Tišnov
| Tišnov Tischnowitz | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Borgmester | Jiří Dospíšil | ||||
| Postnr. | 666 01, 666 03 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | B | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 9.225 (2025) | ||||
| - Areal | 17,1 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 539 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 256 m | ||||
| Hjemmeside | www.tisnov.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
Tišnovs beliggenhed i Tjekkiet 49°20′55″N 16°25′28″Ø / 49.34861°N 16.42444°Ø | |||||
Tišnov (tjekkisk udtale: [ˈcɪʃnof] ; tysk: Tischnowitz) er en by i i distriktet Brno-venkov (Brno landdistrikt) i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 9.200 indbyggere.
Landsbyerne Hajánky, Hájek, Jamné og Pejškov er administrative dele af Tišnov. Pejškov, og Hajánky, Hájek og Jamné udgør to eksklaver af kommunens område.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Tišnov ligger omkring 19 km nordvest for Brno. Den ligger på venstre bred af floden Svratka. Det meste af området ligger i Boskovice-furen, men den nordøstlige eksklave ligger i det øvre Svratka-højland og den sydvestlige eksklave i Křižanov højlandet. Det højeste punkt er en konturlinje der er 497 meter over havets overflade, beliggende i den nordøstlige eksklave.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første skriftlige omtale af Tišnov er fra 1233 i et charter for Porta coeli-klostret i nabokommunen Předklášteří. Tišnov var oprindeligt en markedsby beliggende på en vigtig handelsrute. Det var ejet af cistercienserordenen indtil 1782. Allerede i det 13. århundrede udviklede Tišnov sig til en lille by.[1]
I 1416 gav kong Wenceslaus 4. Tišnov ret til at holde et årligt marked. Det blev brændt ned under Hussitterkrigene i 1428 og beskadiget i Trediveårskrigen. Den blev også beskadiget af brande flere gange, den største brand fandt sted i 1668. I 1788 blev Tišnov forfremmet til en by. Byen blev påvirket af passagen af Napoleons tropper i 1805 og 1809 og af den østrigsk-preussiske krig i 1866.[1]
En jernbanelinje, der forbinder Tišnov med Brno, blev bygget i 1885, og i 1905 blev banen forlænget til Havlíčkův Brod.[1] Indtil 1918 var Tišnov en del af det habsburgske monarki (Østrigs side efter Det østrig-ungarske kompromis 1867), i distriktet med samme navn, en af de 34 Bezirkshauptmannschaften i Mæhren.[2]
Fra 1918 til 1930'erne oplevede byen økonomisk vækst og byggeri. Byens gæld har bremset den videre udvikling, som først kom igen efter 2. verdenskrig.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 "Stručná historie města" (tjekkisk). Město Tišnov. Arkiveret fra originalen 2. marts 2022. Hentet 18. november 2021.
- ↑ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967