Thomas Bodley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Bodley.

Sir Thomas Bodley (2. marts 154528. januar 1613) var en engelsk diplomat og bogsamler.

Bodley flygtede 1556 med sine forældre til Tyskland og Genéve for at undgå religionsforfølgelsen under dronning Maria og vendte først tilbage 1559, da dronning Elisabeth kom til magten.

1576-80 foretog han omfattende rejser i Europa og blev 1583 ceremonimester ved hoffet. April 1585 gik han i diplomatisk hverv til Danmark og Nordtyskland for at samle de protestantiske fyrster til et forbund, 1588 i en hemmelig sendelse til Frankrig og var 1589-96 sendemand i Nederlandene.

Efter sin hjemkomst hengav Bodley, som 1587 havde indgået et rigt giftermål, sig alene til dyrkning af videnskaberne og siden 1598 til udvikling af Oxfords Universitets bogsamling, som derfor også efter ham er blevet kaldt Bodleian Library.

Han skænkede 24 000 sjældne bøger og håndskrifter og skal have brugt 200 000 £ til dette formål. I 1610 lagde han grunden til bibliotekets nye bygning og gav i sit testamente legater til bibliotekarers lønning med mere.

Bodley blev ophøjet til ridder 1604. Hans selvbiografi udkom 1647. Oxford Universitet fejrer hans minde ved en årlig fest 8. november, årsdagen for bibliotekets åbning 1603.

Kilder

Eksterne henvisninger