Steffen Arndes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Steffen Arndes
Født 1450 Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 1519 Rediger på Wikidata
Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Trykker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Steffen Arndes (* cirka 1450 i Hamburg; † før 14. August 1519 i Lübeck) var en Inkunabel-bogtrykker, der hovedsageligt arbejdede i Lübeck.

Sider fra Arndes' to første bøger fra Slesvig, 1486.
Forsiden til Missale Slesvicense, 1486.

Liv[redigér | rediger kildetekst]

Man ved ikke, hvor Arndes fik sin uddannelse som bogtrykker.[1] Han nævnes første gang i maj 1477 som bogtrykker i Perugia, hvor han også fremstillede skrifttyper. I Perugia mødte han Leno Leve, der læste kirkeret, og Leve finansierede i 1480 et samarbejde mellem Arndes og en anden tysker, Dietrich Tzenen. I 1481 forlod Arndes imidlertid Perugia, fordi der i byen var blevet etableret en filial af et stort venetiansk trykkeri, som han ikke kunne konkurrere med.[2][3]

Arndes og familien Leve genoptog samarbejdet i midten af 1480'erne. I mellemtiden var Leno Leve blevet domherre i Slesvig og Lübeck, og hans far Lorens Leve var staller for Nordstrand, udnævnt af den danske konge. Aftalen var, at Arndes skulle oprette et trykkeri i Slevig, og Lorens Leve finansierede projektet. Man kender tre værker fra tiden i Slesvig, hvoraf især Missale Slesvicense er betydningsfuld, omtalt som en af de smukkeste bøger fremstillet i Danmark. De to andre var Remigius' latinske grammatik Regula: Dominus quae pars og en udgave af den populære Dialogus Salomonis et Marcolph. Alle tre blev trykt i 1486.[4]

Da Missale Slesvicense var næsten færdiggjort i 1486, flyttede Arndes trykkeriet til Lübeck og afsluttede bogen der. Årsagen til, at man betragter bogen som færdiggjort i Lübeck er, at der i teksten optræder nogle skrifttyper, som man ved er indkøbt til trykkeriet i Lübeck.[5] Han fortsatte produktionen med et Breviarium Slesvicense og lovbogen Dithmarscher Landrecht. Samarbejdet med familien Leve ophørte i 1494. Arndes havde oparbejdet en del gæld, og det betød at Leno Leve overtog restoplaget af hans bøger, hvorefter Leve i en periode også fungerede som boghandler.[6]

Arndes hovedværk fra tiden i Lübeck var Lübecker Bibel (på tysk), færdiggjort i november 1494. Med sine mange smukke illustrationer betegnes den som et af periodens betydeligste tyske værker.[7] Sønnen Hans Arndes førte trykkeriet videre indtil reformationen.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Kolofonen til Lübecker Bibel (1494)
  • Remigius: Regula: Dominus quae pars, Slesvig 1486.[8]
  • Dialogus Salomonis et Marcolph, Slesvig 1486.
  • Missale Slesvicense[9], Slevig og Lübeck 1486.
  • Dithmarscher Landrecht., Lübeck 1487-88. ISTC, GW, kun fragmenter.[10]
  • Breviarium Slesvicense, Lübeck 1489.[11]
  • Afladsbrev for den pavelige legat Raimund Peraudi, 1489.
  • Boek der prophecien, epistolen unde des hyllyghen ewangelii. (Plenar), 1488 og 1506.
  • Dat Passionäel vnde dat leuent der hyllyghen, 1492, nye oplag 23. April 1499 og 1507.
  • Garde der sundheyt ("Sundhedens have", mittelniederdeutsch 1492).
  • De sacramento altaris mundo et transformato et de cruoribus atque votis, 1493
  • Lübecker Bibel, 1494.
  • Johannes Schiphower: Tractatus de conceptio[n]e immaculate virginis. collect[us] p[er] venerabile[m] sacre theologie lectore[m] fratre[m] ioha[n]e[m] de meppis cognominato [!] schyphower ordinis fratru[m] heremitaru[m] diui Augustini Anno d[o]m[ini] Mcccc.xcij. quando erat prior in conue[n]tu Ta[n]glimme[n]si. 9.V.1495
  • Psalterium, 1497
  • Plenarium (mittelniederdeutsch): Dat boek des hillighen Ewangelij Profecien vnde Epistelen ouer dat ghantze yaer myt der Glosen vnde Exempelen, 1497.
  • Bedebok, 1499
  • Marientiden (mittelniederdeutsch): Seven tyde Unser Lieve Vrauwen. 1499
  • Messebog for Viborg, 1500.
  • Messebog for dominikanerne i Danmark, 1504.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ I den ældre litteratur oplyses det, at han blev uddannet i Mainz, men det skyldes, at han er blevet forvekslet med en anden tysk bogtrykker, der også arbejdede i Perugia. Se Lohmeier (2002) i litteraturlisten, s. 49.
  2. ^ Dieter Lohmeier: Neues über Steffen Arndes. I: Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde, nr. 82 (2002), S. 45–58
  3. ^ Undorf, Wolfgang (2012). From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 (PDF). Berlin: Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin. s. 38. Hentet 2021-01-24.
  4. ^ Pinborg, Jan (1982). Remigius, Schleswig, 1486 (PDF). København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filosofiske Meddelelser 50:4. Kommission: Munksgaard. s. 75. ISBN 9789004270596. Hentet 2021-01-24.
  5. ^ Undorf, Wolfgang (2012). From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 (PDF). Berlin: Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin. s. 39. Hentet 2021-01-24.
  6. ^ Undorf, Wolfgang (2012). From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 (PDF). Berlin: Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin. s. 42-45. Hentet 2021-01-24.
  7. ^ Max J. Friedländer: Die Holzschnitte der Lübecker Bibel von 1494 zu den 5 Büchern Mose. Jahresgabe des Deutschen Vereins für Kunstwissenschaft 1917, Berlin 1918.
  8. ^ Gengivet i facsimile i Pinborg, Jan (1982). Remigius, Schleswig, 1486 (PDF). København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filosofiske Meddelelser 50:4. Kommission: Munksgaard. ISBN 9789004270596. Hentet 2021-01-24.
  9. ^ Abbildungen aus dem Exemplar der Dänischen Königlichen Bibliothek
  10. ^ Hans-Walter Stork: „Hir hefft an dat Landrecht aver Ditmarschen.“ Neue Fragmente des gedruckten Dithmarscher Landrechts. In: Gutenberg-Jahrbuch 2011, S. 85–100.
  11. ^ Rækkefølgen for de første fem bøger er hentet fra Undorf, Wolfgang (2012). From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 (PDF). Berlin: Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin. s. 41. Hentet 2021-01-24.

Literatur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]