Diskussion:Danmarks Riges Grundlov

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

---

Det er et flot langt indlæg om ytringsfrihedens historie ... men hører den ikke hjemme under artiklen Ytringsfrihed?--Sophilia 17. maj 2005 kl. 10:56 (CEST)

Indlægget havde NPOV-problemer - ikke uoverstigelige, men nok til at fordre en omskrivning. --Palnatoke 17. maj 2005 kl. 11:08 (CEST)

Ja ... skal jeg eller vil du?--Sophilia 17. maj 2005 kl. 11:13 (CEST)

Nu smed jeg den over på en side for sig selv - så hvis du har lyst til det, er den din. ;-) --Palnatoke 17. maj 2005 kl. 11:16 (CEST)

Bueno ... :p --Sophilia 17. maj 2005 kl. 11:23 (CEST)

---

Jeg har sammenskrevet dele af "ytringsfrihedens historie" med Ytringsfrihed. Resten opslaget flyttede jeg tilbage hertil, men de to afsnit er så dårligt sprog, at artiklen foreløbig er bedre uden. Jeg har forsøgt på en NPOV-omskrivning og at stramme op på sproget, men måtte opgive. Her er "råmaterialet", hvis nogen kan trække en brugbar tekst ud, ville det være fint.--Manscher 29. maj 2005 kl. 22:51 (CEST)

Grundlovens historie

Der er i Danmark gennem tiden lavet en del love. Men med grundloven skete der en ændring i folkets mentalitet og derved ønskerne om hvad loven skulle handle om. Den franske revolution (1793-94) som var grunden til at folk herhjemme begyndte at ønske en systemændring, gik jo på at få mere magt til borgerne. Danmark var, før den franske forfatning, det eneste land i Europa, med en nedskrevet forfatning (kongeloven 14. november 1665). Den franske forfatning var jo også resultatet af folkets kamp. De væltede en dominerende og undertrykkende konge, og fik landet givet tilbage til folket. I Frankrig endte det i et blodbad og en kamp med mange ofre, herhjemme gik det mere roligt for sig.

Da Kong Christian 8 døde blev tronfølgeren Frederik 7 ikke regnet for rustet til at styre et land. Han selv var mere end tilfreds med at give magten fra sig. Han gav en af sine residenser, Christiansborg, fra sig. Og et ting, folketinget, blev valgt til at varetage landets interesser. Siden har Danmark været styret på denne måde. Liberalismen og den frie konkurrence, mente man, ville gøre samfundets og hver enkelt borgers økonomi lige. Staten skulle være så lidt involveret som muligt i samfundslivet, både økonomisk og politisk. Det var ud fra disse ideer at filosoffer udformede en idealstat, en drøm om folkestyret, hvor al magten skulle være i borgernes hænder og den sunde fornuft sejre over tyranniske fyrsters enevælde.

Da grundloven blev lavet var der 100 paragraffer, men nu er den reduceret til 89. Omkring 60 er identiske med love i den ældste grundlov, syv andre paragraffer står endnu ordret fra loven af 1866. Grundloven har altså i beundringsværdig grad været fundamentet for vort land i over 150 år.

Ikke komplet tredeling?

Er det ikke værd at bemærke i afsnittet om tredelingen af magten at denne ikke er komplet da Danmark ikke har en egentlig forfatningsdomstol og politikeres overholdelse af grundloven tilsyneladende vurderes af Justitsministeren? Selvfølgelig skal vi have lidt NPOV indover - og jeg er bestemt ikke juridisk ekspert. (Skrev 90.184.8.189 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

At vi ikke har en forfatningsdomstol, gør ingen forskel. Den lovgivende magt kontrolleres af dem dømmende, idet domstolene kan omstøde love, der er i strid med Grundloven. Afsnittet er problematisk af andre årsager. For det første står Montesquieu ikke for en tredeling som den, vi kender i Danmark i dag. For det andet synes jeg, bemærkningerne om pressens magt virker som en akademisk (halt) kæphest. Jeg vil overveje at komme med et bud på en ny version. --Edelvang 15. maj 2007 kl. 21:04 (CEST)

Grundloven i fremtiden

Grundloven har altså som sagt været fundamentet for vort land i over 150 år. Men har den en funktion i samfundet i dag? – er det ikke snart på tide at vi laver nogle ændringer så loven følger med tiden og ikke forhindrer os i at stå stærk i forhold til omverdenen? På den måde er der mange der gennem tiderne har spurgt.

