Ridefoged: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Sammenfletningsforslag-skabeloner |
iflg. diskussion |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{ |
{{dublet|destination=Foged|Byfoged|Herredsfoged|Ridefoged|Sognefoged|begrund=Artiklerne fremstår som ordbogsartikler, specielt giver opsplitningen et dårligt overblik over foged-bestallingen som så, der ikke alene er karakteristisk i en flerhundredeårig periode i dansk historie, men ligeså i europæisk historie.}} |
||
En '''ridefoged''' var [[godsejer]]ens repræsentant på et [[gods (større gård)|gods]] og tog sig af forholdet til bønderne, sørgede for at bøndergårdene blev [[fæste]]t ud når de var ledige, opkrævede skatter og [[landgilde]], mødte i retten på ejerens vegne osv. |
En '''ridefoged''' var [[godsejer]]ens repræsentant på et [[gods (større gård)|gods]] og tog sig af forholdet til bønderne, sørgede for at bøndergårdene blev [[fæste]]t ud når de var ledige, opkrævede skatter og [[landgilde]], mødte i retten på ejerens vegne osv. |
||
Versionen fra 9. jun. 2018, 13:33
 | Dublet Denne artikel handler om det samme som Byfoged. (Diskutér artiklen) |
En ridefoged var godsejerens repræsentant på et gods og tog sig af forholdet til bønderne, sørgede for at bøndergårdene blev fæstet ud når de var ledige, opkrævede skatter og landgilde, mødte i retten på ejerens vegne osv.
Ridefogdens stilling som mellemleder med både offentligretlige og private forvaltningsopgaver gjorde ham tidligt upopulær, som f.eks. skildret i Holbergs Jeppe på Bjerget og Svend Methlings Kongen bød.
I 1700-tallet gled betegnelsen ridefoged ud til fordel for godsinspektør eller forvalter.