CPR-nummer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 96: Linje 96:


Når de cirka 540 personnumre med kontrolciffer, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med cirka 270 til kvinder og cirka 270 til mænd, vil CPR's computerprogram tildele personnumre efter en tabel. Først vælges fra 1. serie, hernæst fra 2. serie og til sidst fra 3. serie. Hvis der findes et personnummer med denne metode, hvor kontrolcifferet passer, springes dette over, da det allerede er blevet tildelt før.
Når de cirka 540 personnumre med kontrolciffer, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med cirka 270 til kvinder og cirka 270 til mænd, vil CPR's computerprogram tildele personnumre efter en tabel. Først vælges fra 1. serie, hernæst fra 2. serie og til sidst fra 3. serie. Hvis der findes et personnummer med denne metode, hvor kontrolcifferet passer, springes dette over, da det allerede er blevet tildelt før.



{|
{|
Linje 161: Linje 160:


:Skattevæsenet troede at den gamle kvinde fra Gjern var blevet mangemillionær, og [[Gjern Kommune]] glædede sig og justerede budgetterne. Ingen spurgte den gamle kvinde, som faktisk var død og kun blev holdt i live i registrene. Det var rent sjusk og ingen havde gjort noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik forhøjet [[trækprocent]]en i årene efter.
:Skattevæsenet troede at den gamle kvinde fra Gjern var blevet mangemillionær, og [[Gjern Kommune]] glædede sig og justerede budgetterne. Ingen spurgte den gamle kvinde, som faktisk var død og kun blev holdt i live i registrene. Det var rent sjusk og ingen havde gjort noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik forhøjet [[trækprocent]]en i årene efter.

<!--
<!--
=== Damen som blev indkaldt til folkeskole ===
=== Damen som blev indkaldt til folkeskole ===

Versionen fra 9. aug. 2018, 11:02

Et CPR-nummer eller personnummer (eng. civil registration number) er et ticifret, personligt identifikationsnummer som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. Personnummeret blev indført ved folkeregisterloven i 1968 og på Grønland i 1972. CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister.

Personnummerets opbygning

Et personnummer består af ti cifre hvor de første seks angiver en fødselsdato og de næste fire angiver et løbenummer, altså et nummer som forøges løbende med udstedelsen af nye personnumre. Det kan skrives med eller uden bindestreg efter de første seks cifre. Mere nøjagtigt:

  • 1. og 2. position angiver personens fødselsdag.
  • 3. og 4. position angiver personens fødselsmåned.
  • 5. og 6. position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
  • 7. til 10. position er et løbenummer.

Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver det århundrede som personen er født i, og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Hvis tallet er lige, er det en kvinde, og hvis tallet er ulige, er det en mand.

Under eller over 100 år

Med kun to cifre for fødselsåret kan man ikke alene på 5. og 6. ciffer afgøre om en person er 4 år eller 104 år gammel. Men kombineret med cifret i position 7 finder man entydigt hvilket århundrede personen er født i, som angivet i følgende tabel:

Løbenr. Årstal (5. og 6. ciffer)
Ciffer 7 00-36 37-57 58-99
0-3 1900-1999
4 2000-2036 1937-1999
5-8 2000-2057 1858-1899
9 2000-2036 1937-1999

Tabellen kan læses således: Hvis en person er født i årstallet '14, og 7. ciffer er 3, er der tale om 1914, men hvis 7. ciffer i stedet var 4, er der tale om 2014. Eller hvis en person er født i årstallet '58, og 7. ciffer er 5,6,7 eller 8, er der tale om 1858, men hvis 7. ciffer i stedet var noget som helst andet, er der tale om 1958.

Øvrige fakta om personnummeret

  • Personnumre genbruges ikke. Alle personnumre kan derfor anses som unikke.
  • Personnumre som først tildeles en person følger personen. Der findes altså ikke midlertidige personnumre.
  • Personer som har fået tildelt et personnummer hvor fødselsdato eller køn ikke er korrekt afspejlet, kan få et nyt.
  • Personer som er udsat for vedvarende identitetsmisbrug via deres personnummer, kan få et nyt.

Kontrolciffer (det gamle CPR-nummer)

Indtil 1. oktober 2007 kunne man ved hjælp af det såkaldte kontrolciffer udføre en beregning og afgøre om personnummeret var korrekt angivet. Dette er særligt nyttigt i computersystemer hvor indtastede personnumre kan tjekkes for tastefejl. Foruden at det sidste ciffer afgør personens køn, vælges det således at en matematisk ligning, som inddrager de foregående ni cifre, skal være sand. Det gøres efter den såkaldte modulus 11-metode.

Kontrolcifferet betyder, at der kun er cirka 540 personnumre til rådighed for hver dato. Derfor er man begyndt at erstatte kontrolcifferet med et vilkårligt ciffer på en systematisk måde for at øge mængden af personnumre som kan tildeles for hver dato.

Det første CPR-nummer med et "ugyldigt" kontrolciffer blev udstedt 1. oktober 2007. Alle personnumre som ikke opfylder modulus-kontrollen er udstedt til mænd som har fået en fiktiv fødselsdato den 1. januar 1965 eller den 1. januar 1966. Dette skyldes ikke at de nødvendigvis er født den dato, men at den præcise fødselsdato har været ukendt. I stedet for at give en fødselsdato fx den 2. januar, valgte man at fjerne kontrolcifferet.[1]

CPR-kontoret opfordrer derfor alle som bygger computersystemer til at kunne håndtere personnumre uden modulus-kontrollen. En konsekvens ved ikke at håndtere personnumre uden modulus-kontrollen er at nogle personer kan blive nægtet adgang til systemet uden at det er hensigten.

Beregning af kontrolciffer

Kontrolcifferet, det tiende ciffer, beregnes ved at gange hvert af de foregående ni cifre med et udvalgt tal som angivet:

Ciffer nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Ganges med: 4 3 2 7 6 5 4 3 2

Hvert af de ni gangestykker giver et produkt, og summen af de ni produkter og kontrolcifferet skal til sammen være deleligt med 11. Hvis divisionen går op, er kontrolcifferet 0, og ellers er det 11 minus divisionsresten. Giver divisionen resten 1, kan det pågældende løbenummer (ciffer 7-9) ikke anvendes, fordi kontrolcifferet derved ville blive tocifret (10), hvilket ikke er muligt.

Kontrol af personnummer

Når det skal kontrolleres, om et angivet personnummer er korrekt, udføres følgende beregning:

Ciffer nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Ganges med: 4 3 2 7 6 5 4 3 2 1

De 10 produkter lægges sammen og divideres med 11. Hvis divisionen går op, og altså giver resten 0, er personnummeret korrekt.

Eksempel på kontrolberegning af personnummer

Som eksempel bruges en mand der er født 21. oktober 1862. Personnummeret er 211062-5629. Første tal 2 ganges med 4, lig med 8. Næste tal 1 ganges med 3, lig med 3 og så fremdeles. Alle gangestykker lægges sammen og giver 110. 110 divideres med 11 og giver 0 i restværdi, og personnummeret er derfor kontrolleret til at være korrekt.

CPR- nr: 2 1 1 0 6 2 5 6 2 9 Sum af produkter Modulus 11 af sum
Ganges med: 4 3 2 7 6 5 4 3 2 1
Produkt: 8 3 2 0 36 10 20 18 4 9 =110 110 / 11 giver 0 til rest

Hvordan personnumre tildeles

I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder, at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste ciffer passer til de 9 øvrige cifre i nummeret, tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller til en mand (hvis ulige tal).

Når de cirka 540 personnumre med kontrolciffer, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med cirka 270 til kvinder og cirka 270 til mænd, vil CPR's computerprogram tildele personnumre efter en tabel. Først vælges fra 1. serie, hernæst fra 2. serie og til sidst fra 3. serie. Hvis der findes et personnummer med denne metode, hvor kontrolcifferet passer, springes dette over, da det allerede er blevet tildelt før.

