The New York Times

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 18:15 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
logo
logo

The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company. Den anses for et af USAs mest indlydelsesrige massemedier på linje med Washington Post og Los Angeles Times.

Avisen blev stiftet d. 18. september 1851 af Henry Jarvis Raymond og George Jones. Raymond var fem år senere med til at stifte Associated Press. Egentlig var det kun meningen, at avisen skulle udkomme mandag til lørdag, men under borgerkrigen begyndte den også at komme om søndagen. I 1896 blev den overtaget af Adolph Ochs, som året efter fandt på det, som stadig er avisens slogan: "Alle de nyheder, der er passende at udgive". Kort efter flyttede avisen til en ny bygning på 42. gade i New York, og pladsen omkring 42. gade og Broadway blev i 1904 døbt Times Square.

Avisen har gennem tiderne vundet Pulitzerprisen 95 gange.

New York Times gennemsnitlige oplag (marts – september 2009)[1] er 927.851 på hverdage og 1.400.302 om søndagen. På et år er oplaget dermed faldet med 7,3% (hverdage) og 7,2% (søndage).

Eksterne henvisninger

Anime eller mangaSpire
Denne artikel om medie og kommunikation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.