Szklarska Poręba
Szklarska Poręba Szklarska Poręba | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Polen | ||||
Voivodskab | Województwo dolnośląskie, Nedre Schlesien | ||||
Grundlagt | 1366 | ||||
Postnr. | 58-580 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 5.933 (2021)[1] | ||||
- Areal | 75,0 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 79,1 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
Hjemmeside | www.szklarskaporeba.pl | ||||
Oversigtskort | |||||
Szklarska Poręba (udtale: [ˈʂklarska pɔˈrɛmba] ( hør) tysk: Schreiberhau) er en by i den vestlige del af Voivodskabet Nedre Schlesien i det sydvestlige Polen. Byen har 5.933(2021)[1] indbyggere og et areal på 75,44 km². Den er en del af powiatet (amt) Karkonosze. Den er et vigtigt regionalt og nationalt center for bjerg vandreture, cykling og skiløb, Szklarska Poręba ligger i sudeterne, i dalen mellem Karkonosze-bjergene i syd og Jizera-bjergene i vest, i 440–886 moh. 16 km sydvest for Jelenia Góra.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Området som landsbyen blev grundlagt på, blev i det 13. århundrede købt af hertug Bernhard 1. af Johanniterordenen der nedstammende fra Calidus Fons (nu Cieplice Śląskie-Zdrój i Jelenia Góra), som var interesserede i at finde guld og ædelsten i området.[2] Det var en del af hertugdømmerne Lwówek og Jawor, de sydvestligste hertugdømmer af det fragmenterede Piast-regerede Polen. Landsbyen blev etableret, som en del af hertugdømmet Jawor, af tyske kolonister. Den blev første gang nævnt i 1366 og 1372 i forbindelse med en glasfabrik, forløber for den berømte senere Josephinenhütte, som Schribirshau og Schreibershow.
I 1578 flyttede flere tjekkiske protestanter til landsbyen og bidrog i høj grad til dens udvikling.[2] I 1617 migrerede familien Preußler fra den sydlige bøhmiske side af Karkonosze-ryggen til Schlesien og modtog en koncession til at drive en flytbar glasfabrik i Schreiberhau. Landsbyens glasindustri blev domineret af familien Preußler i de næste 200 år. I 1842 fik Franz Pohl, den sidste Preußlers svigersøn, tilladelse til at etablere en ny glasfabrik i Schreiberhau. Denne Josephinenhütte blev den største og bedste glasfabrik i Schlesien, mens Schreiberhau udvidede kraftigt til at blive den største landsby i Preussen,[3] som annekterede regionen i 1742, med 15 distrikter, der dækker 43 km²
Omkring 1900 opdagede flere kunstnere landskabets skønhed og dannede Schreiberhau kunstnerkoloni, blandt dem Gerhart Hauptmann og hans bror Carl, Otto Mueller, Wilhelm Bölsche og komponist Anna Teichmüller. I 1911 grundlagde Wanda Bibrowicz Schlesiske kunstnerisk væveværksted med et udstillingsgalleri, som eksisterede indtil 1919.
Efter Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig blev Schreiberhau igen en del af Polen og fik navnet Szklarska Poręba, som bogstaveligt betyder "glasklaring". I overensstemmelse med Potsdam-aftalen blev de tyske indbyggere udvist, og landsbyen blev genbosat med polakker, mange hvoraf selv blev udvist fra polske områder annekteret af Sovjetunionen (en) i det tidligere østlige Polen. Josephinenhütten blev flyttet til Schwäbisch Gmünd. Glasfabrikken i Szklarska Poręba blev omdøbt og fortsatte med at fungere. Den 22.-27. september 1947 fandt konferencen om oprettelse af det kommunistiske informationskontor (Kominform) sted i landsbyen. Efter Koreakrigen, i 1953-1959, optog Polen 181 nordkoreanske forældreløse børn i Szklarska Poręba.
Gallery
[redigér | rediger kildetekst]-
Bjerghytte på Szrenica
-
"Jaskółka" Villa
-
Mineralogisk Museum
-
Corpus Christi kirke
-
Observationstårn på Wysoki Kamień
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 3. oktober 2022 (fra Wikidata).
- ^ a b Historia Miasta official website of Szklarska Poręba Arkiveret 29. september 2008 hos Wayback Machine
- ^ Schüttig, s.88
- Officielt websted (polsk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Weczerka, Hugo (2003). Handbuch der historischen Stätten: Schlesien. Stuttgart: Alfred Kröner Verlag. ISBN 3-520-31602-1.
- Schüttig, Frank (2005). Das Riesengebirge entdecken. Potsdam: Trescher Verlag. s. 263. ISBN 3-89794-073-6.
Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |