Jefferson C. Davis
| Jefferson Columbus Davis | |
|---|---|
| 2. marts 1828 - 30. november 1879 | |
 | |
| Kaldenavn(e) | "Jef" |
| Født |
2. marts 1828 Clark County, Indiana |
| Død |
30. november 1879 (51 år) Chicago, Illinois |
| Begravet ved | Crown Hill Cemetery |
| Troskab | Amerikas Forenede Stater |
| Tjenestetid | 1848-1879 |
| Rang | Generalmajor |
| Chef for | XIV Korps |
| Militære slag og krige |
Mexicansk-amerikanske krig
|
Jefferson Columbus Davis (2. marts 1828 – 30. november 1879) var en officer i den amerikanske hær, som gjorde tjeneste i den Mexicansk-amerikanske krig, den amerikanske borgerkrig og Modoc krigen. Han var den første leder af militærområdet Alaska, fra 1868 til 1870. Selv om han klarede sig godt i en række slag under borgerkrigen huskes han bedst for to ting: Sin navnelighed med konføderationens præsident Jefferson Davis og at han myrdede en overordnet officer ved et skænderi under borgerkrigen.
Tidlige opgaver[redigér | rediger kildetekst]
Davis blev født nær vore dages Memphis, Indiana. Han meldte sig som frivillig til den Mexicansk-amerikanske krig. Efter krigen overgik han til den regulære hær, hvor han blev officer og tjente i 1st U.S. Artillery. Ved udbruddet af den amerikanske borgerkrig var han premierløjtnant, og gjorde tjeneste i Fort Sumters garnison, da den blev bombarderet af konfødererede styrker i april 1861. I august blev Davis oberst for 22nd Indiana Infantry, som han førte i Slaget ved Wilson's Creek. I december 1861 blev han brigadegeneral i den frivillige hær og fik kommandoen over tredje division i Army of the Southwest i Slaget ved Pea Ridge. Han havde kommandoen over 4th Division, Army of the Mississippi, i Slaget ved Corinth. Han tog på sygeorlov, men forlod sygesengen for at medvirke i forsvaret af Cincinnati, Ohio.
Mordet på General Nelson[redigér | rediger kildetekst]
Under sin reconvalescens kom Davis den 29. september 1862 i skænderi med sin overordnede generalmajor William "Bull" Nelson, i Galt House i Louisville, Kentucky. Davis var blevet forhånet af Nelson ved tidligere lejligheder, og da han blev slået i ansigtet, skød og dræbte han Nelson. [1] Han blev arresteret og sat i fængsel, men generalmajor Horatio G. Wright kom ham til hjælp og fik ham løsladt. Han undgik at blive dømt for mord, fordi der var mangel på erfarne officerer i Unionshæren. Han førte Første division i højre fløj i Army of the Cumberland i Slaget ved Stones River, hvor hans tropper blev slået på flugt efter at være blevet ramt af et massivt overraskelsesangreb i siden. Hans division blev omdøbt til 1st Division, XX Korps i Slaget ved Chickamauga. Han førte 2nd Division, XIV Korps i Slaget ved Chattanooga og under Atlanta kampagnen. Han overtog kommandoen over XIV Korps og førte det gennem Shermans march til havet og Carolina kampagnen.
Forfremmelser og efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]
Davis var en dygtig leder, men på grund af mordet på general Nelson fik han aldrig højere permanent rang end brigadegeneral. Han blev dog udnævnt til midlertidig generalmajor i den frivillige hær den 8. august 1864 (for hans indsats i Slaget ved Kennesaw Mountain), og en midlertidig forfremmelse til brigadegeneral i den regulære hær den 13. marts 1865.
Efter borgerkrigen fortsatte Davis i hæren. Han opnåede igen berømmelse da han overtog kommandoen over de amerikanske tropper i Modoc krigen. Han var den første chef for militærområdet Alaska, fra 18. marts 1868 til 1. juni 1870, og han tvang den russiske befolkningen i Sitka, Alaska til at opgive deres hjem, da han hævdede, at amerikanere havde brug for dem.
Han døde i Chicago i Illinois og ligger begravet på Crown Hill Cemetery i Indianapolis, Indiana.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- Eicher, John H., & Eicher, David J., Civil War High Commands, Stanford University Press, 2001, ISBN 0-8047-3641-3.
- Levstik, Frank R., "Jefferson Columbus Davis", Encyclopedia of the American Civil War: A Political, Social, and Military History, Heidler, David S., and Heidler, Jeanne T., eds., W. W. Norton & Company, 2000, ISBN 0-393-04758-X.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Levstik, p. 572.
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}