Danmark er splittet. Samtidigt med at nogle har travlt med at fejre lovens mange år på bagen, er der folk der arbejder på højtryk for at få en ny udgave af loven. I takt med voksende etniske minoriteter i samfundet og en øget trussel fra terror og andre globale trusler, er stemningen hos mange at ændringer er på tide. Andre ser en anden vej for at løse dette, en EU-grundlov, vil kunne sikre at vi står stærk økonomisk og demokratisk. Den nuværende regering og dens parlamentariske støtter, er ivrige tilhængere af dette. Dette er ikke en ny politik men en blot en videreførelse af den forrige regerings politik.

Det diskuteres om en EU-stat vil forbedre eller forringe mulighederne for Danmarks selvstændighed, og om en EU-stat vil være mulig uden at udrydde de danske forbehold. Anders Fogh Rasmussen var sidste år i spidsen for EU, da lagde han et stort stykke arbejde i udvidelsen, og da det blev en realitet kunne han med rette tage en stor del af æren. Det gav ham meget respekt ude i verden, og regeringen var stolte af arbejdet. Andre er dog skeptiske overfor udvidelsen og det øgede samarbejde.

Statskirke?

"§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten". Her fastslås det, at Danmark har en statskirke, nemlig folkekirken.

Er dette en ubestridt påstand? Er en institution som understøttes af staten nødvendigvis en statsinstitution? Eller kan man sige om en statsinstitution (f.eks. Søværnet) at den understøttes af staten?

Indtil 1849 var den danske kirke ubestrideligt en statskirke. Jeg læser paragraffen således at denne tingenes tilstand blev ophævet i og med Grundloven. -- Sebastjan 20 juni 2005 kl. 09:40 (CEST)

Mit umiddelbare svar er, at der ikke står statsinstitution, men statskirke. Og det er da ubstrideligt, at der med den grundlovsbestemmelse erklæres en tæt sammenhæng mellem stat og kirke, som står i stærk modsætning til forholdet i f.eks. Frankrig og USA. --Sir48 (Thyge) 20. jun 2005 kl. 10:01 (CEST)

Jeg kan ikke se at der i Grundloven (som den er citeret i artiklen) bruges ordet statskirke. -- Sebastjan 20 juni 2005 kl. 10:05 (CEST)

Nej, der står tydeligvis folkekirke, understøttet af staten. Det er så blevet til statskirke, da en eller anden ville forklare, hvad der ligger i det. Det ord har ikke stødt mig, men du lægger åbenhart noget særligt i det - hvilket?. Det gør jeg ikke, men hvis det er et "problemord", kan det sikkert let rettes. --Sir48 (Thyge) 20. jun 2005 kl. 10:17 (CEST)

Skete der forvaltningsmæssige ændringer i kirken i 1849? Det er ikke mit indtryk, men jeg lader mig gerne belære. --Palnatoke 20. jun 2005 kl. 10:19 (CEST)

Da vi nu har en artikel Statskirke, vil jeg foreslå at drøftelsen fortsættes på dennes diskussionsside. -- Sebastjan 20. juni 2005 kl. 10:30 (CEST)

--Edelvang 29. nov 2005 kl. 15:17 (CET)== Kvindeligt arvefølge ==

Det bør måske bemærkes at der kun sker kvindeligt arvefølge såfremt der ikke er drengebørn i søskende flokken, kan måske tages med at dette sikkert bliver ændret såfremt kronprinsens førstefødte er en pige..

