Talende gravsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gravstenen for kaptajn Ocke Flor og hans kone Thur Flor i SyderendeFør

Talende gravsten (på tysk Sprechende Steine) er navnet på gravsten, som er forsynet med omfattende indskrifter, der beskrev de afdødes biografi. Mange af dem er udsmykket med bibliske symboler og skibs- og blomstermotiver.

De fleste talende gravsten findes på øerne Amrum og Før, men de findes også på Sild og Rømø. Gravstenene er typisk fra 1600- og 1700-tallet og beretter om søfarernes og især hvalfangeres skæbne. De skildrer ofte hele livsforløb og minder om store bedrifter og skæbner. På daværende tidspunkt drog mange øboer til søs og mange af dem blev styrmænd eller kommandører. Indskrifterne på gravstenene beretter om deres liv og dokumenterer på denne måde de afdødes prestige og velstand. Af nogle gravsten fremgår også at en del af øens skibsførere har været fanger i muslimske lande. Bedst kendt er i dag historien om Hark Olufs.

De første talende gravsten var lavet af granit og var liggende. Senere kom importert sandsten til anvendelse og især på Amrum og Før udviklede der sig en tradition med opretstående sten (steler). På kirkegården i Nebel på Amrum står i dag 85 talende sten. Den ældste er fra 1672. På Før findes talende gravsten på kirkegårdene i Boldiksum, Niblum og Syderende.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Wolfgang Runge: Sprechende Steine. Grabstelen im Oldenburger Land von 1600–1800. Holzberg, Oldenburg 1979, ISBN 3-87358-110-8.
  • Walter Lüden: Redende Steine. Grabsteine auf der Insel Föhr. Christians, Hamburg 1984, ISBN 3-7672-0847-4.