Stjerneklokke
| Stjerneklokke | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Campanulaceae (Klokkeblomst-familien) |
| Slægt | Campanula (Klokke-slægten) |
| Art | C. poscharskyana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
''Campanula poscharskyana'' Degen | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Stjerneklokke (Campanula poscharskyana) er en stedsegrøn staude i klokke-slægten med lavendelblå stjerneformede blomster, som er hjemmehørende i de Dinariske Alper i Balkan.[1]
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Stjerneklokker blomstrer fra midten af foråret til begyndelsen af efteråret. Bladene er 2-4 cm længe, mens selve planten bliver omkring 10 cm høj. Planten dyrkes i det nordlige Europa, enten i blomsterbede i haven eller i urtepotter på vindueskarme, selv om den foretrækker grus eller sand.
Stjerneklokker trives bedst udendørs i løbet af sommeren med korte nætter. Selvom den anses som værende vinterhårdfør, bringer mange avlere dem indendørs, og holder dem i let fugtig jord på en vindueskarm eller i kælderen under en lampe. Planten kan dyrkes fra afskårede stiklinger eller fre et stykke af rødderne.
Kultivering af stjerneklokken har fremavlet sorter af stjerneklokker i mange andre farver, blandt andet den mørkelilla 'stella', den hvide 'E.H. Frost' og den lyserøde 'Lisduggan'.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ A-Z Encyclopedia of Garden Plants, The American Horticultural Society