Stolta Stad!

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulla Winblad stiger ombord for med det øvrige selskab at blive roet fra kajen SkeppsBron til øen Djurgården i Stockholm
Detalje af Rodar trappan wid SkepsBron af Elias Martin fra o. 1800

Stolta stad! er et af den svenske digter Carl Michael Bellmans kendeste værker fra nr. 33 i samlingen fra 1790 Fredmans Epistler. Epistlen kombinerer talte indslag – fx 'Was ist das?' og vendinger eller ord på tysk, svensk og fransk – med indslag af sang på svensk. Den er beskrevet som svensk litteraturs mest kongeniale skildring af hovedstaden.[note 1]

Til titlen er føjet en forklarende undertekst om indholdet:

"1:o Om Fader Movitz's öfverfart til Djurgården,
och 2:o om den dygdiga Susanna."[note 2]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Bellman med cister
Portræt af Per Krafft d.æ. 1779[note 3]
Markeringer med interesse for Bellmans Epistler på kort over Stockholm fra William Coxes Travels into Poland, Russia, Sweden and Denmark (London, 1784)
– 1 Hagaparken
– 2 Brunnsviken
– 3 'Forsta Torpet' (kro, Ep. 80)
– 4 Kungsholmen
– 5 Hessingen (Ep. 48)
– 6 Mälaren (Ep. 48)
– 7 Södermalm
– 8 Urvädersgränd (stræde, gyde)
– 9 Lokatten (kro) (Ep. 11)
– 10 Yxsmedsgränd (stræde, gyde)
    ... i Gamla stan (Ep. 28)
– 11 Skeppsholm kaj
– 12 Årsta slott
– 13 Djurgården park
– 14 Gröna Lund
– 15 Bellmans fødested
– 16 Fiskartorpet
– 17 Lilla Sjötullen (Ep. 48)

Carl Michael Bellman er en central figur i svensk sang- eller visetradition, kendt for Fredmans Epistler fra 1790 og Fredmans Sange fra 1791. Han spillede cister[note 3], ledsagende sig selv når han udførte sine sange ved hoffet.[1][note 4]

Jean Fredman er en fiktiv karakter og den formodede fortæller i Bellmans epistler og sange baseret på en urmager i Stockholm på Bellmans tid.[2] Epistlerne tegner et billede af byens demimonde liv i 1700-tallet, hvor stærke drikke og smukke "nymfer" som Ulla Winblad skaber et rokokobillede af livet ved at blande klassisk allusion og pastoral beskrivelse med tidens barske virkelighed.[1][2][note 5]

Epistlen[redigér | rediger kildetekst]

Epistlen begynder med en lang talt del, imiterende en overfyldt båd med folk, der spiller kort og andre der forsøger at bevæge sig omkring. Noget er på tysk og fransk – og en stump på dansk[note 6]). Sangen har fire strofer med to yderligere talte afsnit. Hver strofe har tolv linjer, med rimmønsteret AABBCCDDDEEE. Af disse begynder linjerne AA begge med 'Corno' (horn), og alle linjerne CDD og EEE slutter med 'Corno'.

Sangen er i 4/4 og markeret 'Marche'.[3] Epistlen er dateret 16. oktober 1771. Tre af de talte afsnit slutter med en meddelelse om at en 'nymfe', Susanna, skal synge. Kun denne epistel og epistel nr. 67 (Fader Movitz, Bror[note 7]) kræver en kvindestemme, men identifikationen af "Susanna" er ikke kendt. Melodien hævdes af Nils Afzelius at komme fra arien "Regardez ces traits" fra Monsignys opera Le cadi dupé, men det bestrides af musikologen James Massengale.[4][5]

Udpluk fra epistlen[redigér | rediger kildetekst]

Epistlen begynder på tysk og fortsætter med udbrud og tilråb på flere sprog til dem der er opholder sig på Skeppsbron da selskabet belaver sig på at blive roet over til Djurgården:

: "Was ist das? Ge rum vid Roddar-trappan. (Hvad er det? Giv plads ved ro-trappen - dvs. trappen ned til kajen)
: Undan Birfilare, Skoputsare, Tullsnokar och Matroser! (Til side fiolspillere, skopudsere, toldkontrollører og matroser!)
: ..."

