Theodor Fontane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Theodor Fontane (1890)

Theodor Fontane, egentlig Henri Theodore Fontane (30. december 1819 i Neuruppin20. september 1898 i Berlin) var en tysk apoteker og forfatter. Han var en førende repræsentant for den poetiske realisme.

Henri Theodore Fontane tilhørte en huguenottisk familie og var søn af apotekeren Louis Henri Fontane

Biografi:

Uddannelse:

Neuruppin Gymnasium (1832)

Gewerbeschule i Berlin (1833)

Apotekerlære i Berlin (1836-1840),

Arbejde:

Fontante stoppede med at arbejde som apoteker i 1846.

Frem til 1859 arbejdede Fontane som "Freier Mitarbeiter" i et ministerium. Fra 1855 til 1859 levede han i England, hvor han var reporter for den preussiske regerings pressetjeneste.

Fra 1860 til 1870 var han ansat som redaktør ved Berliner "Kreuz-Zeitung". Fra 1870 til 1889 var Fontane teaterkritiker ved die Vossische Zeitung.

Endvidere var han fra 1876 Sekretær for Akademie der Künste Berlin og sideløbende forfatter.

Værker - oversigt:

Udgivelsesår Tysk titel Udgivelsesår - DK Dansk titel Genre
1878 Vor dem Sturm Roman
1880 Grete Minde 1884 Grete Minde Roman
1882 L'Adultera Novelle
1885 Unterm Birnbaum 1947 Unterm Birnbaum Roman
1888 Irrungen, Wirrungen 1944 Lene Roman
1890 Stine Novelle
1891 Unwiederbrichlich 1893 Grevinde Holk Roman
1892 Frau Jenny Treibel Roman
1890 Quitt Roman
1895 Effi Briest 1897 Effi Briest Roman
1896 Die Poggenpuhls Novelle
1899 Der Steclin Roman
1886 Cécile Roman
1881 Ellernklipp Roman
1883 Graf Petöfy Roman
1882 Schach von Wuthenow Roman
1906 Mathilde Möhring Novelle

Rejsebeskrivelser:

Udgivelsesår Tysk titel
1880 Wanderungen durch die Mark Brandenburg
1854 Ein Sommer in London 35 korte rejseføljetoner om London og områderne omkring London
1889 Fünf Schlösser Bind 5 fra Wanderungen durch die Mark Brandenburg.

Om slottene Hoppenrade, Liebenberg, Plaue, Quitzöbel og Dreilinde

Impressionen aus Italien
Jenseit des Tweed
Reisebriefe vom Kriegsschauplatz

Kilde: http://wortwuchs.net/lebenslauf/theodor-fontane/

Andre Værker:

Udgivelsesår Tysk titel Genre
1866 Der Schleswig-Holsteinische Krieg Politik og historie
1894 Meine Kinderjahre Selvbiografi
1873 Der Krieg gegen Frankreich 1870-1871 Politik og historie
Reisebriefe vom Kriegsschauplatz: Böhmen 1866 Politik og historie
Der deutsche Krieg von 1866
Von Zwanzig bis Dreißig Selvbiografi

Værker/handlingsresumé:

Irrungen, Wirkungen, 1888:

Romanen foregår i Berlin i slutningen af det 19. århundrede og den handler om et kærlighedsforhold mellem den adelige Baron Botho von Rienäcker og skræddersken Magdalene Nimptsch. Det er et forhold, som ikke kan lade sig gøre på grund af forskellen mellem deres sociale stand. Magdalene - som alle kalder Lene - er klar over, at forholdet ikke kan lade sig gøre.

Botho skal i stedet giftes med sin rige kusine Käthe von Sellenthin, fordi familien von Rienäcker derigennem vil kunne forbedre sin økonomiske situation. Lene og Botho tilbringer en nat sammen på et hotel, men presses alligevel af sin mor til at gifte sig med kusinen.

Botho bryder derfor sit forhold til Lene, som reagerer med forståelse, eftersom hun har forventet, at det ville ske.

Efter Botho har giftet sig, må han konstatere, at hustruen er overfladisk, og at han aldrig kommer til at elske hende som Lene.

Da Lene en dag ved en tilfældighed møder Botho og dennes hustru, beslutter hun at flytte fra bydelen. Efter flytningen lærer hun fabrikanten Gideon at kende, som gifter sig med hende på trods af, at hun har fortalt ham om det tidligere forhold til Botho.

Da Botho står ved sin hustrus grav, må han over for sig selv indse, at Gideon er et bedre menneske end han selv er.

Kilde: https://www.inhaltsangabe.de/fontane/irrungen-wirrungen/

Effi Briest, 1895:

Effi Briest handler om den unge 17-årige pige, som giftes bort til den dobbelt så gamle Baron von Innstetten. Effi bliver behandlet som et barn af sin ægtefælle, og på grund af Baron von Innstettens mange tjenesterejser foregår Effis liv i stor ensomhed langt væk fra familien. Effi har en flygtig affære med en officer. Da Effis ægtefælle - Baron von Innstetten mange år senere finder kærlighedsbreve og derigennem opdager, at Effi har haft en affære, er æresbegrebet det vigtigste, og han er ude af stand til at tilgive Effi. Han slår den forhenværende elsker ihjel i en duel og lader sig skille fra Effi. Effi foragtes af samfundet og forstødes af sin familie. Først tre år senere er forældrene atter klar til at tage kontakt til Effi, som nu syg og døende.

Filmatiseringer

  • 1974 - filmatiseret af Reiner Werner Fassbinder med Hanna Schygulla som Effi Briest
  • 2009 - filmatiseret af Hermine Huntgeburth med Julia Jentsch som Effi Briest (I denne version er slutningen dog ændret betragteligt sammenholdt med romanen)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi