Formering

Når populationer af levende organismer øger deres antal, så er der sket en formering. Normalt vil formeringen være kønnet, sådan at arveanlæggene blandes, og hvert individ bliver bærer at et enestående sæt af gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig metode, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer.

Omvendt er der dog et stort antal bakterier, som stadigvæk formerer sig ved deling, dvs. ved ukønnet kloning, og der findes også eksempler blandt både dyr og planter på, at metoden kan have sine fordele.

Planter med ukønnet formering:

• Selje-Røn (apomiktiske bær)
• Skør-Pil (træagtige stiklinger)
• Skov-Jordbær (aflæggere)

Dyr med ukønnet formering:

• Fersken-Bladlus (parthenogenese)
• Bier, hvor klonede æg udvikler droner, når en dronning mangler.