... og efter mange lignende udråb kommer første sungne strofe, hvor (Corno) markerer hornet der gjalder.[note 8]

Svensk Tillempet dansk 
     - (Corno) -  Stolta Stad!
     - (Corno) -  Jag nu glad
     Förglömmer ditt prål,
     Ditt buller, larm och skrål,
     Dina Slott och Torn.
     Movitz blås i ditt horn  - (Corno) - 
     Böljan slår,             - (Corno) - 
     Båten går,               - (Corno) - 
Bland Jakter och Skutor Spanjefararn står
     Segelstinn               - (Corno) - 
     Går snart in             - (Corno) - 
     I Cadix och Dublin.      - (Corno) -   

     - (Corno) -  Stolte Stad!
     - (Corno) -  Jeg nu glad
     Glemmer dit pral,
     Dit buller, larm og skrål,
     Dine slotte og tårne.
     Movitz blæs i dit horn   - (Corno) - 
     Bøljen slår,             - (Corno) - 
     Båden går,               - (Corno) - 
Blandt jagter og skuder spaniensfarerne står
     Med spændte sejl         - (Corno) - 
     Går snart ind            - (Corno) - 
     I Cadix og Dublin.       - (Corno) -

Reception[redigér | rediger kildetekst]

Bellman plejede at sidde for sig selv og bakke på en pibe ved sine optrædener[note 9]

Epistlen er indspilet af Fred Åkerström og Sven-Bertil Taube,[6][7] og fremført i kostume af Thord Lindé.[8] Citerende epistlen bemærker Anita Ankarcrona, at Bellman var 'den første, og måske den største, af alle der har skildret Stockholm' ("... Men, Carl Michael Bellman var den förste, och kanske den störste, av alla Stockholmsskildrare. ...")[9]

Det svenske Bellmanssällskapet bemærker, at Sveriges hovedstad aldrig er portrætteret med mægtigere trompetfanfarer eller med større behændighed end i denne epistel: "svensk litteraturs mest kongeniale portræt af Stockholm". Værket er hverken digt eller sang, men et sangdrama af den art, der er skabt af Bellman selv af en kakofoni af stemmer og Skeppsbrons kollektive musik. Lydcollagen bliver som "et landskabsmaleri, et forbløffende smukt billede af en gruppe stockholmere i 1770'erne".[10]

I Haga-Brunnsviken Nytt bemærker Gunnel Bergström, at i strofe tre stiger Ulla Winblad ombord, og Movitz bliver kåd og lidenskabelig.[11]

Et rejseselskab, der viser folk rundt i Bellmans Stockholm, kalder sig "Stolta Stad".[12]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

  • Skeppsbron i 1790'erne og kort over Djurgården
  • Skeppsbron mod nord 1790'erne Ætsning af Johan Petter Cumelin
    Skeppsbron mod nord 1790'erne
    Ætsning af Johan Petter Cumelin
  • Kort over Djurgården hvortil selskabet i robåden agter at sejle
    Kort over Djurgården hvortil selskabet i robåden agter at sejle

Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen er en oversættelse af den tilsvarende engelske i denne version fra 27. maj 2018

