Status epilepticus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Status epilepticus
Klassifikation
Information
Navn Status epilepticus
Medicinsk fagområde epileptologi,
neuromedicinRediger på Wikidata
SKS DG41
ICD-10 G41
ICD-9 345.3
MeSH D013226Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Status epilepticus er en akut neurologisk tilstand karakteriseret ved langvarig (>30 min) eller gentagne epileptiske krampeanfald, hvor patienten forbliver bevidstløs eller bevidsthedssvækket mellem anfaldene. Tilstanden kan både optræde hos patienter med epilepsi og ved andre påvirkninger af hjernen, fx forgiftning, narkotika påvirkning og skade på hjernen (hjernetumor, apopleksi).[1]

Kategorisering[redigér | redigér wikikode]

I ICD-10 skelnes mellem fire typer:

  • Generaliseret tonisk-klonisk status epilepticus (Gentagne anfald af kramper med bevidstløshed mellem anfaldene)
  • Non-konvulsivt status epilepticus af absencetype (Gentagne fjernhedstilfælde, men uden egentlige kramper)
  • Non-konvulsivt komplekst partielt status epilepticus (Gentagne anfald uden kramper, men ofte med fjernhed og tab af kognitive funktioner)
  • Anden eller uspecifik status epilepticus

Årsager[redigér | redigér wikikode]

Kun omkring 25% af de patienter der får krampeanfald eller status epilepticus har epilepsi. Hos omkring 50% af patienter der diagnosticeres med epilepsi er status epilepticus det første symptom. Andre årsager kan være:

  • Apopleksi
  • Forgiftning eller narkotikapåvirkning
  • For lav dosis eller pludseligt ophør af antiepileptisk behandling
  • Alkohol eller alkohol abstinenser (særligt hos epileptikere)
  • Faste eller højt/lavt blodsukker hos epileptikere
  • Interaktion mellem antiepileptika og anden medicin
  • Toleransudvikling til antiepileptika
  • Manglende optagelse af antiepileptisk medicin, fx pga. betændelse i mave/tarm
  • Metaboliske forstyrrelser, fx lever eller nyresygdom
  • Søvnmangel

Prognose[redigér | redigér wikikode]

Dødeligheden er 10-30% indenfor 30 dage. Dette kan skyldes den direkte skade der sker på hjernen ved langvarig epileptisk aktivitet, men kan også skyldes den bagvedliggende sygdom, som er årsag til tilstanden, fx en hjernetumor. Hvis tilstanden behandles hurtigt og der ikke er en bagvedliggende sygdom er prognosen god.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

  • Sikring af frie luftveje, ilttilskud og kredsløbsmonitorering
  • Benzodiazepiner (Stesolid eller clonazepam), gives som intravenøs injektion.
  • Ved manglende effekt gives Fosfenytoin eller Valproat som intravenøs injektion/infusion
  • Ved manglende effekt bedøves patienten med Propofol eller barbiturat [1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Waldemar G et al. Neurologi. I Schaffalitzky de Muckadell , Haunsø S & Vilstrup H. Medicinsk Kompendium. 17. udg. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, Kbh 2009. S. 2472-2474

Se også[redigér | redigér wikikode]