Sportel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sportel (flertal sportler) var en afgift der erlagdes som vederlag for den ulejlighed og udgift, der påførtes en statsinstitution, når den sattes i bevægelse i enkeltmands særlige interesse, således f.eks. når en mand anlagde en civil sag mod en anden, lod en notarialhandling foretage eller udtog en bevilling.

Sportel er en ældgammel afgift i Danmark og Norge og indbragte betydelige summer; hvor store disse tidligere har været, kan dog ej angives, da sportler tidligere for største delen ikke indgik i statskassen, men tilfaldt de embedsmænd, der udførte de pågældende forretninger, som en del af deres lønning.

Dette ophørte ifølge særlig lov af 19. februar 1861 om lønninger for retsbetjente og magistratsembeder, idet embedsmændene for største delen blev sat på fast lønning, mens sportlerne i stedet gik direkte i statskassen under benævnelsen "afgifter".

Som følge heraf voksede er statskassens direkte indtægt af sporlter stærkt. Mens den således for Danmarks vedkommende 1772 angives kun til 175000 kr og 1845 til 470000 kr, udgjorde indtægten af retssportlerne (ɔ: af processer, fogedforretninger, tinglæsninger, skifter, auktioner og notarialforretninger) omkring 1920 cirka 10 mill. kr årligt, og af departementssportlerne (ɔ: gebyrer af bevillinger, ekspeditioner m. m.) cirka 1/2 mill. kr årligt.

Grundreglerne for sportelvæsenet indeholdtes i det ældre sportelreglement af 22. marts 1814.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.