Taffelklaver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Taffelklaver

Et taffelklaver er et pianoforte, hvis strenge er arrangeret diagonalt i en kasse, der enten kan være rektangulær eller karnisformet. Modsat et flygel, hvis strenge og hamre ligger på linje, anslår hamrene i et taffelklaver strengene i en skrå vinkel.

Denne type klaverer blev fra ca. 1850 byggede på fabrikker med støbejernsrammer. Det holdt stemningen længere og blev et billigt og pålideligt alternativ til det dyre flygel.

I 1800-tallets romantiske biedermeier-periode med den danske guldalder var taffelklaveret mest udbredt; dets beskedne proportioner passede til tidens boliger. Personer som Franz Schubert, Clara Schumann, Robert Schumann, Richard Wagner og Franz Liszt spillede på dette tidspunkt i salonerne og komponerede på taffelklaverer.

Da det opretstående masseproducerede klaver holdt sit indtog ca. 1840, udkonkurrerede det taffelklaveret. I Europa ophørte produktionen ca. 1870, mens den i USA fortsatte frem til ca. 1900.

Det sidste danske taffelklaver blev fremstillet af Hornung & Møller i 1880.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Dorthe Falcon Møller, Det danske pianoforte frem til 1914 – et håndværk og en industri, Forlaget Falcon 2004.