Diskussion:Den Internationale Prisedomstol

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Diskussion:Prisedomstol)

Artiklen viser meget fint, hvorfor kopiering fra Salmonsen og andre ophavsretsudløbne værker er problematisk: Emnet var sikkert fint, nutidigt og relevant i begyndelsen af 1900-tallet, men i dag? Nej. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2015, 09:41 (CEST)

Jo, emnet har historisk relevans og er derfor også notabelt. Det er straks et større spørgsmål, om der er nogen reel forskel på prisedomstol og priseret. Det føler jeg mig ikke sikker på. Derfor mener jeg, at en sammenskrivning til een artikel vil være at foretrække. Denne kunne både omhandle emnet bredt og historiske eksempler på prisedomstole/priseretter. Desuden kunne og burde forbindelsen til den dertil hørende form for krigsførsel, kapervirksomheden, udbygges. Rmir2 (diskussion) 14. jun 2015, 09:50 (CEST)
Sammenskrivning vil absolut være en gevinst. Især hvis artiklen gør det tydeligt at der er tale om et historisk fænomen og ikke en del af nutidig krigsførelse. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2015, 10:05 (CEST)
Ingen protest imod sammenskrivning, det kan godt undre at dette noget snævre emne er spredt ud over 3 artikler i Salmonsens. Naturligvis er en artikel fra Salmonsen forældet men det er et udmærket udgangspunkt. Ja "priseret" og "prisedomstol" er synonymer, bortset fra at førstnævnte har den dobbeltbetydning at det både kan betegne retsområdet og en domstol. TorbenTT (diskussion) 14. jun 2015, 12:28 (CEST)

Nu blev det værre: "En prisedomstol eller priseret var et internationalt projekt" - nej, de to ord må betragtes som synonyme, og den slags instanser fandtes i mange lande. Det internationale projekt handlede om etablering af en international prisedomstol. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2015, 12:14 (CEST)

Du har ret. Jeg vil mene, at vi bør skelne mellem projektet "international prisedomstol" (hvilket artiklen her handler om) og "priseret" som et historisk begreb i forbindelse med kapervirksomhed. Jeg vil derfor ændre mit sammenskrivningsforslag til, at denne artikel flyttes til "international prisedomstol". Derved kan begge artikler opretholdes og om hvert sit emne. Jeg vil dog gerne høre kommentarer først. hilsen Rmir2 (diskussion) 14. jun 2015, 12:23 (CEST)
Artiklen omhandler/omhandlede både de nationale og den foreslåede internationale domstol. Den Internationale Prisedomstol kan godt bære sin egen artikel, de generelle bemærkninger om priseretter kan så overføres/kopireres til Priseret. Priseret er ikke et historisk begreb, regler om priser fortsat gældende i dag. Selvom de er blevet mindre relevante. TorbenTT (diskussion) 14. jun 2015, 14:00 (CEST)