Split-ring resonator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se SRR.
Split-ring resonator består af et indre ring med en revne (eng. split) på én side indlejret i et ydre ring med en revne. Ringene kan også være kvadratiske. Ringene kan også ligge oven på hinanden adskilt af elektrisk isolation. Dog skal hver af ringenes ringrevner være så langt fra hinanden som muligt.
Split-ring resonator består af et indre kvadrat med en revne (eng. split) på én side indlejret i et ydre kvadrat med en revne på den anden side. Split-ring resonatorer er på forsiden og højre overflader af det kvadratiske net, og enkelte lodrette ledninger er på bagsiden og venstre overflader. [1][2]

En split-ring resonator (SRR) er en komponent af en negative indeks metamateriale (NIM), også kendt som en dobbelt negativ metamateriale (DNG) eller venstre-håndet medium (LHM). SRR er også en komponent af andre typer af metamaterialer såsom Single Negative metamaterial (SNG). SRR anvendes også til forskning i terahertz metamaterialer, akustiske metamaterialer, og metamaterialeantenner. En enkeltcelle SRR har et par af indlejrede løkker med revner (eng. splits) i dem på modsatte ender. Løkkerne er lavet af ikkemagnetiske metaller såsom kobber og har et lille gab mellem de to løkker. Løkkerne kan være koncentriske eller kvadratiske, og med gab hvor det behøves.

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Et magnetisk flux gennemtrængende metalringene vil inducerer roterende strømme i ringene, hvilket producerer deres egne flux til at øge eller minske feltet (afhængig af SRR resonans egenskaberne). Dette feltmønster er dipolært. Grundet revnerne i ringene kan strukturen understøtte resonante bølgelængder meget større end diameteren af ringene. Det ville ikke ske i lukkede ringe. Det lille gab mellem ringene producerer store kapacitans værdier hvilket minsker den resonerende frekvens, da tidskonstanten er stor. Strukturens dimensioner er små sammenlignet med den resontante bølgelængde. Dette resulterer i lave strålingsmæssige tab, og meget høje Q-faktorer.

Ved frekvenser under resonansfrekvenser, vil reeldelen af den magnetiske permeabilitet af SRR bliver store (positive) – og ved frekvenser højere end resonans vil den blive negativ. Denne negative permeabilitet kan anvendes med den negative dielektriske konstant af en anden struktur til at danne negativ refraktiv indeks materialer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Smith, D. R.; Padilla, WJ; Vier, DC; Nemat-Nasser, SC; Schultz, S (2000). "Composite Medium with Simultaneously Negative Permeability and Permittivity" (PDF). Physical Review Letters. 84 (18): 4184-7. Bibcode:2000PhRvL..84.4184S. PMID 10990641. doi:10.1103/PhysRevLett.84.4184. 
  2. ^ Shelby, R. A.; Smith, D. R.; Nemat-Nasser, S. C.; Schultz, S. (2001). "Microwave transmission through a two-dimensional, isotropic, left-handed metamaterial". Applied Physics Letters. 78 (4): 489. Bibcode:2001ApPhL..78..489S. doi:10.1063/1.1343489. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Ates, Damla; Cakmak, Atilla Ozgur; Colak, Evrim; Zhao, Rongkuo; Soukoulis, C. M.; Ozbay, Ekmel (2010). "Transmission enhancement through deep subwavelength apertures using connected split ring resonators" (Free PDF download). Optics Express. 18 (4): 3952. PMID 20389408. doi:10.1364/OE.18.003952.