Stor konval

Konval
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie	Ruscaceae (Musetorn-familien)
Slægt	Polygonatum (Konval)
Art	P. multiflorum
Videnskabeligt artsnavn
	Polygonatum multiflorum; (L.) All.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Stor Konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat. Planten er giftig, og det gælder især bærrene.

Beskrivelse

Stor Konval er en flerårig urt med en overhængende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og hårløse. Bladene sidder spredt og toradet op langs stænglen, og de er ægformede til ovale og helrandede med buede nerver. Over- og underside er ensartet lysegrønne.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne hænge samlet 2-5 sammen i stande fra bladhjørnerne. Blomsterne er smalt klokkeformede og 3-tallige med seks grønligt hvide blosterblade. Frugterne er blåsorte bær.

Rodnettet består af en kraftig, krybende jordstængel, som bærer grove, trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Voksested

**Indikatorværdier**
Stor konval
L = 3	T = 5	K = 5	F = 5	R = 6	N = 4

Stor Konval er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Himalaya og det meste af Europa. I Danmark findes den temmelig almindeligt, især i de østlige landsdele, hvor der er porøs, kalkrig og fugtig lerjord. Arten er knyttet til artsrige, blandede løvskovssamfund.

I Gråsten skovdistrikts afdeling 4251b har man en fugtpræget askeskov, og her vokser arten sammen med bl.a. Akselblomstret Star, Aks-Rapunsel, Firblad, Hjortetrøst, Løgkarse, Angelik, Dag-Pragtsjerne, Dunet Steffensurt, Eng-Kabbeleje, Hvid Anemone, Hyldebladet Baldrian, Kæmpe-Star, Læge-Ærenpris, Rørgræs, Skov-Galtetand, Skovmærke og Tandrod^[1]