Hark Olufs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forside af førsteudgaven af Hark Olufs' selvbiografi, 1747
Hark Olufs gravsten på kirkegården i Nebel på Amrum

Hark Olufs (juli 1708 i Süddorf på Amrum13. oktober 1754 sammesteds) var en nordfrisisk søfarer.

Hark Olufs er født i Süddorf på den nordfrisiske ø Amrum på Sønderjyllands vestkyst som søn af kaptajnen Oluf Jensen. Som ung mand blev han i 1724 kidnappet af algeriske sørøvere og solgt som slave i Constantine i Algeriet. Han blev lakai (livrist) hos beyen af Constantine og konverterede sandsynligvis til islam. Som voksen opnåede han at blive finansminister i den algerske provins Constantine (Gasnadal) og kommandør for livgarden. I 1732 blev han kavaleriets øverstkommanderende (Agha ed-Deira). I 1735 deltog han som officier i krigen mod Tunis. Samme år fik han lov til at købe sig fri og rejsen gik nu hjemad til Amrum.

Hjemme udgav Olufs i 1747 sin selvbiografi, hvori han på dansk beskrev, hvordan han blev kidnappet af pirater og solgt som "slave" i Algier. Selvbiografien har den lange titel: Hark Olufs besynderlige Avanturer eller forunderlige Skiebne i Tyrkiet. Samt hans lykkelige hjemkomst derfra til sit Fædreland Øen Amrom, i Riber Stift

Han døde den 13. oktober 1754 i sin hjemby Süddorf. Teksten på Harks gravsten er en biografisk genfortælling af hans eventyrlige liv.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Martin Rheinheimer: Der fremde Sohn. Hark Olufs’ Wiederkehr aus der Sklaverei. Wachholtz, Neumünster 2001, ISBN 3-529-02775-8.
  • Martin Rheinheimer: Hark Olufs' besynderlige eventyr, Sjæk'len 2000, Esbjerg 2001, s. 34-51.
  • Martin Rheinheimer: Fra Amrum til Algier tur-retur. En renegats selvbiografi fra det 18. århundrede, Sven Halse (red.), Livet som indsats. Livshistoriske satsninger og iscenesættelser, Odense 2004, s. 27-52.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]