Spring til indhold

TV 2 Nyhederne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra TV2 Nyhederne)
TV 2 Nyhederne
Sendevogn fra TV 2 Nyhederne
Information
OriginaltitelTV 2 Nyhederne
Også kendt somNews
GenreTelevision news program[1] Rediger på Wikidata
OriginalsprogDansk Rediger på Wikidata
Produktion
ProduktionslandDanmark Rediger på Wikidata
Udsendt
Oprindelig kanalTV 2,
TV 2 News Rediger på Wikidata
Links
Officiel hjemmeside Rediger på Wikidata
TV 2 NyhederneIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

TV 2 Nyhederne (af TV 2 ofte skrevet TV 2/NYHEDERNE; eller siden 2023 "News") er navnet på såvel TV 2's nyhedsredaktion som nyhedsudsendelserne på TV 2. TV 2 Nyhederne producerer dagligt tv-nyhedsudsendelser af forskellig varighed og karakter. Desuden producerer TV 2 Nyhederne en lang række nyheder til mobil, internet og tekst-tv foruden en stribe aktualitets-udsendelser, dokumentarer og breaking news.

TV 2 Nyhederne tilbyder nyhedsdækning på alt fra lokalsager til verdensbegivenheder alle ugens dage, både inden og uden for Danmarks grænser.

Ved TV 2's lancering i 1988 valgte den daværende direktør at sende nyheder klokken 19.30 samtidig med TV AvisenDR. Dette blev dog ikke populært blandt seerne, og TV 2 flyttede sine nyheder til klokken 19.00 efterfulgt af de nye regionalprogrammer allerede kl. 19.28, 2 minutter før TV Avisen, for at komme TV Avisen i forkøbet. I løbet af tre år blev TV 2 Nyhederne Danmarks mest sete nyhedsudsendelse, hvilket holdt til 2008, hvor TV Avisen kl. 21.00 overhalede TV 2 Nyhedernes 19-udsendelse som Danmarks mest sete nyhedsudsendelse. I 2009 har 19-udsendelsen på TV 2 atter været den mest sete flere uger i træk.

Nyhedernes aktuelle sendetider er kl. 17:00 med 12 minutter, kl. 18.00 med 20 minutter, kl. 19.00 med 25 minutter og kl. 21:30 med 15 minutter, i alt 72 minutter om dagen. TV 2 News sender nyheder om morgenen og formiddagen på TV 2.

Blandt redaktionens uheldige sager var to indslag i juli 2005 om en påstået organiseret indvandrerbande kaldt Triple A, der blev bragt som topnyhed, men som efterfølgende viste sig at være pure opspind. TV 2 Nyhederne måtte efterfølgende trække indslaget tilbage og udbetale 75.000 kr. i erstatning til en person, der optrådte i indslagene. Radio- og tv-nævnet udtalte, at indslagene overtrådte de krav om saglighed og upartiskhed i informationsformidlingen, som TV 2 var underlagt, og ledelse Lotte Mejlhede fratrådte sin stilling efter episoden.[2][3][4][5][6][7][8]

I oktober 2023 omdøbte man nyhedsudsendelserne til blot 'News'. Navneskiftet skyldes, at nyhedsudsendelserne rykkede ind under TV 2 News som én samlet tv-afdeling. Hidtil havde TV 2 og TV 2 News lavet hver deres nyhedsproduktion. Ændringerne betyd således at:[9]

  • ’18 Nyhederne’ bliver til ’18 News’
  • ’19 Nyhederne’ til ’19 News’
  • ’21.30 Nyhederne’ til ’21.30 News’

TV 2 Nyhedernes værter

[redigér | rediger kildetekst]

Chefredaktør TV2 Nyhederne

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. "TV2-chef: Det gi­ver en plet på tro­vær­dig­he­den" Arkiveret 6. april 2020 hos Wayback Machine. Børsen.dk den 11. november 2011. Besøgt den 6. april 2020.
  3. "Blæst op". Journalisten.dk den 10. august 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  4. "Triple A-sagen". Berlingske.dk den 29. september 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  5. "Historien om 'Triple A' ". Politiken.dk den 12. august. 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  6. "TV2-chef går af efter Triple A-skandale". Politiken.dk den 22. august 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  7. "TV 2 var partisk i Triple A-indslaget". Information.dk den 29. september 2005. Besøgt den 6. april 2020.
  8. "Forlig på plads i Triple A-sag". dr.dk den 1. september 2006. Besøgt den 6. april 2020.
  9. "Store ændringer i nyhedsudsendelserne på TV 2 og TV 2 News". TV 2. 25. september 2023. Hentet 1. januar 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.