Tjingiz Ajtmatov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tjingiz Ajtmatov, 2003

Tjingiz Ajtmatov (kirgisisk: Чыңгыз Айтматов (Çıňğız Aytmatov), russisk Чингиз Торекулович Айтматов) (12. december 1928 i Sjeker, Kirgisistan10. juni 2008 i Nürnberg, Tyskland) var en kirgisisk-russisk forfatter, redaktør og diplomat. Han udgav både sine værker på russisk og kirgisisk.

Som ung sluttede han sig til kommunistpartiet, hvor han havde flere tillidsposter. Alligevel blev han regnet som en moderat kritiker og var ven og allieret af Mikhail Gorbatjov i dennes bestræbelser for perestrojka. Ajtmatov debuterede i 1952, mens han læste til agronom. Han skiftede siden til litteraturstudiet og arbejdede i en årrække som journalist ved Pravda og som redaktør for tidsskrifterne Literaturnaja gazeta og Novyj mir.

Ajtmatov fik sit litterære gennembrud med udgivelsen af den korte kærlighedsroman Dzjamilja i 1958, som sidenhen er oversat til knap 100 sprog. Romanens internationale succes skyldes ikke mindst den franske forfatter Louis Aragon, der i forordet til den franske udgave beskrev bogen som ”den smukkeste kærlighedshistorie i verden.”[1] Ajtmatovs mest kendte værker udover Dzjamilja inkluderer romanerne Farvel, Gulsary (1966), Den hvide damper (1972), Vigesporet (1981) og Skafottet (1986). Han bruger ofte gamle mundtlige fortællinger og myter i sine romaner, der desuden er kendetegnet ved en enkel skrivestil med vemodige undertoner.

Ajtmatov var fra 1990 Kirgisistans ambassadør til EU, NATO, UNESCO og Benelux-landene, og senere også til Frankrig.[2]

Tjingiz Ajtmatov er far til den kirgisiske udenrigsminister Askar Ajtmatov.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Tjingiz Ajtmatov tilhørte efterkrigstids generationen, og det var ikke før han udgav Dzjamilja at han blev anerkendt som forfatter. I 1963 modtog Ajtmatov Lenin-prisen for samlingen "Fortællinger om bjerget og stepperne" der blandt andet indeholdt Pervyj uchitel, Dzjamilja og Farvel, Gulsary. Hans værkers kvalitet blev ophøjet af beundrere og selv kritikere nævnte den høje kvalitet i hans værker.

Mange af hans tidligere værker blev skrevet på kirgisk, hvoraf nogle blev oversat til russisk af ham selv mens nogle oversat af andre oversættere. Siden 1966 skrev han dog på russisk. [3]

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

  • Dzjamilja (1958)
  • Farvel, Gulsary (1966)
  • Den hvide damper (1972)
  • Vigesporet (1981)
  • Skafottet (1986)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Translators | Aitmatov Academy
  2. ^ Reuters, Kyrzig writer, perestroika ally Aitmatov dies, sidst hentet 4. april 2019
  3. ^ Ирина Мельникова: Работу над сборником Айтматова считаю подарком судьбы ("Irina Melnikova: I view the opportunity to work on Aitmatov's Collected Works as a gift of fate") (An interview with the editor of a Four-volume collection of Aitmatov's work), 2015-05-27, sidst hentet 4. april 2019