The KLF

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. aug. 2014, 14:59 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
The KLF
Information
Oprindelse Liverpool, England
Genre Electronica
Aktive år 1987–1992, 1995, 1997
Medlemmer Bill Drummond
Jimi Cauty

The KLF er en electronica-gruppe fra England, der blev dannet i 1987 og var aktive i årene 1987–1992, 1995 og 1997.

Historie

Efter bl.a. at have arbejdet sammen med Holly Johnson i Big In Japan besluttede Bill Drummond i 1987, at han ville lave en hiphop-plade. Til dette formål kontaktede han vennen Jimi Cauty, og de udgav under navnet The JAMS '1987 (What The Fuck Is Going On)'.

Albummets brug af samples resulterede i et sagsanlæg fra ABBA, der ikke havde tilladt pirateriet. ABBA forlangte pladerne destrueret, og de to The JAMS medlemmer tog derfor til Sverige, hvor de brændte de eksisterende kopier på en mark under stor pressebevågenhed. Senere genudsendte de en redigeret version med præcise instruktioner til, hvordan man selv skulle genskabe originalen.

Under navnet The Timelords udsendte de albummet Doctorin' The Tardis, der med Dr. Who indeholdt et nummer, der siden hen er blevet en af de mest legendariske fodbold-stadion sange.

Med Chill Out i 1990 blev KLF det nye navn for duoen. Albummets ambiente lyd blev på den efterfølgende 'The White Room' skiftet ud med acid-house og med de tre top-singler What Time Is love?, 3 AM Eternal og Last Train To Transcental, blev KLF til Englands bedst sælgende band.

I kølvandet på succesen fulgte hæder og ære, men KLF passede ikke ind i industrien, hvilket de beviste ved en prisuddeling, hvor de under en punk'et version af 3 AM Eternal affyrede løse skud mod publikum, for derefter at afslutte med ordene The KLF have left the music industry.

Efterfølgende blev KLF til kunstgruppen The K Foundation, der mest huskes for, at de i 1994 afbrændte en million pund på en mark i Skotland.[1]

Diskografi

Albums

Referencer


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.