Tamperret

Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om sager vedr. ægteskab. Retten bestod af stiftamtmanden og et antal gejstlige medlemmer fra landets domkirker.^[1]^[2] I Sjællands Stift, herunder København var det dog fra 1681 ledelsen på Københavns Universitet, konsistorium, sammen med stiftsamtmanden, der udgjorde tamperretten.^[1]^[2]

Efter reformationen blev ægteskabssagerne overført fra de kirkelige domstole til det almindelige domsstolssystem ved Kirkeordinansen 1537/39.^[1] Ifølge Ribeartiklerne fra 1542,^[3] der modificerede Kirkeordinansen og indførte tamperretterne,^[4] var der dog "stor Uorden i Ægteskabs- og Horsager", hvorfor tamperretterne blev oprettet.^[5]^[1]

I Christian 5. "Danske Lov" fra 1683 tilføjes regler om at fraskilte kunne få tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke længere betragtede ægteskabet som et sakramente. Tilladelsen til nyt ægteskab var således ikke en automatisk ret, som man fik, når skilsmissen var en realitet.

I København overgik sagerne i 1771 til den nyoprettede Hof- og Stadsret,^[6] der fik myndighed til at dømme i ægteskabssager for hele Sjællands Stift, og retten var ikke længere bundet til kun at behandle ægteskabssagerne på de gamle "tamperdage". I resten af landet behandlede tamperretterne skilsmisseanmodningerne frem til 1797.

Tamperretten trådte sammen fire gange om året – på tamperdagene . Navnet er en fordanskning af det latinske quatuor tempora – de fire tiders faste, som kirkeåret var inddelt i. Der fandtes en tamperret for hvert stift.

Ludvig Holberg morer sig i tamperretscenen i komedien Mascarade over retsforhandlingerne.

Kildehenvisninger

^ ^a ^b ^c ^d Kjær, Morten; Vogt, Helle (2020). En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. København: Ex Tuto. s. 131. ISBN 978-87-420-0031-1.
^ ^a ^b Jørgensen, Jens Ulf (16. marts 2014). "tamperret". Den Store Danske.
^ Tamperretterne - domstolene til behandling af ægteskabssager, 1542-1797 på danmarkshistorien.dk
^ Thomassen, Jesper (17. august 2010). "Ribeartiklerne". Den Store Danske.
^ Ribeartiklerne 4. maj 1542 § 3
^ Kjær, Morten; Vogt, Helle (2020). En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. København: Ex Tuto. s. 175. ISBN 978-87-420-0031-1.

Eksterne henvisninger og yderligere læsning

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Arkiveret 11. december 2004 hos Wayback Machine
Anne Riising, "Tamperrettens funktion og domspraksis", s. 393-412 i: Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978. ISBN 87-7497-058-5.
Rigsarkivet: Københavns Universitet, Konsistorium: tamperretsprotokol 1698 – 1754 ( samt tamperrets-kopibøger 1732 – 42 )
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Hof- og Stadsretten
Tamperprotokoller findes også i Bispearkiverne i Landsarkiverne.
Håndbog for danske lokalhistorikere.
Illustreret Religionsleksikon

[:0-1] Kjær, Morten; Vogt, Helle (2020). En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. København: Ex Tuto. s. 131. ISBN 978-87-420-0031-1.

[:1-2] Jørgensen, Jens Ulf (16. marts 2014). "tamperret". Den Store Danske.

[3] Tamperretterne - domstolene til behandling af ægteskabssager, 1542-1797 på danmarkshistorien.dk

[4] Thomassen, Jesper (17. august 2010). "Ribeartiklerne". Den Store Danske.

[5] Ribeartiklerne 4. maj 1542 § 3

[6] Kjær, Morten; Vogt, Helle (2020). En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. København: Ex Tuto. s. 175. ISBN 978-87-420-0031-1.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]