f.eks. optager gæld, der |
reagere hurtigt, og effektiv på selv små betalingsvanskeligheder. Hvis køber er afhængig af netop én leverandør, kan leverandøren true med at stoppe leverancerne hvis køber f.eks. optager gæld, der |
||
kan medføre leverandørens forringede position i tilfælde af købers [[konkurs]]. Endvidere har |
kan medføre leverandørens forringede position i tilfælde af købers [[konkurs]]. Endvidere har |
||
leverandører, i tilfælde af [[misligholdelse]] fra købers side, mulighed for at tage salgsgenstanden retur |
leverandører, i tilfælde af [[misligholdelse]] fra købers side, mulighed for at tage salgsgenstanden retur |
||
og videresælge den gennem eksisterende [[distributionskanaler]]. |
og videresælge den gennem eksisterende [[distributionskanaler]]. |
||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Kredit]] |
[[Kategori:Kredit]] |
Versionen fra 28. sep. 2017, 10:02
Leverandørkredit kan beskrives, som en transaktion mellem to virksomheder, hvori pengetransaktionen er tidsmæssigt adskilt fra varetransaktionen. En leverandørkredit er med andre ord en aftale om senere betaling af varer, der er leveret. Leverandører vil som udgangspunkt tage sig betalt for den usikkerhed, der er forbundet med den fremtidige betaling. Leverandøren påtager sig tillige en finansiel byrde, idet han anvender egne likvider til at finansiere kreditperioden.
Leverandørkredit kan forstås som et kortfristet lån, som er fastlagt, både hvad angår tid og værdi, til overdragelse af varer. Kreditten beror ofte på en individuel aftale med køber, men kan også følge af kutyme og sædvane i et bestemt forhold eller branche.[1]
Det er en logisk følge af leverandørens virksomhedsdrift at denne tilbyder kredit, hvis han kan opnå en gevinst herved. Det kan derimod undre, hvorfor købervirksomheder benytter sig af leverandørkreditter, når pengeinstitutter er specialister i långivning, og typisk kan tilbyde en mere fordelagtig rente. Køber sparer ikke et omkostningsled, snarere tværtimod.
På trods heraf spiller leverandørkredit en stor rolle i finansieringen af danske virksomheder. I perioden fra år 2005 – 2008, havde de danske SMV’er således kortfristet gæld til leverandører for igennemsnit, ca. kr. 120 mia., hvilket i samme periode svarede til ca. 8 % af virksomhedernes samlede passiver.[2]
Motiver for leverandørkredit
Transaktionsmotivet
Et af de vigtigste motiver for anvendelsen af leverandørkredit, er at både køber og sælger kan spare omkostninger ved ikke at skulle betale kontant ved hver levering. Det er både administrativt besværligt, og økonomisk uhensigtsmæssigt. Det er yderligere ofte forbundet med vanskeligheder at betale kontant, f.eks. i entrepriseforhold[1] Derudover er det upraktisk og forbundet med omkostninger, at skulle opgøre værdien af de løbende leverede ydelser, hvorfor kreditgivning alene af den grund kan være en fornuftig og praktisk løsning i forbindelse med virksomhedernes kontrahering. Leverandørkredit kan altså eliminere nogle af de transaktionsomkostninger, der er forbundet med kontantkøb, således at begge parter får fordel af, ikke at skulle betale kontant[3]
Hvis samhandlen forventes at fortsætte for fremtiden, repeated business, får leverandøren vha. leverandørkredit, en tidsprofil over fremtidig pengestrømme. Denne viden kan yderligere blotlægge noget af den usikkerhed, der kan være forbundet med udsving i efterspørgslen.Leverandørens behov for opbygning af et varelager, aftager selvsagt også i takt med at han kan forudsige fremtidige leverancer. Udgifterne forbundet med lagerføring kan således begrænses, idet det ikke vil være nødvendigt at lagerføre i samme omfang. Virksomheder kan altså vha. leverandørkreditter styrke hinanden økonomisk, uden at der tilføres yderligere likviditet. Dette kaldes transaktionsmotivet[4]
The Financing Advantage Theories of Trade Credit
Foruden transaktionsmotivet og det finansielle motiv, der er de mest indlysende fordele ved leverandørkredit, findes der en række mindre motiver, som i kombination med de allerede nævnte motiver, kan gøre det fordelagtigt at vælge netop leverandørkredit i stedet for f.eks. virksomhedspant som finansiering. Disse motiver kaldes i forening, The Financing Advantage Theories of Trade Credit. Motiverne tager udgangspunkt i de fordele der knytter sig specifikt til leverandører som kreditgivere kontra pengeinstitutter som långivere. Det kan undre, hvorfor virksomheder benytter sig af leverandørkredit, når der findes et bankmarked der har specialiseret sig i udlån og kreditgivning. Forklaringen er som udgangspunkt transaktionsmotivet, og det finansielle motiv. Leverandøren er som medkontrahent, ofte i løbende, og tæt kontakt med køber, hvilket kan give ham en fordel i vurderingen af kundens kreditværdighed. Derudover kan leverandører påvirke købere, ved eksempelvis at true med at stoppe leverancerne, hvis betalingsproblemer kan aflæses i købers adfærd. Leverandøren kan som direkte handelspartner, reagere hurtigt, og effektiv på selv små betalingsvanskeligheder. Hvis køber er afhængig af netop én leverandør, kan leverandøren true med at stoppe leverancerne hvis køber f.eks. optager gæld, der kan medføre leverandørens forringede position i tilfælde af købers konkurs. Endvidere har leverandører, i tilfælde af misligholdelse fra købers side, mulighed for at tage salgsgenstanden retur og videresælge den gennem eksisterende distributionskanaler.
- ^ a b Finan9902
- ^ http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/36016312/Likviditetsm_ssige_problemstillinger_i_relation_til_virksomhedspant.pdf
- ^ A transactions Theory of Trade Credit use, af: Ferris, i: Quarterly journal of Economics
- ^ An economic model of trade credit, af: Schwartz, i: The Journal of Financial and Quantitative Analysis