Sune Lindqvist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sune Lindqvist (20. marts 1887 i Eskilstuna - 23. marts 1976) var en svensk arkæolog.

Sune Lindqvist var søn af læreren Carl Axel Lindqvist og Hermannia Brambeck. Han disputerede ved Uppsala universitet 1916 på en afhandling om den hellige Eskils bispedømme. Fra 1910 var han amanuensis ved Kungliga Vitterhetsakademien, en position han opretholdt til 1927. Efter sin dokterdisputats blev han udnævnt til docent i nordisk og sammenlignende oldkundskab ved Stockholms högskola.[1] Han blev siden professor i arkæologi ved Uppsala universitet i årene 1927-1952 og Värmlands nations inspektor til 1949.

Lindqvist er især kendt for udgravningen af Ottarshögen og hans gennemgang af fundene fra og stratigrafien i Uppsala högar, publicerede 1936, samt en monografi om Gotlands billedsten fra 1942. Sammen med seminariet i nordisk fornkunskap ved Uppsala universitet udviklede han nye udgravningsmetoder i arbejdet med bådgravene ved Valsgärde.

Lindqvist er af efterverdenen blev påstået at have haft nazistiske sympatier. Arkæologen Magnus Alkarp, som har forsket omkring den nazityske påvirkning af den svenske arkæologi, mener, at dette er fejlagtigt. Lindqvist var en varm tyskven, men antinazist. I foråret 1940 blev han den ledende person i et uformelt netværk, som modarbejdede den nazistiske flygtningespionage i Uppsala. Han gemte adskillige jødiske og politiske flygtninge på flere steder rundt om i Sverige, især i Värmland og Dalarna, men også i sit hjem, hvilket man bemærkede sig i Berlin.

Sune Lindqvist var medlem af Humanistiska vetenskapssamfundet i Uppsala, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Gustav Adolfs Akademien, Vetenskapssocieteten i Uppsala, og det danske Videnskabernes Selskab i København.

Han giftede sig i 1919 med Ingeborg Wilcke, datter af kommendørkaptejn Eric Wilcke og Hanna Andersson.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

På internettet[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Anno 76, Stockholm 1977, s. 102
  • Vem är det 1961, Stockholm 1962, s. 643
  • Magnus Alkarp: Från gästabudet i Valhall till konferensen i Wannsee - den nazistiska infiltration av svensk arkeologi 1933-1945; Uppsala 2007.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]