Tildeling af personnumre til kvinder
1. serie 2. serie 3. serie
  DDMMÅÅ - 0002     DDMMÅÅ - 0004     DDMMÅÅ - 0006  
  DDMMÅÅ - 0008     DDMMÅÅ - 0010     DDMMÅÅ - 0012  
  DDMMÅÅ - 0014     DDMMÅÅ - 0016     DDMMÅÅ - 0018  
  DDMMÅÅ - 0020     DDMMÅÅ - 0022     DDMMÅÅ - 0024  
  DDMMÅÅ - 0026     DDMMÅÅ - 0028     DDMMÅÅ - 0030  
... ... ...
  DDMMÅÅ - 9994     DDMMÅÅ - 9998     DDMMÅÅ - 9996  
Tildeling af personnumre til mænd
1. serie 2. serie 3. serie
  DDMMÅÅ - 0001     DDMMÅÅ - 0003     DDMMÅÅ - 0005  
  DDMMÅÅ - 0007     DDMMÅÅ - 0009     DDMMÅÅ - 0011  
  DDMMÅÅ - 0013     DDMMÅÅ - 0015     DDMMÅÅ - 0017  
  DDMMÅÅ - 0019     DDMMÅÅ - 0021     DDMMÅÅ - 0023  
  DDMMÅÅ - 0025     DDMMÅÅ - 0027     DDMMÅÅ - 0029  
...   ...   ...
  DDMMÅÅ - 9997     DDMMÅÅ - 9999     DDMMÅÅ - 9995  

Det første og andet løbenummer i hver serie er fastsat, mens de efterfølgende løbenumre findes ved at lægge 6 til det foregående.

Historier, anekdoter og tilføjelser til loven

Adopteret i perioden 1976 til 1984

Udenlandske adopterede børn fik i perioden 1976-1984 alle et personnummer med tallet 10 eller 11 som 7. og 8. ciffer. Indenrigsminister Britta Schall Holberg gav i 1984 tilladelse til, at folk med disse personnumre kunne få et nyt.[2]

Ældste person med CPR-nummer

Når bortses fra enkelte tilfælde af ældre CPR-numre, hvor man ikke har været helt sikker på personens fødselsdato, så synes den ældste person, der har fået tildelt et personnummer, at være Andreas Matthiesen Hansen, der var født i Møgeltønder[3] (beliggende i en af de kongerigske enklaver), d. 1. september 1863, altså mens Frederik VII stadig var konge af Danmark og helstaten endnu eksisterede. 106 år senere boede han på Storegade i Tønder, og døde som enkemand og som landets ældste indbygger d. 21. marts 1970.

Den gamle kvinde i Gjern

Følgende historie er en genfortælling af Tom Vilmer Paamands historie[4]:

Man kan benytte ovenstående metoder til at bekræfte at personnummeret 111111-1118 er gyldigt. Det tilhørte en ældre kvinde i byen Gjern, men foruden dette, blev personnummeret også brugt i en række computersystemer, givetvis fordi det var nemt at indtaste. Et større valutaspekulationsfirma valgte at bruge dette personnummer til at postere deres udenlandske kunder, så de kunne passes ind i deres kartoteker. Desværre kom firmaet til at udlevere det opdigtede CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet.
Skattevæsenet troede at den gamle kvinde fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune glædede sig og justerede budgetterne. Ingen spurgte den gamle kvinde, som faktisk var død og kun blev holdt i live i registrene. Det var rent sjusk og ingen havde gjort noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik forhøjet trækprocenten i årene efter.

Far og søn med de samme fire sidste cifre

Sandsynligheden for at far og søn deler de sidste fire cifre er ret lille, nemlig cirka 0,07%. Denne sandsynlighed er beregnet og diskuteret af Thomas Bolander, lektor på Institut for Matematisk Modellering på DTU, i et læserbrev til Dagbladet Ingeniøren, 6. maj 2008.[5]

Nyt personnummer ved juridisk kønsskifte

Folketinget vedtog den 25. juni 2014 lov nr. 752 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn). Loven trådte i kraft den 1. september 2014.

Med lovændringen er det muligt for transkønnede at få tildelt et nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med. Det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter, som f.eks. fødselsattest, pas og kørekort. Den pågældendes fornavn vil også om nødvendigt skulle ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven.[6]

Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Opbygning af cpr-nummeret, Det Centrale Personregister, senest hentet 15. februar 2015.
  2. ^ Adopteredes CPR numre, senest hentet 13. februar 2015.
  3. ^ Kirkebog, Møgeltønder Sogn 1860-1925, Fødte Mandkjøn (1863), folio 11
  4. ^ Tom Vilmer Paamands hjemmeside
  5. ^ Hvor ofte er de sidste fire cifre identiske i to personnumre?, læserbrev i Dagbladet Ingeniøren, senest hentet 13. februar 2015.
  6. ^ Juridisk kønsskifte (transkønnede), Det Centrale Personregister, senest hentet 15. februar 2015.