Metamaterialeantenne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Metamaterialeantenner er en klasse af radioantenner, som anvender metamaterialer til at forbedre eller øge ydelsen af et antennesystem.[1][2] Anvendelsen af metamaterialer til at øge ydelsen af antenner har vundet stor interesse. Demonstrationer har vist at metamaterialer kan forbedre den udstrålede effekt af en antenne.[3] [4] Materialer som kan give negativ magnetisk permeabilitet kan f.eks. tilbyde egenskaber såsom små antenner på brøkdele af en bølgelængde, høj retningsbestemthed – og afstembar arbejdsfrekvens, inklusiv et system af antenner. Ydermere har metamateriale baserede antenner demonstreret forbedret effektivitet-båndbredde ydelse.[3]

Metamaterialer er fremstillede materialer som udviser egenskaber, der indtil videre ikke er fundet i naturen. En betydende forbedring i antenneydelse er blevet forudsagt for en klasse af metamaterialer som udviser en negativ elektrisk permittivitet, (ENG), en negativ magnetisk permeabilitet (MNG) – eller begge (ENG/MNG). Se: epsilon-negative (ENG) og mu-negative (MNG). [5][6]

Antenner som anvender metamaterialer, tilbyder at overskride de hidtidige restriktive effektivitet-båndbredde begrænsninger, som de konventionelle konstruerede, små antenner på brøkdele af en bølgelængde har. Metamateriale antenner, hvis succesfulde, ville kunne tillade små antenneelementer på brøkdele af en bølgelængde, som kan spænde over en stor båndbredde, hvilket vil tillade mere effektiv pladsudnyttelse på små platforme eller rum.[5]

Metamaterialer anvendt i stelplanet, som omgiver antenner, tilbyder øget isolation mellem radiofrekvenser eller mikrobølge antennernes tilgangsporte ved (multiple-input multiple-output) (MIMO) antennesystemer. Metamateriale høj-impedans stelplan kan også anvendes til at øge antennens udstrålingseffektivitet og til at lave retningsbestemte udstråling anvendt i f.eks. overvågningssensorer, kommunikationsforbindelser, navigationsystemer, command og control systemer.[5]

Andre kombinationer af metamaterialer med henblik på antenner, er ved at blive udforsket.[6] Enten bliver dobbelt negativt metamateriale elementer anvendt alene eller kombinationer af dobbel positiv (DPS) med DNG elementer, eller epsilon-negative (ENG) elementer med mu-negative (MNG) stykker i delsystemer. Antenne delsystemer som i øjeblikket bliver udforsket, er hulrumsresonatorer, bølgeledere, bølgespredning og antenner.[6] Ydermere er metamateriale antenner allerede (2009) kommercielt tilgængelige.[7][8]

Negativ refraktion af metamaterialeantenner[redigér | redigér wikikode]

Sir John Pendry et al. var i stand til at få en 3D-system af krydsende, tynde ledere kunne anvendes til at skabe negative permittivitet ε, og at en periodisk række af ulukkede ringresonatorer kunne udvise en effektiv negativ magnetisk permeabilitet μ.

I maj 2000, var gruppen af forskere, Smith et al. de første til succesfuldt at sammensætte split-ring resonatorer, ofte benævnt som SRR, med tynde elektriske ledere som opførte sig som venstrehåndet materiale og som havde negative værdier af ε og μ for frekvenser i gigahertz- eller mikrobølge-området.[6][9]

I 2002 blev en anden klasse af negativt refraktivt indeks (NRI) metamaterialer introduceret. NRI anvender en periodisk reaktiv belastning af en 2-D transmissionslinie som dets værts medium. Denne konfiguration anvendte faktisk positivt indeks materiale med negativt indeks materiale. Konfigurationen anvendte en lille, flad, negativ-refraktiv-linse forbundet med en positiv indeks, parallel-plade bølgeleder. Dette blev eksperimentielt eftervist kort efter i en efterfølgende demonstration.[10][11]

Selvom nogle ineffektiviteter med split-ring resonanser blev erklæret under og efter introduktionen af denne kombinerede negativt og positivt indeks materiale, bliver split-ring resonatorer stadig anvendt fra 2009 til forskning. SRR har været involveret i en bred vifte af metamateriale forskning, inklusiv forskning af metamateriale antenner.[3][10][11]

