Thomas Telford

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. apr. 2014, 20:16 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Thomas Telford (9. august 17572. september 1834) var en skotsk arkitekt og ingeniør, især kendt for sine veje, broer og kanalprojekter i Storbritannien.

Tidlige liv

Telford blev født i Westerkirk i Skotland. Som 14-årig blev han accepteret som en lærling hos en stenhugger, og en af hans tidligste værker kan ses på broen over floden Esk i Langholm på grænsen mellem Skotland og England. Han arbejdede i Edinburgh et stykke tid. I 1782 flyttede han til London, hvor han mødte arkitekterne Robert Adam og Sir William Chambers. Han var involveret i opbygningen af tilføjelser til Somerset House. To år senere fik han et job på værftet i Portsmouth, og selv om han var for det meste selvlært var han ansvarlig for alle aspekter af de store projekter.

I 1787 skaffede hans velhavende mæcen William Pulteney en offentlige stilling som landmåler i Shropshire. Udtrykket »ingeniør« var stadig nyt og uklart og Telford etableret sig derfor som arkitekt. Blandt de projekter, han arbejdede på renovering af Shrewsbury Slot, fængslet i Shrewsbury, St. Mary Magdalene Kirke i Bridgnorth og en anden kirke i Madeley.

Som grevskabets landmåler var Telford også ansvarlig for broer. I 1790 tegnede han en bro til London – Holyhead-vejen over Severn ved Montford. Dette var den første af omkring 40 broer han byggede i Shropshire. Hans første jernbro var broen ved Buildwas, som var stærkt inspireret af verdens første jernbro over Ironbridge Gorge. Telford Broen var 10 m bred, og vejede kun halvt så meget.

Se også

John Loudon McAdam