Kirkeret: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 12. apr. 2019, 13:35

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Artiklen omhandler både kirkeret som kanonisk ret og kirkeret som nutidig verdslig disciplin, hvilket bør præciseres. Artiklen bør nok opdeles.

Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.

Den katolske kirke kæmpede gennem hele middelalderen for at få godkendt, at den havde jurisdiktion over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt dømmende magt, den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det 11. århundrede.

Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Kirkeretten stillede store krav til bevisførelsen og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for slægten.

De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for edsaflæggelse. De var også kendt for at være effektive i gældssager.

International kirkeret fik i 1234 sin officielle lovbog, Liber Extra, udstedt af pave Gregor IX (1227-41).

Den udøvende magt, iværksættelsen af straffeforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. præsters utugt, men det var lensherrens folk, der udførte straffen.

En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter reformationen i Tamperretten.
Jyske Lov var stærkt inspireret af Kirkeretten.

I vore dage findes der stadig kirkeret. Den katolske kirke har en større lovsamling, men også i Danmark er der kirkeret. Ikke som nøje afgrænsede lovtekster, men som akademisk disciplin indenfor retsvidenskaben, der beskæftiger sig med de særlige retsregler, der regulerer den danske folkekirkes interne retsforhold.

Eksterne henvisninger

Kirkeretslige dokumenter med forbindelse til Danmark oversat til nudansk

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{eftersyn|Artiklen omhandler både kirkeret som kanonisk ret og kirkeret som nutidig verdslig disciplin, hvilket nok bør præciseres. Artiklen bør nok opdeles.}}
+{{eftersyn|Artiklen omhandler både kirkeret som kanonisk ret og kirkeret som nutidig verdslig disciplin, hvilket bør præciseres. Artiklen bør nok opdeles.}}
 [[File:Of the lawes of ecclesiastical politie - eight books (1622) (14579419308).jpg|thumb|Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622)]]
 '''Kirkeretten''' (eller '''kanonisk ret''') er et [[retssystem]] indført af [[kirke (institution)|kirken]].
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 [[Den romersk-katolske kirke|Den katolske kirke]] kæmpede gennem hele [[middelalder]]en for at få godkendt, at den havde [[jurisdiktion]] over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt [[dømmende magt]], den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det [[11. århundrede]].
-Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]n, og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].
+Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]n og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].
-De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for [[edsaflæggelse]]. De var også kendt for at være effektive i [[gældssag]]er.
+De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for [[edsaflæggelse]]. De var også kendt for at være effektive i gældssager.
 International kirkeret fik i [[1234]] sin officielle [[lovbog]], ''Liber Extra,'' udstedt af [[pave]] [[Pave Gregor 9.|Gregor IX]] ([[1227]]-[[1241|41]]).