Der står allerede at drenge har fortrinsret, men spørgsmålet er egentlig ikke grundlovsstof. --Palnatoke 25. jul 2005 kl. 16:39 (CEST)

Jo, i juridisk forstand hører tronfølgelovsspørgsmål sammen med grundlovsspørgsmål, idet Grundloven eksplicit henviser til tronfølgeloven --Edelvang 29. nov 2005 kl. 12:42 (CET)

Grundloven siger at "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler", men siger som sådan ikke at man ikke kan ændre tronfølgeloven, så hvis man ville, kunne man. --Palnatoke 29. nov 2005 kl. 12:49 (CET)

Nu skal vi jo naturligvis ikke til at have en juridisk diskussion, men det er almindeligt antaget af samtlige statsretstænkere inden for retsvidenskaben, at man ikke kan ændre tronfølgeloven uden at følge proceduren for grundlovsændringer (som beskrevet i GrL § 88). Forståelse af lovbestemmelser kan ofte være meget andet end blot at læse bestemmelsen. --Edelvang 29. nov 2005 kl. 12:53 (CET)

Som du selv skriver, er det netop en antagelse. --Palnatoke 29. nov 2005 kl. 13:11 (CET)

Hæhæ. Antagelser er i videnskabelig sammenhæng den eneste sandhed, så længe de er uanfægtede. Men lad det nu ligge. Jeg føler bestemt ikke stærkt for det ;-) --Edelvang 29. nov 2005 kl. 15:17 (CET)

Folkeafstemmning 1953

Hej! Muligvis skulle man nævne, at Grundloven fra 1953 var genstand for en folkeafstemning den 28. mai 1953. Resultatet var: Ja: 1.183.292 (78,8%) og Nej: 319.135 (21,2%). Procenttallet af samtlige stemmeberettigede var: Ja 45,8 % og Nej 12,3. Det hedder, kun 58,1% deltog ved folkeafstemmningen. (Kilde: Politikens Etbinds Danmarkshistorie) -- Arne List 24. apr 2006 kl. 13:06 (CEST)

Grundlovsændring i 1915

Udfra hvad jeg kan læse på Konservatives hjemmeside (http://www.konservative.dk/modules.php?op=modload&name=News&file=article&mode=thread&order=0&thold=0&sid=1827) blev stemmereglerne ændrede fra flertalsvalg i enkeltkredse (det system, der stadig benyttes i USA) til forholdstalvalgmåden... Det synes jeg da ikke, at der står på wikipedia?

Politiske partier og Kongen

Jeg har foretaget nogle ændringer i disse to afsnit. Angående politiske partier var der før en udredning om grundlovsgivernes romantiske tanker om 'vor mand på tinge', jf. kredsmandaterne. Dette er ikke en korrekt fremstilling. Partier var forudsat lige siden 1849, og ved indførslen af § 31, stk. 2 om forholdstalsvalgmåde i 1915, blev det indirekte indført i Grundloven, at partier er forudsat ved folketingsvalg. Dette er ubestridt af alle betydningsfulde statsretsforfattere i det 20. århundrde. Angående Kongen, præciserede jeg hvorfor og hvor det kan ses, at Kongen skal læses som regeringen. Harald ss 28. dec 2007, 15:07 (CET)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

ChristianBier slettede Image:Coat_of_arms_of_Denmark.svg: [[Commons:Licensing|Copyright violation]];

-- CommonsTicker 28. mar 2008, 11:14 (CET)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Lokal Profil slettede Image:Denmark_coa.png: [[Commons:Licensing|Copyright violation]]: vector-images.com images are copyrighted, Danish CoAs aren't PD by default;

-- CommonsTicker 10. aug 2008, 04:13 (CEST)

Uforståelig sætning i afsnittet "Den grundlovgivende rigsforsamling "

De valgte medlemmer med 38 medlemmer, som var udpeget af kongen.

Hvis du ved hvad det betyder eller dækker over, kan du så ikke formulere det forståeligt? --Tyttelyt (27. dec 2008, 22:27 )

Mon ikke det betyder at disse "uberygtede mænd over 30 år" valgte et antal medlemmer; dertil kommer så kongens 38 ...i alt de 152 medlemmer ? -- Mvh PHansen 28. dec 2008, 07:48 (CET)

