Sveriges landsdele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. dec 2014, 23:34 af Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) (→‎Historie: Retter flertydige links (Vest))
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Sverigekarta-Landsdelar, namn och landskap.svg

Sverige er inddelt i tre landsdele: Götaland (den sydlige del af landet), Svealand (den midterste del) og Norrland (den nordlige del).

Landsdelene er geografiske grupperinger af landskaberne, men de udfylder ikke nogen administrativ funktion. De er heller ikke, i modsætning til de ligeledes ikke-administrative landskaper, blevet tildelt noget heraldisk våben eller andre symboler. Den mest almindelige anvendelse af disse landsdele er sandsynligvis i vejrudsigter.

Landsdelenes navne indgår i navne på nogle andre distriktsinddelinger af landet. F.eks. er Mellersta Norrland og Övre Norrland betegnelser for to såkaldte rigsområder, som anvendes i statistiske sammenhænge.

Geografiske data[redigér | redigér wikikode]

Nedenstående tabel viser den gruppering af landskaberne, som har været almindeligt vedtaget de seneste århundreder.

Landsdel Indbyggertal
31.12.2011
Areal (km²) Landskaber
Götaland 4.543.533 97.841 Skåne, Blekinge, Halland, Småland, Öland, Gotland, Östergötland, Västergötland, Dalsland og Bohuslän
Svealand 3.785.534 91.098 Södermanland, Uppland, Västmanland, Närke, Värmland og Dalarna
Norrland 1.153.788 261.292 Gästrikland, Hälsingland, Härjedalen, Jämtland, Medelpad, Ångermanland, Västerbotten, Norrbotten og Lappland

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsdelernes sammensætning har varieret gennem historien, fortrinsvis på grund af Sveriges ydre grænser har ændret sig. De sydlige landskaber Blekinge og Skåne samt Bohuslän i vest blev overført til Sverige i forbindelse med Freden i Roskilde i 1658, og de kom derefter til at indgå i Götaland, ligesom de ved Freden i Brömsebro i 1645 vundne landskaber Halland og Gotland. Samme år blev også Härjedalen og Jämtland indlemmet, og de er siden da blevet medregnet som en del af Norrland.

Indtil 1809 var Finland en del af Sverige og medregnedes da som en fjerde landsdel. Tidligere medregnedes de nordlige dele af Finland til Norrland og de sydlige som en selvstændig landsdel med navnet Österland. Dette navn forsvandt imidlertid tidligt, sandsynligvis allerede under Kalmarunionen.[1] Visse landskaber, f.eks. Gästrikland, har gennem tiden skiftet tilhørsforhold fra en landsdel til en anden. Men disse ændringer er ikke sket som følge af centrale beslutninger, men er udviklet gradvist over tid.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Zetterberg, Seppo (2003). Suomen historian pikkujättiläinen. s. 130.