Noter tilkommet under og efter oversættelsen
  1. ^ "Epistel 33: Stolta Stad! : Aldrig har huvudstaden skildrats med mäktigare trumpetstötar och skickligare penna än i denna, den svenska litteraturens mest kongeniala Stockholmsskildring. ..." fra "Om Fredmans epistlar och sånger' hos det svenske Bellmanssällskapet (Bellman.org)
  2. ^ Underteksten til titlen: "1:o Om Fader Movitzs overfart til Djurgården, og 2:o om den dydige Susanna." – Teksten findes på Wikisource (svensk) og mere nyttigt med pop-up-forklaringer til udvalgte ord og vendinger på Bellman.net: 'N:o 33 Fredmans Epistel'
  3. ^ a b Om instrumentet cister (norsk) : "... også sister, cyther, zister, cittern, fra gresk κιθάρα, kithara) er et klimpreinstrument i luttfamilien. ..." – 'Cister' af Dorthe Falcon Møller i Den Store Danske og 'Cister' hos Ordnet.dk
  4. ^ "... Bellman var ingen trubadursångare, han berättade inte, han agerade, föremedlar det han ser och hör. Att tolka Bellman är lika spännande och lika krävande som att spela Shakespeare. ..." fra Bellmans sångdramatik af Gunnel Bergström i Haga-Brunnsviken Nytt – Nr 3 oktober 2015 – Ifølge denne vurdeling var Bellman altså en anden slags 'performer' end en trubadur.
  5. ^ Til forholdene i Stockholm på Bellmans tid i 1700-tallets slutning
    • ”1700-talets Stockholm genom Fredmans epistlar” – En studie i hur Stockholm skildras under 1700-talet, inom epistlarna och utom af Pernilla Ulvblom fra Formbarabyran.se – Afsnit 6.1.9 'De senare epistlarna' om de såkaldte Djurgårdspastoralerna nummer 70, 80 og 82, skrevet omkring 1790
    • Anita Ankarcrona: Stockholm, Bellmans stad – och vår Arkiveret 24. april 2015 hos Wayback Machine (PDF) : "... Det är Fredmans vidvinkelperspektiv över vattnet in mot staden. Det är hans fokus på den salige medpassageraren Movitz, som i sin lycka kastar hatten och peruken i sjön och dricker hela världens skål, omgiven av de munviga roddarmadammerna, som ror folk över till Blasieholmen och Djurgården. ..." – 'munviga roddarmadammerna': de slagfærdige madammer der ror folk over til Djurgården (munviga : pratsam, slagfärdig, talför, repliksnabb, kvick, slängd i käften – synonymer)
  6. ^ "Dit justement hvor jeg peger (dän.)" (~ netop derhen hvor jeg peger) fra 'Glossar' Arkiveret 30. marts 2019 hos Wayback Machine hos Bellmangesellschaft.de om epistel 33
  7. ^ Fader Movitz, Bror på Wikisource (svensk)
  8. ^ Læs evt. resten på Bellman.net der også har ordforklaringer – Enkelte ord kan slås op på Svenska Akademiens Ordbok fra Saob.se – Sproget skulle være 'Yngre nysvenska' fra første halvdel af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, hvor 'nusvenska' tager over.
  9. ^ 'Bellman hade för vana att sitta för sig själv och suga på sin pipa inför framträdanden' fra Bellmans sångdramatik af Gunnel Bergström i Haga-Brunnsviken Nytt – Nr 3 oktober 2015
Referencer fra det engelske forlæg
  1. ^ a b "Carl Michael Bellmans liv och verk. En minibiografi (The Life and Works of Carl Michael Bellman. A Short Biography)" (svensk). Bellmanssällskapet. Hentet 25. april 2015.
  2. ^ a b Britten Austin, 1967. Kap. 3: Fredman's Epistles, pp 61-93.
  3. ^ Bellman, 1790.
  4. ^ "Epistel N:o 33". Bellman.net. Hentet 23. marts 2016.
  5. ^ Massengale
  6. ^ Hassler og Dahl, side 284
  7. ^ Taube, Sven-Bertil. "Fredmans Epistel #33: Stolta Stad". YouTube. Hentet 23. marts 2016.
  8. ^ Lindé, Thord. "Stolta Stad (epistel no.33)". YouTube. Hentet 23. marts 2016.
  9. ^ Ankarcrona, Anita. "Stockholm: Bellmans stad - och vår" (PDF). Royal Swedish Library (Kungliga biblioteket). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. april 2015. Hentet 23. marts 2016.
  10. ^ Nilsson, Hasse. "Om Fredmans epistlar och sånger". Bellmanssällskapet. Hentet 23. marts 2016.
  11. ^ Bergström, Gunnel (oktober 2015). "Bellmans sångdramatik" (PDF). No. 3. Haga-Brunnsviken Nytt. Hentet 23. marts 2016.
  12. ^ "Bussrundturer - utflykter med Stolta stad". Stolta Stad. Arkiveret fra originalen 7. februar 2016. Hentet 23. marts 2016.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

[Fra det engelske forlæg]
  • Bellman, Carl Michael (1790). Fredmans epistlar. Stockholm: Litteraturbanken.se.
  • Britten Austin, Paul (1967). The Life and Songs of Carl Michael Bellman: Genius of the Swedish Rococo. New York: Allhem, Malmö American-Scandinavian Foundation. ISBN 978-3-932759-00-0.
  • Britten Austin, Paul (1999) [1990]. Fredman's Epistles and Songs. Stockholm: Proprius.
  • Hassler, Göran; Peter Dahl (ill.) (1989). Bellman – en antologi [Bellman – an anthology]. En bok för alla. ISBN 91-7448-742-6. – (indeholder de mest populære af Bellmans epistler og sange; på svensk, med noder)
  • Hassler, Göran; Peter Dahl (ill.) (1989). Bellman II – en antologi [Bellman – an anthology]. En bok för alla. ISBN 91-7448-837-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) – (indeholder de resterende af Bellmans epistler og sange; på svensk, med noder)
  • Kleveland, Åse; Svenolov Ehrén (ill.) (1984). Fredmans epistlar & sånger [The songs and epistles of Fredman]. Stockholm: Informationsförlaget. ISBN 91-7736-059-1.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) (med faksimiler af noder fra de første udgaver i 1790, 1791) – (with facsimiles of sheet music from first editions in 1790, 1791)
  • Massengale, James Rhea (1979). The Musical-Poetic Method of Carl Michael Bellman. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. ISBN 91-554-0849-4.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stolta_Stad!&oldid=11730591"