En nyere synsvinkel, er at man ved at anvende SRR som typiske metamateriale byggeblokke, kan få fleksible design med gode elektriske egenskaber.[12]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Enoch, Stefan; Tayeb, G; Sabouroux, P; Guérin, N; Vincent, P (2002-11-04). "A Metamaterial for Directive Emission" (Free PDF download. Cited by 248.). Phys. Rev. Lett. 89 (21): 213902. PMID 12443413. doi:10.1103/PhysRevLett.89.213902. Hentet 2009-09-16. 
  2. ^ Omar F., Siddiqui; Mo Mojahedi, George V. Eleftheriades (2003-10-14). "Periodically LTL With Effective NRI and Negative Group Velocity". IEEE Transactions on Antennas and Propagation. Univ. of Toronto, Ont., Canada: IEEE. 51 part 1 (10): 2619–2625. doi:10.1109/TAP.2003.817556. 
  3. ^ a b c Kamil, Boratay Alici; Ekmel Özbay (2007-03-22). "Radiation properties of a split ring resonator and monopole composite" (PDF). Phys. Stat. Sol. (b). 244 (4): 1192–1196. doi:10.1002/pssb.200674505. Hentet 2009-09-17. 
  4. ^ Wu, B.-I.; W. Wang, J. Pacheco, X. Chen, T. Grzegorczyk and J. A. Kong (2005). "A Study of Using Metamaterials as Antenna Substrate to Ehance Gain" (PDF). Progress in Electromagnetics Research. MIT,Cambridge,MA,USA: EMW Publishing. 51: 295–328 (34 pages). doi:10.2528/PIER04070701. Hentet 2009-09-21. 
  5. ^ a b c Bukva, Ms. Erica; Navy-Unmanned Combat Air Systems (N-UCAS) (20. august 2007 - September 19, 2007). "Metamaterial-Based Electrically Small Antenna". Acquistion Program: Advanced Development Prgm Office for N-UCAS (Navy SBIR 2007.3 - Topic N07-184). Hentet 2010-03-19. 
  6. ^ a b c d Engheta, Nader; Richard W. Ziolkowski (2006-06). Metamaterials: physics and engineering explorations. Wiley & Sons. s. 43–85. ISBN 9780471761020. 
  7. ^ "NETGEAR Ships 'The Ultimate Networking Machine' for Gamers, Media Enthusiasts and Small Businesses" ("...eight ultra-sensitive, internal, metamaterial antennas..."). The New York Times. 2009-10-20. Hentet 2009-10-20. 
  8. ^ Hurst, Brian (2009-09-28). RAYSPAN Ships 20 Millionth Metamaterial Antenna. Reuters. Hentet 2009-10-20. 
  9. ^ Shelby, R. A.; Smith D.R; Shultz S. (2001). "Experimental Verification of a Negative Index of Refraction". Science. 292 (5514): 77. PMID 11292865. doi:10.1126/science.1058847. 
  10. ^ a b Iyer, Ashwin K.; George V. Eleftheriades (2002-06-07). "Negative Refractive Index Metamaterials Supporting 2-D Waves" (Free PDF download. Cited by 228). IEEE MTT-S International Microwave Symposium Digest. 2: 1067. doi:10.1109/MWSYM.2002.1011823. Hentet 2009-11-08. 
  11. ^ a b Iyer, Ashwin K.; Kremer, Peter; Eleftheriades, George (2003-04-07). "Experimental and theoretical verification of focusing in a large, periodically loaded transmission line negative refractive index metamaterial" (PDF). Optics Express. 11 (07): 696. doi:10.1364/OE.11.000696. Hentet 2009-11-08. 
  12. ^ Chen, Hou-Tong; Palit, Sabarni; Tyler, Talmage; Bingham, Christopher M.; Zide, Joshua M. O.; O’hara, John F.; Smith, David R.; Gossard, Arthur C.; Averitt, Richard D.; et al. (2008-09-04). "Hybrid metamaterials enable fast electrical modulation of freely propagating terahertz waves" (PDF). Applied Physics Letters. 93: 091117 (2008). doi:10.1063/1.2978071. Hentet 2009-11-12. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]