Stofmængde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Inden for fysik og ikke mindst kemi er stofmængde en grundlæggende enhed. Stofmængde angives i SI-enheden mol, og er et mål for antallet af elementære dele i den pågældende "portion" af stoffet. For at begrebet skal give mening, er det nødvendigt at angive entydigt, hvilke "elementære dele" der tænkes på; det kan være atomer, molekyler eller ioner.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

  • Stofmængden betegnes oftest n og har enheden mol. Den kan beregnes for et fast stof ud fra massen m (angivet i gram, g) og molarmassen M (angivet i g/mol):

n = \frac{m}{M}

Ligeledes kan stofmængden beregnes for en opløsning ud fra koncentrationen c (angivet i mol/L) og volumen V (angivet i liter L):

n = c \cdot V

  • Stofmængden af cirka 18,02 gram vand er 1 mol. Når der er tale om vand, er den "elementære del" nemlig et vandmolekyle (H2O), og ét vandmolekyle har massen 18,02 u. Dette har den, fordi der er en vis mængde af de vandmolekyler der kan findes i naturen, som er tungt- og supertungt vand. Da disse vejer mere end det normale H2O bliver vægten ikke 18,00, men 18,02 , og derved "trækker de op" i vægten.
  • 28,05 gram ethylen udgør samme stofmængde, altså 1 mol. Dette molekyles masse er nemlig 28,05 u. Hvis man forestiller sig en kemisk reaktion, hvor vand og ethylen reagerer med hinanden i (stofmængde-)forholdet 1:1, så vil 18,02 gram vand derfor "passe til" 28,05 gram ethylen. Dette viser, hvordan stofmængdebegrebet bruges i praksis.
  • 1 mol H2 (molekylært hydrogen) har massen 2,016 gram, men 1 mol H (atomart hydrogen) har massen 1,008 gram. Dette viser vigtigheden af at angive de "elementære dele" (molekyler eller atomer). Et udtryk som "1 mol hydrogen" kan være tvetydigt. Sammenlign med reaktionen \mathrm{H}_2 \to 2\mathrm{H}.
  • Via. stofmængden læses, hvordan mol forholdet er placeret i et reaktionskema via. koefficienter.

Se også[redigér | redigér wikikode]