Sydstaterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den moderne definition af det område, der udgør Sydstaterne.

Sydstaterne (engelsk: the South) er en region, som dækker adskillige amerikanske stater, der ligger i det sydøstlige og syd-centrale USA. Det er en af de 4 regioner, USAs Folketællingsbureau inddeler landet i; de 3 andre er Midtvesten, Nordøst (en), og Vesten (en).

Syden består af 16 stater, og havde en befolkning på 114.555.744 ved den seneste folketælling i 2010 (en). Regionen har et landareal på 2.249.192 km2, og en befolkningstæthed på 50,9 indbyggere/km2. Sydstaterne er derfor 20,7 gange så stor som Danmark målt på befolkning, og 53,0 gange så stor målt på areal.[1]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Sydstaterne betød oprindeligt de stater, der lå syd for Ohio-floden og den såkaldte Mason-Dixon line, hvilket nogenlunde svarede til den geografisk sydligste halvdel af landet. Som USA udvidede sig mod vest på grund af Manifest destiny (en), kom mange nye stater ind i Unionen. Selvom nogle af disse nye stater var lige så geografisk sydlige som Sydstaterne, medregnes de ikke i de fleste definitioner af Sydstaterne.

Én underinddeling af Sydstaterne er "the Deep South", og knyttes især til Louisiana, Mississippi, Alabama, og Georgia. Nogle medregner også andre stater i denne fællesbetegnelse.

Stater[redigér | redigér wikikode]

Folketællingsbureauet medregner hovedstadsdistriktet Washington og desuden de følgende 16 stater i deres definition af Sydstaterne:

Inklusion af Florida[redigér | redigér wikikode]

Selvom Florida er den geografisk sydligste stat på det amerikanske fastland (kun Hawaii er sydligere), er dens inklusion som sydstat kontroversiel. Florida er historisk tætforbundet med dens nabostater mod nord, men især Miami og resten af det sydlige Florida (en) er med tiden blevet mere kulturelt forbundet med det nordøstlige USA og med landene i Caribien. Nordlige dele af staten er stadig sydlige af kultur, hvilket har ført til det floridianske ordsprog "the further north you go, the further south you get" ("jo længere nordpå du rejser, des længere er du mod syd").[2]

Rolle i den Amerikanske Borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

Visse steder i Syden har man stadig den opfattelse, at det var nordstaterne, der var aggressorerne, hvilket denne mindesten over faldne i borgerkrigen minder om. Stenen er opsat i 1998, og der tales om dem, der faldt i forsvaret af deres hjemland mod nordstaternes aggression.
Uddybende Uddybende artikel: Amerikanske borgerkrig

I 1860 og 1861 løsrev en række af USA's stater sig fra Unionen. Disse stater blev i første omgang selvstændige, men sluttede sig hurtigt sammen i Amerikas Konfødererede Stater (engelsk: the Confederate States of America, forkortet CSA).

South Carolina løsrev sig som den første stat fra unionen den 20. december 1860, og Mississippi, Georgia, Alabama, Louisiana, Florida, og Texas fulgte hurtigt efter. CSA blev etableret 1861 med Montgomery i Alabama som hovedstad, og med USA's tidligere krigsminister Jefferson Davis som præsident. Senere sluttede også Virginia, Arkansas, North Carolina, og Tennessee sig til CSA.

Kort efter at Abraham Lincoln var blevet indsat som USA's præsident, udbrød den amerikanske borgerkrig, der i den sidste ende førte til CSA's opløsning og medlemsstaternes genoptagelse i Unionen. Nogle hævder, at de omtalte stater aldrig havde stået uden for Unionen, fordi det ikke var muligt at løsrive sig rent juridisk, men kendsgerningen er, at CSA ophørte med at eksistere.

Selv om borgerkrigen sluttede for over halvandet århundrede siden, er der stadig fjendskab mellem nord og syd. Således er selve betegnelsen borgerkrig (civil war) en betegnelse, der hovedsagelig anvendes i nord, mens man i syd omtaler krigen som "krigen mellem staterne" (the War between the States) eller "den nordlige aggressions-krig" (the War of Northern Aggression).

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmark havde i 2010 en befolkning på 5.534.738, og har et areal på 42.434 km2.
  2. ^ Artikel om ordsproget "the further north you go, the further south you get"


Koordinater: 33°54′N 89°30′V / 33.9°N 89.5°V / 33.9; -89.5