Sugdidi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sugdidi (georgisk ზუგდიდი zugdidi) er en by i den nordvestlige del af den vestgeorgiske provins Mingrelien (Samegrelo) med ca. 70.000 indbyggere. Byen ligger ved floden Inguri, og den tjener som centrum for regionen Mingrelien-Zemo Svaneti.

I Sugdidi bor der mange flygtninge fra borgerkrigen mod Abkhasien.

I de tidligere mingrelske Dadiani-fyrsters palads ligger byens museum for historie og etnografi, hvor mange genstande forbundet med Napoleon og hans feltherre Joachim Murat er udstillede, bl.a. Napoleons dødsmaske. Dette skyldes, at Dadiani-fyrsterne var beslægtede med Napoleon.

I Djvari nær Sugdidi ligger Georgiens største vandkraftværk med en 272 m høj dæmning.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 42°30′30″N 41°52′00″Ø / 42.5083°N 41.8667°Ø / 42.5083; 41.8667