Nürnberg
| Nürnberg | |
 |
|
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland |
|---|---|
| Delstat | Bayern |
| Admin. region | Mittelfranken |
| Kreis | Kreisfri by |
| Borgmester | Ulrich Maly (SPD) |
| Statistiske data | |
| Areal | 186,38 km² |
| Højde | 302 m |
| Indbyggere | 500.132 (27/02/2005) |
| - Tæthed | 2.683 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | N |
| Postnr. | 90000-90491 |
| Tlf.-forvalg | 0911 |
| Hjemmeside | nuernberg.de
|
Nürnberg er en by i den tyske delstat Bayern. Der bor cirka 500.000 i byen. I Nürnberg fandt retsopgøret efter 2. verdenskrig sted. I dag er byen bl.a. kendt for sine mange messer, herunder verdens største årlige legetøjsmesse Nürnberger Spielwarenmesse.
Indholdsfortegnelse
Historie[redigér | redigér wikikode]
Grundlæggelse af byen[redigér | redigér wikikode]
Hvornår Nürnberg blev grundlagt er usikkert, men grundlæggelsen formodes at have fundet sted omkring år 1000 og 1040, hvor grænserne mellem Bayern, Sachsen, Ostfranken og Böhmen blev fastlagt, og vigtige handelsveje opstod i området. Det er i hvertfald sikkert, at byen fra start af havde ret til at afholde markeder. Dette ved man, fordi byen i 1050 bliver nævnt af kejser Henrik 3. i de såkaldte Sigena-dokumenter under navnet Nuorenberc (klipperige bjerg). Borgen i Nürnberg viste sig hurtigt som et vigtigt støttepunkt for kejserriget. I 1065 grundlagde Henrik 4. et selvstændigt rets- (Hochgerichts) og forvaltningsområde, der omfattede Nürnberg og den nærmeste omegn. Kejser Frederik 2. gjorde med sit store frihedsbrev (Großen Freiheitsbrief) fra 1219 Nürnberg til en selvstændig rigsby. Indtil 1427 blev byen regeret af borggrever, hvor borggreve Friedrich 6. solgte sin titel til Nürnberg byråd. Fra da af og indtil overdragelsen til delstaten Bayern lå den politiske magt i Nürnberg i hænderne på dette råd.
Opblomstring og guldalder[redigér | redigér wikikode]
Mange kejsere valgte Nürnberg som opholdssted, derunder Karl 4. , som i 1356 underskrev De gyldne dokumenter (Goldene Bulle). 1423 overdrog kejser Sigismund rigsklenodierne i byens varetægt, hvor de blev indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Årene mellem 1470 og 1530 anses som Nürnbergs guldalder – på trods af tilbagevendende konflikter i perioden med stormænd som Götz von Berlichingen og Conz Schott von Schottenstein. Byens rigdom blev grundlagt på basis af fremragende håndværkskunst og den fordelagtige position som en vigtig markedsplads i mitten af Europa. I denne periode hørte Nürnberg sammen med byer som Köln og Prag til de største byer i det Tysk-romerske rige. Under Trediveårskrigen var området omkring Nürnberg i flere år skueplads for en stillingskrig mellem de deltagende parter. Byen blev godt nok aldrig indtaget, men på grund af de store skader i oplandet blev byen langvarigt økonomisk svækket. I 1649 fandt Friedensmahl (fredsmåltidet) sted, hvor de forskellige parter fra krigen i flere dage fejrede fredsslutningen.
Under nazismen[redigér | redigér wikikode]
Under nazisternes herredømme fik byen en opblomstring. Partiet holdt sine årlige Reichsparteitage og i Nürnbergs periferi påbegyndtes et kæmpemæssigt byggeprojekt, Reichsparteitagsgelände, hvor disse festdage kunne afholdes.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nürnberg
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.svg){kind=small}
|