Om de enkelte paragraffer

Har slettet tidligere tekst om § 68, der omhandlede et sagsanlæg mod staten. Sagen omhandlede imidlertid ikke grundlovens § 68, men derimod en fortolkning af EMRK. Afsnittet var i øvrigt forældet, da sagen fik sin endelige afgørelse i Højesteret. Har herudover slettet en noget vidtløftig (og upræcis) bemærkning, der vel nærmest skulle forstås som om, at myndighederne har ret til ransagning af private borgeres hjem med formål at kontrollere affaldshåndtering. Oplysningen havde stået med kilde mangler i et halvt år, og uden kilde: ingen oplysning. --Pugilist 12. jun 2009, 15:53 (CEST)

Grundlovskraft

Jeg har slettet afsnittet om grundlovskraft. Ikke fordi det ikke er relevant, det er supervigtigt. Men fordi det der stod i afsnittet ikke var korrekt. kh TorbenTT (diskussion) 11. sep 2014, 23:07 (CEST)

Gælder Grundloven for udlændinge?

Jeg synes ikke det fremgår af Grundloven hvilke personer de enkelte paragraffer gælder for. Det er således flere steder uklart om Grundlovens bestemmelser gælder:

1. Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark.
2. Danske statsborgere med fast bopæl i udlandet.
3. Udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark.
4. Udenlandske statsborgere på besøg i Danmark.

Visse paragraffer omtaler "borgere", men det gælder langt fra alle.

Har jeg overset noget i Grundloven?--Oz1cz (diskussion) 17. mar 2018, 17:19 (CET)

@Oz1cz: Det kommer an på hvilken sektion du kigger på. F.eks. står der at § 71 stk. 1 kun omhandler danske statsborgere mens resten af paragraffen gælder alle. I samme paragrafs stk. 6 indgår en undtagelse når man har at gøre med udlændigelovgivning. Man kan altså ikke bredt sige at Grundloven gælder en eller flere bestemte grupper, man må kigge på de individuelle bestemmelser. Jeg anbefaler Grundloven med kommentarer (ISBN 87-7982-172-3) af Jens Peter Christensen og Susannah Pedersen som kan bestilles fra Folketinget (den sendes også til alle statsborgere der fylder 18, så måske kan du låne den fra nogen). -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 17. mar 2018, 17:28 (CET)

Ift. domstolene og § 3

Der står i afsnittet om § 3: "Ligeledes kan domstolene ikke lovgive, og der er med bestemmelsen sat en øvre grænse for, i hvor høj grad domstolene kan skabe ny ret i Danmark." Dette må dog stride med den opfattelsen af domstolenes opgave. Domstolene står næppe for at "skabe ny ret" i det danske retssystem. Det siges således også af nuværende højesteretsdommer Jens Peter Christensen, "at dommeren finder ret. Han opfinder den ikke." Er der nogen, der måske kan henvise mig til, hvorfra udsagnet kommer? Ellers vil jeg lade det stå som tvivlsomt og påsætte en "kilde mangler" til det. Eller også må det skulle omformuleres. --Troe2339 (diskussion) 14. jan 2021, 22:43 (CET)

Det er nok ikke så simpelt. For en noget mere nuanceret beskrivelse kan læses højesteretdommer Hjortnæs' lille skriv Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura. Der er andre fremstillinger end Jens Peter Christensens, og spørger du ham, er der nok heller ikke så meget tvivl om, at han naturligvis anerkender, at domstolene også skaber ret. Så nej, den del sf artiklen om grundloven er der ikke så meget galt med. --Pugilist (diskussion) 14. jan 2021, 22:53 (CET)

Alright. Det er altid rart at blive klogere og få udvidet sit syn på tingene. Jeg synes da klart, der så skal en kildehenvisning til det i så fald, men jeg har også planer om på et tidspunkt måske at tilføje lidt flere paragraffer som fx § 73, der jo nok også må betragtes som rimelig relevant, så det kan være, jeg lige læser skrivet ordentligt i gennem i den forbindelse :) --Troe2339 (diskussion) 16. jan 2021, 22:02 (CET)

Grundloven er Danmarks forfatning

Det fremgår flere steder på Folketingets hjemmeside, at Grundloven er Danmarks forfatning. Se eksempelvis: https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-med-forklaringer

Så denne kilde er blevet føjet til artiklen. MacApps (diskussion) 11. dec. 2022, 14:01 (CET)MacApps