Svetlana Svetlitjnaja
| Svetlana Svetlitjnaja | |
|---|---|
 Svetlitjnaja i 2013 | |
| Personlig information | |
| Født | 15. maj 1940  Gjumri, Armenien |
| Død | 16. november 2024 (84 år) Moskva, Rusland |
| Gravsted | Trojekurovskoje-kirkegården |
| Nationalitet | Sovjetunionen Rusland |
| Politisk parti | Retfærdigt Rusland |
| Ægtefælle | Vladimir Ivasjov |
| Uddannelsessted | Gerasimov-instituttet for kinematografi |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresartist af Den russiske sovjetrepublik (28. marts 1974) |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Svetlana Svetlitjnajas hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Svetlana Afanasjevna Svetlitjnaja (russisk: Светлана Афанасьевна Светличная; født 15. maj 1940, død 16. november 2024[1]) var en sovjetisk og russisk skuespillerinde, der er mest berømt for sin rolle i filmen Diamantarmen fra 1968.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Hun blev født den 15. maj 1940 i byen Leninakan (i dag Gjumri) i Armenske SSR i Sovjetunionen som datter af den udstationerede militærmand Afanasy Mikhailovitj Svetlitjnyi og Maria Feodorovna Zolotareva.[1] Under Anden Verdenskrig boede familien i byen Kolomak i Kharkiv oblast, og flyttede derefter til byen Okhtyrka i Sumy oblast. Hendes far var i militæret, og familien fulgte faderen til hans tjenestesteder i Ukraine, Østrig, og fra omkring 1950 i Sovetsk i Kaliningrad Oblast. Da Svetlana dimitterede fra gymnasiet, sendte hendes mor hende til Moskva, hvor hun begyndte på skuespillerskolen ved Gerasimov Filminstitut (VGIK).[2][1]
På VGIK studerede hun under Mikhail Romm ved hans kombinerede instruktør- og skuespilkursus. Under dette kursus studerede hun Valery Spout, Zhanna Prokhorenko, Galina Polskikh, Andrej Kontjalovskij og Andrei Smirnov. Hun fik debut som filmskuespiller i 1959 i Mikhail Kaliks afgangsfilm fra VGIK Kolybelnaja (da.: Vuggevise).[3][1]
Hendes store gennembrud kom i rollen som Anna Sergejevna i Leonid Gajdajs filmkomedie Diamantarmen (1968), hvor hendes replik Det er ikke min skyld!, Han kom af sig selv! blev et standardudtryk i Sovjetunionen.[4]
Hun var gift med skuespilleren Vladimir Ivasjov indtil dennes død i 1995.[5]
Udvalgte film
[redigér | rediger kildetekst]- Tridtsat tri (da. Treogtredive, 1965)
- Strjapukha, (da.: Kokken, 1965)
- Tjistyje Prudy (1965)
- Geroj nasjego vremeni, (da.: Vor tids helt, 1966)
- Diamantarmen (1968)
- Novyje prikljutjenija Neulovimykh (da.: De undvegnes nye eventyr, 1968)
- Nepodsuden (da.: Ikke sagsøgt, 1969)
- Semnadtsat mgnovenij vesny (da.: Sytten øjeblikke af forår, tv-serie 1973)
- Ty - mne, ja - tebe (da.: Du for mig, jeg for dig, 1977)
- Otets Sergij (da.: Fader Sergij, 1978)
- Mesto vstretji izmenit nelzja (da.: Mødestedet kan ikke ændres, tv-serie 1979)
- Anna Pavlova (1983)
- Boginja: kak ja poljubila (da.: Gudinden: Hvordan jeg blev forelsket, 2004)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d «Я не была пошлой в «Бриллиантовой руке», это сейчас все пошлые»: умерла Светлана Светличная (da.: "Jeg var ikke vulgær i Diamantarmen, nu er alle vulgære": Svetlana Svetlichnaja er død), gazeta.ru, 16. november 2024
- ^ Светлана Афанасьевна Светличная
- ^ Biografi på IMDb.com
- ^ Its not my fault, decembrist
- ^ In the rubric “Story of One Love” – a story about an acting couple, vk.com
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Svetlana Svetlitjnaja på Internet Movie Database (engelsk)
- Svetlana Svetlitjnaja på AllMovie (engelsk)
- Svetlana Svetlitjnaja på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Svetlana Svetlitjnaja på The Movie Database (engelsk)
