Stigningsregn
Stigningsregn eller orografisk nedbør er regn der falder når en luftstrøm tvinges op over f.eks. et bjerg. Hvis luftstrømmen er umættet af-køles den først tøradiabatisk indtil dugpunktet med 9.8 grader C pr km, herefter sker det fugtadiabatisk og dampen fortættes til regn og temperaturen falder herefter kun 5 grader pr km. På den anden side ophører regnen og temperaturen stiger med 9.8 grader Celsius pr. km. Har den fugt adiabatiske opstigning strakt sig over eksempelvis 1000 m er temperaturen der faldet 5 grader. På den anden side af bjerget vil den nu tør adiabatiske luftstrøm øge temperaturen med 9.8 grader, dvs 4.8 grader varmere end på opstigningssiden. Strækker dette forløb sig over 2 km op og ned vil luften blive 10 grader varemere. Denne tørre og varmere vind, kaldes en føhnvind.[1]
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Duus, Karsten; Ranfelt, Jesper; Sanden, Elsebeth; Witzke, Agnes. Alverdens Geografi (1. udgave), Geografiforlaget 2008, side 42. ISBN 87-7702-424-9.
 | Spire Denne meteorologi eller vejr-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |