Symbol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Statussymbol)
Spring til navigation Spring til søgning
Vrije Orgelclub Antwerpen FV.
Religiøse symboler i form af grafiske tegn

Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten, men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.[1]

Eksempler[redigér | rediger kildetekst]

Første eksempel: Ringen i Tolkiens roman Ringenes herre en bogstavelig ring, men derudover er den et billede på magt og ondskab.[2]

Andet eksempel: I Jørn Fabricius' novelle "En brun, en blå en gul, en rød" (fra 1968) arbejder jeg-fortælleren på en fabrik ved en pult med en maskine. På et tidspunkt fortæller hans arbejdskammerat Leo, at han har set Lilly, som jeg-fortælleren er forelsket i, sammen med en anden mand. Da jeg-fortælleren hører det, kommer han til at lave en forkert bevægelse ved maskinen, og så sker der noget:

”I et nu gav en masse lamper sig til at blinke nede i rummet, og de to nærmeste pulte begyndte at vibrere, medens de brummede som kunne de eksplodere hvad øjeblik det skulle være. Men det var ingenting imod min egen pult, der sprang op og ned, medens alle lamper tændtes og slukkedes i i helt hysteriske sæt. Det er et følsomt apparatur, det her, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.”

Teksten handler ikke kun om, hvad der rent teknisk sker, da jeg-fortælleren kommer til at lave en forkert bevægelse ved et følsomt apparatur i en fabrikshal. Der er ikke kun en bogstavelig betydning i teksten, men også en billedlig betydning. Det tekniske kaos er et symbol på det følelsesmæssige kaos i jeg-fortællerens indre.

Symbol og metafor[redigér | rediger kildetekst]

Modsætningen mellem symbol og metafor ligger netop i dette, at symbolet både har en bogstavelig og en billedlig betydning i teksten [3], mens metaforen kun har en billedlig betydning.

Et eksempel på et symbol:

”I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop
går over land og by."

Solen er her et symbol, fordi den i teksten både har en bogstavelig betydning og en billedlig betydning. Ganske vist kan vi kun se den bogstavelige betydning her i strofe 1, men allerede i strofe 2 viser den billedlige betydning sig:

”Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.”

Nu bliver det klart, at solen ikke bare er den konkrete sol, men også et billede på Guds kærlighed, der bringer åndeligt lys og åndeligt liv til menneskene. Man kan sige, at solen bliver et symbol.

Et eksempel på en metafor:

”Du er solen i mit liv.”

I dette tilfælde har solen kun en billedlig betydning. Den bruges som et billede på den elskede, der bringer glæde og kærlighed ind i digterens liv. Solen er i denne tekst ikke den konkrete sol; den er kun et billede. Her er solen altså en metafor.

Andre betydninger[redigér | rediger kildetekst]

Et statussymbol er et ydre tegn på et menneskes eller dyrs foregivne eller virkelige sociale status.


Ordet symbol bruges også som en teologisk betegnelse for en trosbekendelse, dvs. et bekendelsesskrift.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Symbol, lex.dk, hentet 17. maj 2021. 
  2. ^ Billedsprog – troper, gymdansk.dk, hentet 17. maj 2021. 
  3. ^ Litteraturhåndbogen (3. udgave), Gyldendal, 1987, s. 521. ISBN 87-00-18544-2. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.