Stoffel Vandoorne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stoffel Vandoorne
Stoffel Vandoorne IAA 2019.jpg
Vandoorne i 2019.
Nationalitet Belgien
Født Stoffel Vandoorne
26. marts 1992 (30 år)
Kortrijk, Belgien
Formel E 2021-22
Debutsæson 2018-19
Nuværende team Mercedes-EQ
Bilnummer 5
Tidligere teams HWA
Antal løb 54
Mesterskaber 1
Sejre 3
Pole position 7
Hurtigste omgang 4
Bedste resultat 1. plads i 2021-22
Tidligere serier
2016–18
2016
2014–15
2013
2011–12
2010
Formel 1
Super Formula
GP2 Series
Formul Renault 3.5
Eurocup Formel Renault 2.0
Formel Renault 2.0 NEC
F4 Eurocup 1.6
Mesterskabs titler
2021-22
2015
2012
2010
Formel E
GP2 Series
Eurocup Formel Renault 2.0
F4 Eurocup 1.6

Stoffel Vandoorne (født d. 26. marts 1992) er en belgisk racerkører, som kører for Formel E-holdet Mercedes-EQ Formula E Team. Han er også testkører for Formel 1-holdet Mercedes GP.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige karriere[redigér | rediger kildetekst]

Gokarts[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne begyndte i 1998, som 6-årig, at køre gokart i hjembyen Kortrijk.

Formel Renault[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 skiftede han til formelbiler, da han debuterede i det franske F4 mesterskab for Renault-biler. Med fem sejre i 14 løb, vandt Vandoorne det samlede mesterskab.[1]

Han flyttede i 2011 herefter til Eurocup Formel Renault 2.0. Han imponerede i sin debutsæson, hvor han sluttede på femtepladsen.[2] I hans anden sæson vandt han mesterskabet i en intens kamp imod Daniil Kvjat.[3]

Han rykkede i 2013 op i Formula Renault 3.5 serien, og sluttede i sæsonen på andenpladsen, kun efter Kevin Magnussen.[4]

GP2[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne skiftede i 2014 til GP2 Series, og fortsatte med at imponere, da han i sin debutsæson sluttede på andenpladsen, kun bag mesterskabvinderen Jolyon Palmer. Mesterskabet ville også komme i 2015, hvor han suverænt var bedst, og vandt mesterskabet med mere end 100-point ned til andenpladsen, i hvad der var det dominant mesterskab i seriens historie målt på antal sejrer, podium og distance til andenpladsen.[5]

Super Formula[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne deltog i Super Formula-serien i 2016, hvor han sluttede som fjerdeplads.[6]

Formel 1[redigér | rediger kildetekst]

Reservekører[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne blev i 2013 tilknyttet McLarens talentprogram.[1] Et år senere i 2014 blev han teamets test- og reservekører. Han mistede dog denne plads til Kevin Magnussen for 2015 sæsonen, men efter Magnussen forlod McLaren efter 2015, blev Stoffel Vandoorne fra 2016-sæsonen igen teamets reservekører.[7]

Vandoorne fik sin debut i et Grand Prix, da han ved Bahrains Grand Prix afløste for Fernando Alonso, der endnu ikke var blevet klar efter et alvorligt uheld ved Australiens Grand Prix i Melbourne to uger før.[8] Vandoorne endte kvalifikationen med 12. bedste tid, to placeringer bedre end teamkammerat Jenson Button. Han sluttede Grand Prixet på løbets 10. plads, umiddelbart foran Kevin Magnussen, og fik ét point til VM-stillingen. Button udgik efter seks omgange.[9]

2017 sæsonen[redigér | rediger kildetekst]

Det blev i september 2016 annonceret at Jenson Button ville forlade McLaren ved 2016-sæsonens udgang, og at Vandoorne dermed ville overtage det ene Formel 1-sæde ved siden af Fernando Alonso.[10] Han sluttede sæsonen på sekstenpladsen med 13 point, bag ved Alonsos 17, i hvad var en meget dårlig sæson efter McLarens høje standarder.[11]

2018 sæsonen[redigér | rediger kildetekst]

2018 var ikke meget bedre for hverken Vandoorne eller McLaren. Han sluttede igen på sekstenpladsen, denne gang med 12 point.[11]

Det blev i september 2018 annonceret at han ikke ville blive i Formel 1, da han mistede sin plads hos McLaren.[12]

Reservekører[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne har stadig været involveret i Formel 1 siden, da han har ageret som simulator- og reservekører for både McLaren og Mercedes siden 2019.[1]

Formel E[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne skiftede i 2018-19 sæsonen til Formel E. Hans første år var ikke fantastisk, da han endte på syttendepladsen, men efter at have skiftet til Mercedes EQ i 2019, var der fremskridt. Han sluttede den corona-ramte 2019-20 sæson på andenpladsen, dog en rimelig markant 71 point bag mesterskabsvinderen António Félix da Costa.[13]

Han måtte dog nøjes med en skuffende niendeplads i 2020-21 sæsonen, et resultat som blev gjort værre af at hans holdkammerat Nyck de Vries vandt mesterskabet.[14] Det lykkedes dog for Vandoorne i 2021-22 sæsonen, hvor at han vandt mesterskabet.[15]

World Endurane Championship[redigér | rediger kildetekst]

Vandoorne kørte i 2018-19 sæsonen to løb i World Endurance Championship. Det ene ræs var 24 Timers Le Mans, hvor at Vandoorne og hans holdkammerater sluttede på tredjepladsen.[11]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Stoffel Vandoorne" Mercedes GP. Hentet 1. august 2022.
  2. ^ "Formula Renault 2.0 Eurocup 2011 standings" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
  3. ^ "Formula Renault 2.0 Eurocup 2012 standings" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
  4. ^ "Formula Renault 3.5 Series 2013 standings" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
  5. ^ "Vandoorne is GP2’s most dominant champion yet" Collantine, Keith. Racefans. 30. november 2015. Hentet 1. august 2022.
  6. ^ "McLaren F1 reserve Stoffel Vandoorne seals Honda Super Formula seat" Autosport. 12. februar 2016. Hentet 1. august 2022.
  7. ^ Mulvad, Janus (10. november 2015). "Officielt: Belgier overtager Magnussens sæde hos McLaren". Berlingske. Hentet 18. februar 2016.
  8. ^ Hamnerholt, Jacob (31. marts 2016). "Magnussen tror på McLarens vikar: Han fortjener det". TV 2. Hentet 3. april 2016.
  9. ^ "Løbsresultat - Bahrains Grand Prix 2016". Bil Magasinet. 3. april 2016. Hentet 3. april 2016.
  10. ^ "Jenson Button won't race in F1 in 2017, but could still return in 2018" Gill, Peter & James Galloway. SkySports. 16. september 2016. Hentet 1. august 2022.
  11. ^ a b c "Stoffel Vandoorne Results" Motorsport Stats. Hentet 1. august 2022.
  12. ^ "STOFFEL VANDOORNE TO LEAVE McLAREN AFTER THE END OF THE 2018 SEASON" McLaren. 3. september 2018. Hentet 1. august 2022.
  13. ^ "DRIVER STANDINGS" Arkiveret 23. august 2021 hos Wayback Machine Formula E. Hentet 1. august 2022.
  14. ^ "DRIVER STANDINGS" Arkiveret 24. juli 2022 hos Wayback Machine Formula E. Hentet 1. august 2022.
  15. ^ "VANDOORNE CLAIMS FORMULA E WORLD TITLE IN MERCEDES’ LAST RACE" The Race. 14. august 2022. Hentet 14. august 2022.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]