Statholder (Slesvig og Holsten)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Statholderskabet (Slesvig og Holsten).

Den kongelige statholder var kongens stedfortræder i hertugdømmerne Slesvig (≈ Sønderjylland) og Holsten. Statholderens opgaver var at varetage kongens interesser og føre tilsyn med hertugdømmernes embedsmænd og retter. De førte også tilsyn med vej-, dige- og møntvæsen.

Statholdere blev for første gang indsat i 1545, et år efter den 1544 stedfundne landsdeling mellem Christian 3. og hans brødre Adolf af Gottorp og Hans den Ældre. I de første årtier var statholderens område begrænset til hertugdømmernes kongelige dele. Først efter den Store Nordiske Krig forenedes Sønderjyllands gottorpske områder igen med de kongelige. De gottorpske områder i Holsten fulgte i 1773. Mens den danske konge i Slesvig var hertug (lensmand) og konge (lensherre) i samme person, var han og hans statholder i Holsten underlagt den tyske kejser.

Under landsdelingerne blev overordnede beslutninger, som gjaldt hertugdømmerne som helhed, truffet en såkaldt fællesregering. I 1648 oprettede Frederik 3. et regeringskancelli i Glückstadt, og statholdere førte nu også tilsynet over hertugdømmernes kanslere (senere blev kancelliet delt i et sønderjysk kancelli i Slesvig by og et holstensk, som forblev i Glückstadt). Fra 1731 residerede de kongelige statholdere på Gottorp Slot i Slesvig by. Embedet bestod med mindre afbrydelser frem til 1848.

Kongelige statholdere i Slesvig og Holsten: