Vandkraftværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vandkraftværk ved Moss i Norge
Et vandkraftværk.

Et vandkraftværk er et kraftværk, som producerer elektrisk energi ved hjælp af rindende vand.

Et vandkraftværk henter den potentielle energi i vand, som er fordampet fra havet og faldet som nedbør i bjergene. Højdeforskellen mellem vandet før og efter turbinen giver et energipotentiale.

Nogle kraftværker har magasin for at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet, når det ikke regner eller er tøbrud. Andre kraftværker har ikke magasin og er underlagt skiftende strøm- og vandmængde i floden .

Energien bliver produceret, ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel, som går til en generator. Det er generatoren, som producerer strømmen. Vandet løber gennem en afløbstunnel og ud i floden eller søen igen.

Såkaldte pumpekraftværker kan i perioder, når der er overskudskraft på nettet, drive elektromotorer, som pumper vandet tilbage i magasinerne. Sådan sikres det, at der er høj nok vandstand i tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør.

Indenfor vandkraftværker skelner man mellem magasinkraftværker og elvkraftværker. Som navnet siger, kan magasinkraftværker lagre vand i overskudsperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Fyldning- og tømningsmønsteret følger gerne en årlig cyklus, hvor vand samles op forår og sommer for så at tømmes efterår og vinter. Dette skyldes, at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret, hvilket kombineret med lav efterspørgsel fører til generelt lave kraftpriser. Om vinteren er situationen modsat, med svag tilførsel og høj efterspørgsel, sådan at de højeste kraftpriser som regel observeres omkring midvinter.

Den anden form for vandkraftværk er elvkraftværker, som typisk kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskeligt kan reguleres, og vandet bruges derfor, når det kommer. Dette indebærer, at energiproduktionen øges betragteligt i perioder med meget snesmeltning eller nedbør. For øvrigt ligger elvkraftværkerne som regel i lavlandet, mens magasinkraftværkerne typisk ligger i bjergene, hvor man også kan producere strøm ved hjælp af små vandmængder med stor faldhøjde.

Danske vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Der er nogle få danske vandkraftværker.

Verdens største vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Oversigt over verdens 10 største vandkraftværker.

Navn Land Idriftsat Total kapacitet (MW) Max årlig produktion
produktion (TW-hour)
Oversvømmet areal ([km²)
1 De Tre Slugters Dæmning Kina 2008/2011[1] 18.300 (Oktober 2008);
22.500 (færdigbygget)[1]
80,8[2] 632
2 Itaipu Brasilien & Paraguay 1984/1991/2003 14.000 94,7[3] 1.350
3 Guri (Simón Bolívar) Venezuela 1986 10.200 46 4.250
4 Tucuruí Brasilien 1984 8.370 21 3.014
5 Grand Coulee USA 1942/1980 6.809 20[4]
6 Sayano Shushenskaya
(repair works)
Rusland 1985/1989 2009/2014 6.400 26,8 621
7 Krasnoyarskaya Rusland 1972 6.000 20,4 2.000
8 Robert-Bourassa Canada 1981 5.616[5][6]
9 Churchill Falls Canada 1971 5.429 35 6.988
10 Longtan Dæmningen Kina 2009 4.900 (6.300 færdigbygget kapacitet) 18,7[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 26 generatorer var installeret oktober 2008, yderligere 6 installeres i 2011, hvorefter den fulde kapacitet på 22.500 MW opnås.
  2. Three Gorges Dam article
  3. Itaipu article
  4. "Generation Records Fall at Grand Coulee Dam". U.S. Bureau of Reclamation. http://www.usbr.gov/pn/news/02new/gcrecord.html. Hentet 2006-11-18.  Arkiveret 2006-10-07.
  5. Hydro-Québec (April 2009) (pdf). Powering Our Future : Annual Report 2008. Montreal. pp. 125. ISBN 978-2-550-55046-4. http://www.hydroquebec.com/publications/en/annual_report/pdf/annual-report-2008.pdf. 
  6. Combined with La Grande-2-A, it would place the LG-2 complex in 5th place
  7. 龙滩水电站创世界建设最快纪录-能源-人民网

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: